En ordentlig brystmåtteHer er en plade der i den grad dyrker en 70'er musikgenre, endda et område indenfor 70'er musikken der ikke tidligere har fået en så fin dansk hyldest. 70'ernes soundtracks til amerikanske film. Musik der blev skabt af folk som Lalo Schifrin til feks. Mission Impossible og Dirty Harry. Et af pladens højdepunkter Godspeed Callahan er en hilsen til netop Dirty Harry, går jeg ud fra. Men den Harry jeg kender havde altså ikke en kæmpeafro, som netop det her nummer giver associationer til. Det er forrygende arrangeret med solostykker, afbrudt af tighte blæserriffs og nogle bækkenglade trommer.
Det otte mand store orkester Looter Beats ledes af trommeslageren og komponisten Mathias Nordholt, der må være født med bakkenbarter og en kæmpemåtte på brystet. Jeg frygtede at den ville lyde som et aftenskolesammenspilshold. Sjældent har jeg hørt et så vellykket dansk eksempel på at spille en musikform, der vanligtvis er kendt for at være minutiøst arrangeret og ikke overlade noget som helst til tilfældigheder. De otte musikere lyder som de har hængt ud på Sunset Boulevard i Hollywood, inden de er kørt hen i studiet i deres Dodge Charger. Herefter har de sat sig ned og spillet numre med fantastiske titler som The Brown Baron, Echelon, But I Do Insist (Heart shaped velvet bed song) og The Rodox Files. På sidstnævnte nummer er vi dog tilbage i København på hyldesten til Theander-brødrenes pornoimperium.
Mathias Nordholt har dog lavet en enkelt fejl på pladen. Han har valgt at sætte sang på det sidste nummer. På Your soul's right inside lader han Roy Richards komme til mikrofonen og det lyder desværre så godt, at der burde have været flere af den slags numre på pladen.
My Space: www.myspace.com/looterbeats
Ingen kommentarer:
Send en kommentar