mandag, juli 30, 2012

Ditte Rønn: Echoes of Madeleine (Geyser on Tape/Gateway)

Hun har gjort sig bemærket sammen med pianisten Søren Bebe i duoen Røst, hvor de spiller danske sange med lige dele ambient og jazz. På dette album i eget navn er hun rykket sammen med Sune Skuldbøl Vraa Nielsen. De har i tæt samarbejde skabt et organisk og fortættet album, hvor styrke og skrøbelighed er omdrejningspunkter. 

Inspiratorisk er Rønn Poulsen ikke langt fra stærke musikalske personligheder som Tori Amos, Kate Bush eller Joni Mitchell. Det er moden musik, hvor hun ikke er bange for at skære alt det overflødige væk. Hun lader det enkle og klare stå tilbage.

Ditte Rønn Poulsens stemme har en afklaret inderlighed, hvor hun beroligende sikkert hviler i sig selv og sin kunnen. Musikken er af den rolige slags, hvor instrumenteringen ikke er opskruet eller arrangementerne overlæssede. Det er blevet til en behageligt modent popalbum, hvor Ditte Rønn Poulsens stemme er den største force.
ditteronn.com

Ingen kommentarer: