onsdag, maj 02, 2018

Kristian Westergaard: iYield! (Bandcamp) DL >> Ghost Flute and Dice: Kropsbygning (MIKA-C) CD/DL/stream

Lige udenfor jazzens ellers meget vide rammer, sker der mange spændende sager blandt eksperimenterende musikere, hvor de inddrager elementer fra jazzens verden. 

Den første kunstner er Kristian Westergaard, som jeg tidligere har skrevet om. Han bruger den særegne synthesizer Buchla, der har rødder tilbage 60'ernes San Francisco. Westergaard skaber soundscapes af den lækre organisk lydende slags. Det lyder som noget der er skabt før den digitale æra satte ind. Som gammel fan af Tangerine Dream og lignende er det meget let at holde af.

Den anden udgivelse er med Mikkel Almholt, der under pseudonymet Ghost, Flute and Dice skaber musik med klaveret som eneste lydgiver. Han laver om og modulerer med lydene fra klaveret, som han har mangedoblet. Det giver et fascinerende og forunderligt lydbillede. Det kan både være støjende og svævende. Der er minimalistiske opbygninger af numrene, hvor der bygges op til et klimaks. Musikken er ligesom indpakningen af CD'en superoriginal og anbefalelsesværdig.
facebook.com/ghostflutedice

Ingen kommentarer: