onsdag, marts 18, 2009

Simon Krebs: Blur (Calibrated)


Klarhed i det uklareSimon Krebs er en guitarist der ikke kun holder til på jazzstreet. Han er også medlem af indiebandet Alex Canasta der i august 08 udsendte deres debutplade Reborn tonight, med efterfølgende anmelderroser fra både Gaffa og Politiken.Han er uddannet på det fynske musikkonservatorium. Her mødte han trommeslageren Anders Mogensen -hvilket var uundgåeligt for Krebs, da Mogensen er leder af konservatoriets rytmiske linje. Krebs medvirkede på Mogensens iøvrigt meget anbefalelsesværdige CD Live and beyond fra 2006. Nu betaler Mogensen tilbage og er med på Krebs' debutplade Blur. Det har Simon Krebs nok takket Mogensen for en del gange. Det er ihvertfald med rette at Mogensen skal takkes - han er tight, han er loose og sikkerheden selv. Mads la Cour på flugelhorn er igen igen en udpræget fornøjelse. Den mands knivskarpe sikkerhed på det elegante horn er med til at løfte denne plade markant.Simon Krebs spiller selv en fyldig pågående moderne jazzguitar, men vælger alligevel at supplere med flere sax'er og klarinetter -spillet af Tomasz Licak, Bartlomiej Wawryniuk og Rasmus Fribo på flere af pladens numre. Bassisten Andreas Lang er sidste mand der er med på Krebs' "uklare" musik. Gennemgående virker Krebs dog ret klarsynet på de selvkomponerede numre, hvor han indimellem godt tør vippe lidt skævt som på nummeret Siesta Fiesta. Han har styr på virkemidlerne og de mange musikere, der ligesom han selv er uddannet på det fynske musikkonservatorium.My Space: myspace.com/simonkrebs

Ingen kommentarer: