 |
| Claus Waidtløw, Joe Lovano, Carsten Landors, Morten Haxholm og Michael Blicher |
Livet er en lang række af "NU" oplevelser, hændelser og øjeblikke. Der er situationer hvor hele sanseapparatet sættes i beredskab, fordi man vil have at det skal være sådan. Alt skal indfanges og memoreres ned i mindste detalje. Hvad hørte jeg, hvad så jeg, hvilke tanker fløj gennem hovedet og hvem var der? Det kan være vilde, kærlige, rørende eller på andre måder bevægende situationer. Når det handler om musik er der nogle øjeblikke hvor alt går op i en højere enhed. Hvor kroppen gennemstrømmes af boblende fornemmelser som var det en forelskelse. Der var stunder i går, hvor det løftede sig ubeskriveligt smukt.
Jeg spiste aftensmad sammen med guitaristen Jesper Agesen, der lige havde haft Joe Lovano som gæsteinstruktør på sit hold. Jesper er på trompetisten Ralph Alessi's hold. Jeg var der, da de lige var startet. Jeg lagde med det samme mærke til Jesper, der stod og strålede midt i rummet. Han var tydeligvis helt oppe at ringe. Over aftensmaden går snakken om dagens oplevelser og Jesper fortæller om oplevelsen med Joe Lovano. Han behøvede ikke at fortælle mere. Jeg havde allerede set at Jesper havde et af den slags øjeblikke, man tager frem i hukommelsen ved helt særlige lejligheder.
Der var koncert med Enrico Pieranunzi i kirkesalen i går aftes. 5 kvarters intens musik. Først solo, så duo med Larry Grenadier for så at slutte af med trio, hvor Tyshawn Sorey også var med. En heftig oplevelse, hvor jeg synes at det var lidt forkert at der ikke sad en mand ved døren, hvor man skulle vise sin billet. God damn, de kunne jo have spillet i Den Sorte DIamant under Copenhagen Jazzfestival. Efter koncerten var der nogle undervisningssessions, der nok gav mest mening hvis man er musiker.
Jeg daffede lidt rundt på højskolen og kom forbi et lokale, hvor saxofonisten Michael Blicher var på vej ud af døren for at finde en bassist. Der var jam i luften. Jørgen Emborg, Claus Waidtløw, Morten Lund og Tomas Trulsson var klar. Nå ja, det var mr. Lovano altså også. Bassisten Kenneth Dahl Knudsen kommer ad døren med glas og vinflaske mellem hænderne og får dem byttet ud med bassen. Waidtløw foreslår noget Coltrane. Valget falder på 26-2 fra 1960-albummet Coltrane's sound. Så er der altså jam af en anden verden. Nu er jeg ikke velbevandret ud i jam sessions, hvor der ikke er et inviteret publikum til stede. Men det her er altså det vildeste! Kenneth afløses af Larry Grenadier. Emborg afløses af Piernanunzi og pludselig er Morten Lund Quartet samlet. Morten havde inden Summer Session joket med at hans nye kvartet bestod af Lovano, Pieranunzi og Grenadier. Nu har han endelig samlet kvartetten med gæstemusikere som guitaristen Søren Dahl, Waidtløw og Blicher. De spiller Bye Bye Blackbird. Jeg ved ikke hvornår Lund får samlet kvartetten igen, men jeg skal nok komme. Jam'en fortsætter med løbende udskiftning af musikere. Lovano er hele tiden klar. Det er Waidtløw i øvrigt også. Det var et stort øjeblik. Jeg glemte helt at der var spontan direktion med Tyshawn Sorey. Hvilket der så heller ikke var, da jeg i morges (formiddag) fik at vide at det var aflyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar