tirsdag, juni 09, 2015

Zetzum Zorglub: Well…are you with us? (PG Sounds) download >> The Monk Batucada Quarteto: Visoes Psicodelicas (Broken River Records) download

Der er grøde i den danske jazzundergrund - i hvertfald hvis disse to udgivelser er retningsgivende for det der sker. Zetzum Zorglub ledes af guitaristen Buster Jensen. Han skifter uden at blinke mellem filmisk skærebrænderspade på Raskol, til enkle nordisk klingende klavertoner på Fluen. Her efter skiftes der endnu en gang til et behageligt klima med nattetræt saxofon og twangy elguitar. Sammen med en gruppe af lige så unge musikere, har Buster Jensen skabt et spændende album der henter inspiration hos alt fra Dostojevskij til Krummerne. Der er hymner og ballader. Det er jazz med et stænk af nordisk blues og afstikkere til roots og country.

The Monk Batuqada Quarteto er et psykedelisk opkog af brasilianske rytmer. Der laves en rytmisk stærk bund, der plastres til med spacet elpiano og heftig elbas. Bassisten/produceren Gasoline Monk aka. Brandon Armstrong står i spidsen for gruppen, der også er med unge musikere. De svømmer væk i det forvrængede Rhodes - mens trommerne buldrer afsted. Jeg synes at de kommer til at lyde som en syret version af det brasilianske band Azymuth - og det er jo ikke det værste.

Ingen kommentarer: