Det er med stor spænding, at jeg sætter mig ned og lytter til Søren Bebe Trios nye album. Han er for mig en af de mest rendyrkede lyrisk-smukke jazzpianister vi har i Danmark. Han dyrker den melodiske og let nordisk prægede pianotrio jazz, hvor Keith Jarrett er Godfather. Spændingen udløses med det samme. Han svigter ikke!
Svaret på mine ydmyge bønner om smuk melodisk jazz, der befinder sig i det berusende og rolige balladeland findes her. Allerede fra starten får vi Echoes og lidt senere Alba, som nok er det jazznummer, jeg har hørt flest gange indenfor den seneste måned. Han spiller såmænd også salmen Jeg er træt og går til ro. Her sætter bassisten Kasper Tagel ind med den store jazzbas med den tykkeste trælyd. En sand nocturne til at gå i seng på.
Det er sjette trioplade med Søren Bebe siden 2007 og trommeslager Anders Mogensen har været med hele vejen. De har en gensidig forståelse for finesser og time. Her lever eksempelvis New Beginning op til titlen, hvor første halvdel er løs og flydende - noget jeg ikke synes at have hørt før fra Bebe og Mogensen. Det er en af kvaliteterne ved pladen, hvor der i detaljerne dukker ting op, så jeg tænker at set måske er det bedste album fra Søren Bebe Trio nogensinde - og det siger ikke så lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar