Det er nærmest umuligt at sige Pierre Dørge uden at sige New Jungle Orchestra. I 35 år har Dørge turneret over hele verden og indspillet en pæn bunke plader med jungleorkestret. Der er ikke blevet så meget tid til at lave andet, ud over enkelte løsrevne projekter som f.eks. albummet Like Salamanders we survive, der kom for et år siden, der var kollektiv udgivelse sammen med Torben Westergaard og Tyshawn Sorey. Nu er tiden så kommet til en kvartetudgivelse i eget navn og med egne kompositioner. Sammen med bassisten fra jungleorkestret Thommy Andersson er han taget til New York, hvor han med trompetisten Kirk Knuffke - der på denne plade kun spiller på kornet og trommeslageren Hamid Drake har lavet et brag af en plade.
Det er langt hen ad vejen Pierre Dørge-jazz som vi kender det. Jazz der både skylder til Duke og Sun Ra. Jazz der både skylder til afro og humor. Jazz der lader det skæve flyde sammen med melodien. Det er første gang at Dørge spiller sammen med Knuffke - der atter forenes med Dørge til september, ved en række koncerter med New Jungle Orchestra. Knuffke overtog den plads der oprindelig var tiltænkt John Tchicai, da idéen om en kvartetplade opstod, men Tchicai blev syg og døde inden de kunne starte indspilningerne. Knuffke er noget andet en Tchicai. Det giver dog god mening at Dørge er rykket sammen med Knuffke. Dørge udfordres musikalsk af Knuffke, der fremmer de gode sider i Dørges guitarspil. Den erfarne trommeslager Hamid Drake har Dørge tidligere arbejdet sammen med for over 20 år siden. Sammen med Andersson har Drake et godt tag på Dørges musik. Blui er jazz som den ikke laves af andre herhjemme. Pierre Dørge er en ener, der folder sig smukkest ud, når han er sammen med andre. Blui kan roligt anbefales til fans af Dørge. Det er en af de rigtigt gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar