torsdag, november 08, 2018

Signe Dahlgreen: Kunki Snuk (Insula Jazz/Astral Spirits/Monofonus Press) kassettebånd/DL

En af de helt store udgivelser fra 2018 er Yes Deer’s tredje album. En tredjedel af gruppen, saxofonisten Signe Dahlgreen har også lavet et solo-kassettebånd, der også kan erhverves digitalt for dem der ikke er i besiddelse af en walkman eller et Akai stereorack.

Åbningen Stibelk er en myriade af små robuste kantede toner, der sendes afsted med høj fart. På det følgende nummer Nón holder hun nærmest uafladeligt tonen i en uendelighed på et vibrerede og summende grundlag.
Signe Dahlgreen tilhører en stadigt voksende gruppe af kvindelige danske saxofonister, Signe Emmeluth, Sonja LaBianca, Laura Toxværd, Mette Rasmussen, Julie Kjær og med Lotte Anker som nestoren, der alle næres af en sund kærlighed til freejazzen.

Signe Dahlgreen trækker de tonalske eksperimenter på en lang snor på nummeret Kubek. Indkapslingen af øjeblikket er nådesløst. Kassettebåndet Kunki Snuk kan tilfredsstille hard core free jazz folket. Signe Dahlgreen gemmer ikke på noget. Hun sender det direkte i svingninger.

Ingen kommentarer: