torsdag, april 05, 2012

KortJazzNyt Uge 14 2012

Efter en længere pause her på bloggen sætter jeg skub i smånyhederne igen. Så har du noget der skal med, så send endelig en mail.

Den norsk/svenske freejazz supergruppe The Thing er gået sammen med Neneh Cherry og udsender til juni albummet The Cherry Thing. Samarbejdet var startet omkring inspilningen af Neneh Cherry's far Don Cherry's musik. Pladen der udsendes af Smalltown Supersound indeholder musik af Mats Gustafsson, Ornette Coleman, Suicide, The Stooges etc.
Ifølge Pitchfork følger der en Europa-turné efter udgivelsen af albummet. Hvis jeg havde noget med programlægningen af Copenhagen Jazz Festival at gøre, havde jeg lavet en kontrakt.

Saxtrioen Sonore, der består af Mats Gustafsson, Ken Vandermark og Peter Brötzmann spiller d. 27. maj på Atlas i Århus. Den fransk/tyrkiske vokalkunstner Ghédalia Tazartes er opvarmning.
fondenvoxhall.dk

Der kommer drypvis flere i internationale navne på programmet til Copenhagen Jazz festival. I sidste uge blev det offentliggjort at Wayne Shorter, Anoushka Shankar og Tony Allen kan opleves i København.
Benjamin Koppels Valby Summer Jazz har de sidste par år sat et tydeligt aftryk på CJF. I år kommer guitarlegenden Jim Hall, der spiller i Prøvehallen. Mens trommeslageren Brian Blade med The Fellowship Band spiller på Valby Summer Jazz's nye scene på Betty Nansen.
valbysummerjazz.dk
jazz.dk

Vækstprojektet Playground er på vejen igen. Ti nye musikere er under Bo Stief kærlige coaching og sendes ud på landevejen for at at spille en stribe koncerter. De helt unge musikere kan bla. høres i Herning, Århus, Ikast, Holstebro og København.
swinging-europe.dk/page7/page45/page45.html

Den amerikanske saxofonist Marc Bernstein, der er koordinator på Syddansk Musikkonservatoriums jazzafdeling i Esbjerg er inviteret til USA for, at undervise. Under overskriften Modal Jazz skal Bernstein fortælle om den måde han havde omsat historien om sin jødiske families udvandring fra Østeuropa til New York ved hjælp af jazzmusikkens virkemidler. Det er bla. det der høres på Bernsteins Kibrick-udgivelser.

Der er gået fem år siden den sidste Future Sounds of Jazz, succes-compiltaionserien fra det tyske pladeselskab Compost, udkom. På de 11 foregående udgaver har depræsenteret tidens toneklang indenfor den elektroniske jazz. Det ændres der ikke ved på den 12. udgave, der selvfølgelig også udkommer på vinyl.
www.compost-rec.com/future-sounds-of-jazz-vol-12/

Chick Corea ligger ikke på den lade side. I indeværende år har han allerede udgivet fire meget forskellige udgivelser. En trioindspilning Further explorations udgivet af Concord Records, fra 2010 på Blue Note i New York. Her er han sammen med de gamle Bill Evans-sidemen Eddie Gomez og Paul Motian. En duoindspilning Hot House udgivet af Decca sammen med vibrafonisten Gary Burton og en strygerkvartet, hvor både Monk, Brubeck og The Beatles kommer under kærlig behandling. De to sidste er udgivet af Deutsche Grammophon. På "The Continents" Concerto for Jazz Quintet & Chamber Orchestra er det mødet mellem en jazzkvintet og et kammerorkester der står på dagsordenen. Mens den sidste On two pianos er et møde på to flygeler mellem Chick Corea og den klassiske pianist Nicolas Economou.

Ingen kommentarer: