Jeg er kun en gang før stødt på navnet Johnnie McCoy. Det var på guitaristen Morten Elbeks plade fra 2016, hvor Johnnie McCoy spillede trommer. Nu har han så lavet et album i et eget navn. Og lige for st få slået fast med det samme. Den er god nok. Det er Morten McCoys far. Morten fra duoen Bremer/McCoy, der også har produceret faderens plade. Den anden halvdel af duoen Jonathan Bremer spiller bas på pladen.
Johnnie McCoy har musikalsk valgt, at lande et komfortabelt sted i 70’erne. Dengang hvor Rhodes og keyboards dominerede. Johnnie McCoy er i høj grad jazztrommeslager, hvilket bl.a. lækkert foldes ud på Static , hvor Anders Filipsen, ligesom på resten af pladen, tager sig af tangenterne. Selv om det er 70’erne der inspirerer er det ikke tung fusion, som McCoy spiller. På den efterfølgende Greenish er synth’en med i et legelystent udtryk. Det er iøvrigt et nummer helt uden trommer og hvor Johnnie McCoy istedet spiller synth. Bremer lægger en fed kontrabassolo i nummeret.
Pladen lyder ikke som noget, jeg har hørt før. Johnnie McCoy’s omfavnelse af jazzen er særdeles vellykket. Det er ikke retrolyden han er gået efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar