tirsdag, februar 15, 2011

Seval: I know you (482 Music) LP

Svensk-amerikansk akustisk improjazz
 Lederen af gruppen Seval, den svensk-amerikanske cellist Fred Lonberg-Holm er medlem af improvisations-supergrupper som Peter Brötzmann Chicago 10tet og Vandermark 5. Han er svenskfødt men har boet i USA i mange år. Med gruppen Seval vender han blikket mod Sverige og samarbejder her med svenske musikere med erfaring fra impromusikken. Sangerinden Sofia Jernberg er i kraft af den megen plads hun får, et meget fremtrædende og markant medlem. Hun har markeret sig i duoen Paavo og i sammenhæng med Seval udbygger hun det positive omdømme. Ubesværet blander hun jazzsang og improvisation, så grænserne udviskes.
Patric Thorman på bas, Emil Strandberg på trompet og David Stackenäs på akustisk guitar falder fint ind i Lonberg-Holm's kammermusikalske og improvisatoriske univers. Lige dele melodi og skævhed er med til at bevare min interesse som lytter hele vejen gennem pladen.
Fred Lonberg-Holm: www.lonberg-holm.info
482 Music: www.482music.com

Ingen kommentarer: