søndag, marts 28, 2010

Acid Plutonium: Acid Plutonium (Acid)

Syretrip for blandingsmisbrugere
Hvorfor bare gøre det der forventes? Det er der jo så mange andre der gør. Det er nogle af de tanker der farer gennem mit hoved, når jeg hører den århusianske gruppe Acid Plutonium på deres debutplade, der kun er udkommet på rød vinyl.
De forskellige genrer man hører er så spredte som jeg aldrig nogensinde har hørt det før. Genreskiftende sker i et hæsblæsende tempo, så man i løbet af meget kort tid har hørt surf, lounge, raga, freejazz, balkan, funk, rock, noise og country i samme nummer. Hold da op, hvor er det fedt! For en musikjunkie er det en fornøjelse af de helt store.
Det er overvejende det støjende og vildt ekspressive der kommer til udtryk. De nævner selv Zappa, Mr. Bungle og John Zorn's Naked City blandt inspirationskilderne. Jeg kommer også til, at tænke på grupper som Primus og danske Picnic. Pladen er smækfyldt med humor og ikke mindst musikalitet.
For Ja! Det hænger mere sammen end man kunne forestille sig. Jens Munch på keyboards og guitaristen Ask Kjærgaard står i spidsen for bandet med syv medlemmer, der blandt andet tæller saxofonisten Mette Rasmussen og trommeslageren Søren Mehlsen fra freejazztrioen Saft og percussionisten Magnus Jochumsen.
Bonusinfo:
De spiller i Lobby, Århus d. 8. april og i Dragens Hule, Kbh. d.9. april.
Acid Plutonium: acidplutonium.com
My Space: www.myspace.com/acidplutonium

Ingen kommentarer: