I anledning af at Lars Winther tiltræder som ny sekretariatschef ved Jazzdanmark d. 1. april har Jazznyt stillet ham 10 spørgsmål i et mail-interview. Lars Winther har været med til, at sætte sit præg på denne blog siden han startede pladeselskabet Your Favourite Records i 2007. Først og fremmest i kraft af de mange forskellige udgivelser men også på grund af den meget høje kvalitet pladerne har holdt.
JazzNyt: Du har spillet jazz og lavet plader i nogle år og skal nu være sekretariatsleder hos Jazzdanmark, skal du så ikke spille jazz og lave plader længere?
Lars Winther: Nu skal jeg først og fremmest godt og grundigt ind i arbejdet hos JazzDanmark - det kræver og fortjener stilingen. Jeg vil nok aldrig holde op med at spille jazz, men spørgsmålet er hvor meget tid der bliver til "de skrå brædder" - og det vil jeg lade tiden vise. Ligesådan med udgivelser - nu har jeg jo lige nået at sende en ny udgivelse afsted inden jeg starter i den nye stilling, så statistisk set går der jo alligevel et par år før jeg skal være pladeaktuel igen...
Ifht. udgivelser på mit pladeselskab, Your Favourite Jazz, så er der jo nogle klare potentielle interessekonflikter når jeg også sidder på JazzDanmark, så dét kan jeg ikke fortsætte med.
JN: Hvad laver en sekretariatschef i Jazzdanmark?
LW: Nu er JazzDanmark jo ikke verdens største organisation, og derfor er alle også nødt til at tage fat hvor der er behov for det - med andre ord kommer jeg ikke til at sidde og ryge cigarer på kontoret imens "de andre" løber rundt; jeg kommer til at sidde med nogle konkrete projekter ligesom de andre ansatte. Blandt de aktuelle projekter er eksport-fremstød i de nye EU-lande og Kina, en styrkelse af et netværk for danske jazz-spillesteder, styrkelse af JazzDanmarks online-profil og Børnejazz-fremstød.
Men derudover har jeg selvfølgelig et overordnet ansvar for at det hele kører, og er sammen med bestyrelsen også med til at vurdere og bestemme fx hvilke områder der skal satses på i fremtiden. Lige nu har organisationen jo været "underbemandet" siden den tidligere leder gik af til nytår, så der er sikkert rigeligt brug for en hjælpende hånd når jeg møder op til første arbejdsdag d. 1. april.
JN: Har dansk jazz det godt?
LW: Ja, det vil jeg bestemt sige. Der er en helt enormt spændende scene fyldt med talent, så det vigtigste grundstof er i høj grad til stede. Men hvis man breder spørgsmålet lidt ud til også at indbefatte fx "dækningen af dansk jazz", så ser det måske lidt mindre godt ud.
JN: Hvad mangler vi på den danske jazzscene - og er det noget vi kan få?
LW: Hm... Jeg synes vi mangler noget mere opbakning og dækning i medierne. Det er utroligt så lidt plads der er til dansk jazz - og jazz generelt - i både de trykte medier, tv og radio.
Og så mangler vi at JazzDanmark bliver bedre til at være det centrale samlingspunkt for alle interessenter - musikere, spillesteder, festivalarrangører, pladeselskaber, publikum. Dét er noget jeg vil arbejde meget for at styrke.
Og med fare for en kliché, så kunne vi - jazzscenen som helhed altså, og ikke kun JazzDanmark - måske nok også godt bruge lidt flere penge til at støtte de enormt mange talenter der er i det danske jazz-miljø.
En stor del af JazzDanmarks økonomiske resourcer går fx til at yde transport-støtte til danske musikere der gerne vil til udlandet og spille og faktisk støttede JazzDanmark omkring 4 gange så mange koncerter i 2009 som i 2006 - og dét for nogenlunde det samme beløb. Men så kan man jo ikke lade være med at tænke på hvad der kunne ske hvis man fik lidt flere penge at støtte med.
JN: Hvilke udfordringer står dansk jazz over for i de kommende år?
LW: I dag er "at høre jazz" ét ud af hundredevis - måske tusindevis - af "tilbud" den almindelige dansker kan benytte sig af i sin ofte sparsomme fritid. Men mange af de andre "tilbud" (i mangel af bedre ord) har nok været lidt bedre til at positionere sig og gøre reklame for sig selv gennem de sidste årtier, og der skal jazzen helt frem i skoene for at kunne være med. For alt for mange mennesker er jazz enten ikke-eksisterende eller noget man "kun" lytter til i forbindelse med sommerens festivaller - dét kunne være rart at få gjort noget ved. Og her er opbakning fra medierne naturligvis også en vigtig faktor - men bestemt ikke den eneste.
JN: Svigter Danmarks Radio dansk jazz - og behøver dansk jazz egentlig Danmarks Radio?
LW: Nej og ja. Nej fordi de få folk der får lov at arbejde med jazz på DR efter min mening er utroligt engagerede og kompetente, og Ja fordi der er så få af dem, og så lidt plads til det de laver. Selvfølgelig skal DR dække jazzen bedre - det er simpelthen ikke godt nok (eller rettere "nok") som det er nu...
JN: Når traditionelle medier som radio og aviser har en vigende interesse for dansk jazz, hvor skal dansk jazz så promovere sig for at nå bredden?
LW: Det er klart at jazzen skal blive bedre til at promovere sig gennem de "nye" kanaler, dvs primært de digitale platforme. Det gælder selvfølgelig hele vejen rundt, musikere, spillesteder og selvfølgelig JazzDanmark selv. Jazznyt er jo fx. én af de vigtigste kilder til information om ny (dansk) jazz, og der har "miljøet" som helhed selvfølgelig et ansvar for at forsøge at rykke publikum med over på de digitale medier, så vi sammen kan skabe os et godt miljø og forhåbentlig tiltrække flere jazzlyttere - når nu radioen fx ikke gider beskæftige sig med os... Men ikke dermed sagt at kampen om/med/for DR er opgivet...
JazzNyt: Du har spillet jazz og lavet plader i nogle år og skal nu være sekretariatsleder hos Jazzdanmark, skal du så ikke spille jazz og lave plader længere?
Lars Winther: Nu skal jeg først og fremmest godt og grundigt ind i arbejdet hos JazzDanmark - det kræver og fortjener stilingen. Jeg vil nok aldrig holde op med at spille jazz, men spørgsmålet er hvor meget tid der bliver til "de skrå brædder" - og det vil jeg lade tiden vise. Ligesådan med udgivelser - nu har jeg jo lige nået at sende en ny udgivelse afsted inden jeg starter i den nye stilling, så statistisk set går der jo alligevel et par år før jeg skal være pladeaktuel igen...
Ifht. udgivelser på mit pladeselskab, Your Favourite Jazz, så er der jo nogle klare potentielle interessekonflikter når jeg også sidder på JazzDanmark, så dét kan jeg ikke fortsætte med.
JN: Hvad laver en sekretariatschef i Jazzdanmark?
LW: Nu er JazzDanmark jo ikke verdens største organisation, og derfor er alle også nødt til at tage fat hvor der er behov for det - med andre ord kommer jeg ikke til at sidde og ryge cigarer på kontoret imens "de andre" løber rundt; jeg kommer til at sidde med nogle konkrete projekter ligesom de andre ansatte. Blandt de aktuelle projekter er eksport-fremstød i de nye EU-lande og Kina, en styrkelse af et netværk for danske jazz-spillesteder, styrkelse af JazzDanmarks online-profil og Børnejazz-fremstød.
Men derudover har jeg selvfølgelig et overordnet ansvar for at det hele kører, og er sammen med bestyrelsen også med til at vurdere og bestemme fx hvilke områder der skal satses på i fremtiden. Lige nu har organisationen jo været "underbemandet" siden den tidligere leder gik af til nytår, så der er sikkert rigeligt brug for en hjælpende hånd når jeg møder op til første arbejdsdag d. 1. april.
JN: Har dansk jazz det godt?
LW: Ja, det vil jeg bestemt sige. Der er en helt enormt spændende scene fyldt med talent, så det vigtigste grundstof er i høj grad til stede. Men hvis man breder spørgsmålet lidt ud til også at indbefatte fx "dækningen af dansk jazz", så ser det måske lidt mindre godt ud.
JN: Hvad mangler vi på den danske jazzscene - og er det noget vi kan få?
LW: Hm... Jeg synes vi mangler noget mere opbakning og dækning i medierne. Det er utroligt så lidt plads der er til dansk jazz - og jazz generelt - i både de trykte medier, tv og radio.
Og så mangler vi at JazzDanmark bliver bedre til at være det centrale samlingspunkt for alle interessenter - musikere, spillesteder, festivalarrangører, pladeselskaber, publikum. Dét er noget jeg vil arbejde meget for at styrke.
Og med fare for en kliché, så kunne vi - jazzscenen som helhed altså, og ikke kun JazzDanmark - måske nok også godt bruge lidt flere penge til at støtte de enormt mange talenter der er i det danske jazz-miljø.
En stor del af JazzDanmarks økonomiske resourcer går fx til at yde transport-støtte til danske musikere der gerne vil til udlandet og spille og faktisk støttede JazzDanmark omkring 4 gange så mange koncerter i 2009 som i 2006 - og dét for nogenlunde det samme beløb. Men så kan man jo ikke lade være med at tænke på hvad der kunne ske hvis man fik lidt flere penge at støtte med.
JN: Hvilke udfordringer står dansk jazz over for i de kommende år?
LW: I dag er "at høre jazz" ét ud af hundredevis - måske tusindevis - af "tilbud" den almindelige dansker kan benytte sig af i sin ofte sparsomme fritid. Men mange af de andre "tilbud" (i mangel af bedre ord) har nok været lidt bedre til at positionere sig og gøre reklame for sig selv gennem de sidste årtier, og der skal jazzen helt frem i skoene for at kunne være med. For alt for mange mennesker er jazz enten ikke-eksisterende eller noget man "kun" lytter til i forbindelse med sommerens festivaller - dét kunne være rart at få gjort noget ved. Og her er opbakning fra medierne naturligvis også en vigtig faktor - men bestemt ikke den eneste.
JN: Svigter Danmarks Radio dansk jazz - og behøver dansk jazz egentlig Danmarks Radio?
LW: Nej og ja. Nej fordi de få folk der får lov at arbejde med jazz på DR efter min mening er utroligt engagerede og kompetente, og Ja fordi der er så få af dem, og så lidt plads til det de laver. Selvfølgelig skal DR dække jazzen bedre - det er simpelthen ikke godt nok (eller rettere "nok") som det er nu...
JN: Når traditionelle medier som radio og aviser har en vigende interesse for dansk jazz, hvor skal dansk jazz så promovere sig for at nå bredden?
LW: Det er klart at jazzen skal blive bedre til at promovere sig gennem de "nye" kanaler, dvs primært de digitale platforme. Det gælder selvfølgelig hele vejen rundt, musikere, spillesteder og selvfølgelig JazzDanmark selv. Jazznyt er jo fx. én af de vigtigste kilder til information om ny (dansk) jazz, og der har "miljøet" som helhed selvfølgelig et ansvar for at forsøge at rykke publikum med over på de digitale medier, så vi sammen kan skabe os et godt miljø og forhåbentlig tiltrække flere jazzlyttere - når nu radioen fx ikke gider beskæftige sig med os... Men ikke dermed sagt at kampen om/med/for DR er opgivet...
JN: Er der nogle plader du er specielt stolt af at have udgivet på Your Favourite Jazz?
LW: Dem alle sammen... Jeg er stolt af kataloget som helhed fordi jeg synes det er en flot mosaik der viser dansk jazz' bredde og kvalitet - og alle udgivelserne er vigtige brikker i den mosaik. Og så er der ting ved hver enkelt plade som jeg er specifikt stolt af ved dem: Looter Beats fordi jeg ikke har hørt noget lignende herhjemme, Rasmus Ehlers fordi han er min gamle lærer og det betyder meget for mig at han betroede mig at arbejde med to af hans plader, Søren Bebe fordi den har solgt godt i Japan - og sådan kunne jeg blive ved, hele kataloget igennem.
JN: Hvordan blev du sporet ind på jazz?
LW: Da min gamle musiklærer, helt tilbage i folkeskolen, forærerede mig Lars Janson's "A Window Towards Being". Det er efterhånden nogle år siden jeg har hørt den, eller Janson i det hele taget, men det var helt klart der jeg begyndte at interessere mig for jazz og udforske genren.
JN: Hvilke 3 jazzplader er dine all-time favourites?
LW: MEGET svært spørgsmål, men hvis jeg skal nævne tre som jeg tager mig selv i at sætte på igen og igen og igen, selv efter mange år på cd-hylden, så kunne det fx være:
Paul Motian "Bill Evans"
Kenny Wheeler "Music for Large and Small Ensembles"
Keith Jarrett "The Melody at Night With You"
- men hvis du spørger mig imorgen hvor jeg har tænkt lidt længere over det, kan det sagtens være at det er nogle andre der popper op i mit hoved - der er heldigvis så ufatteligt meget god jazz at tage af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar