2009 bliver året der står som den store afskedssalut for et tiår, hvor dansk jazz har gennemgået en rivende udvikling. Det kan også ses på listen, hvor mange af musikerne har fået deres gennembrud i det forgangne årti.
I 2009 er der udkommet en stor bunke danske jazzplader, der kan kandidere til at komme med på Jazznyts liste over de 10 bedste jazzalbums i 2009. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at de 10 (+1) plader der er kommet med på listen, er nogle rigtigt stærke bud på, hvordan god dansk jazz skal lyde i 2009.
I år har der sneget sig en enkelt plade med, der indeholder gammelt materiale. Men når det gøres så gennemført som med Little Beat Records' Bent Jædig-album, må jeg her på Jazznyt fravige reglen om at det skal være ny musik, der kommer med på årslisten.
Aggerbæk: My oh my (Your Favourite jazz)
Det sker alt for sjældent at danske sangere laver original ny jazzmusik. Men det er ikke kun fordi at Aggerbæk er en sjælden fisk, at han har lavet en af årets bedste plader. Der hersker en umiddelbar lethed over musikken, der sammen med den følsomme originalitet og gode stemme bør være med til at give Benjamin Aggerbæk et gennembrud.
Benjamin Koppel & Kenny Werner: Walden (Cowbell Music)
Der kom to plader med med Werner og Koppel i år, den anden var en plade sammen med Bobby Watson. Men det er deres duoplade jeg er blevet ved med, at vende tilbage til. Sax og piano i empatisk samarbejde. De skaber et lydbillede til Henry Thoreau's gamle klassiker Livet i skovene. En historie om en eremits tilbagetrukne liv i pagt med naturen. Her i en betagende musikalsk tolkning.
Lotte Anker/Craig Taborn/Gerald Cleaver: Floating islands (ILK)
Lotte Ankers samarbejde med amerikanerne Craig Taborn og Gerald Cleaver har endegyldigt placeret Anker i freejazzens verdenselite. I år blev det markeret med hele to udgivelser fra trioen. To koncertoptagelser, hvor den nyeste optagelse fra Copenhagen Jazzfestival 2008 er en, på en gang løssluppen og skarp affære. Trioen er præget af fantasifuldt saxspil, varmt pianospil og nærværende trommespil.
Jakob Bro: Balladeering (Loveland)
Det er tredje år i streg at Jakob Bro har en plade med på Jazznyts års-liste. Denne gang er det med en plade der stryger ind på Jazznyts all time favourite-liste. Det er en magisk og smuk plade, hvor Bro i selskab med nogle fantastiske musikere markerer sig stærkere end nogensinde.
Rasmus Ehlers: Trinity (Your Favourite Jazz)
Har man som jazzlytter en svaghed for 60'ernes amerikanske jazz, må man overgive sig fuldstændigt til denne plade. Det er en sand fornøjelse at høre en dansk trio spille, med et så stort overskud af kreativitet, nerve og originalitet. Pladen er ikke tilbageskuende museumsjazz. Det er nutidig hardcore jazz for det kræsne og krævende øre med sans for stor jazzkunst.
Stefano Bollani Trio: Stone in the water (ECM/Sundance)
Morten Lund og Jesper Bodilsen har sammen med Stefano Bollani varmet op til den her plade i nogle år. Nu er den her endelig og cementerer det vi har i vidst i årevis. Lund og Bodilsen er i sær- og verdensklasse. Sammen med italienske Bollani folder de drømmenes faner ud og gør dem virkelige. Der hersker ro og stabilitet, der skaber rammen om en fremadrettet glidende proces, hvor Bollani, Bodilsen og Lund som ligeværdige skaber stor musik.
Thomas Maintz: This is the color... (Beach Farm/Gateway)
Solo, trio og endelig kvartet - det er her pladen for alvor folder sig ud. De andre (korte) numre er med til at væve musikken sammen. Når kvartetten spiller fornemmes der med det samme nærvær og en musikalitet, hvor der bruges empati og ærlighed.
Anders Christensen Trio: Dear someone (Stunt)
Måske opnår AC aldrig en popularitet som NHØP gjorde. Men han er en bassist der er gjort af et langtidsholdbart stof. Pianisten Aaron Parks er et fint match til trommeslageren Paul Motian og AC. Musikken er flydende, fyldt med en masse detaljer og føles som om den svæver hele tiden.
Mikkel Ploug/Sissel Vera Pettersen/Joachim Badenhorst: Equilibrium (Songlines)
Dansk-norsk-belgisk triosamarbejde udgivet af et canadisk pladeselskab. Trioen tager en musikalsk chance der er stor og det efterlader respekt. Fungerer det så? Ja, i den grad! Det kammermusikalske sammenspil og nærværet fra de tre personlige musikere er der meste værd. Tag så Plougs kompositioner oveni, der holder det sammen i en kontekst med langvarig værdi.
Engkilde & Groth: Snow (Brumtone)
August Engkildes evne til at lave genresprængende, grænsesøgende og alligevel tilgængelig musik er uden lige. Sammen med Henriette Groth har han lavet en ambient freejazz-plade der ånder af liv og stemning.
Bent Jædig: The free spirit (Little Beat Records)
Denne plade er et flot dokument over en stor musiker, der blandt kendere altid har haft en plads. Nu får mange andre også mulighed for at høre nogle stjernestunder med Jædig, der på trods af en lang karriere ikke har et voldsomt stort bagkatalog. Det rettes der op på med denne dobbelt-CD, der bør være et must i enhver dansk jazzfans pladesamling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar