torsdag, juli 11, 2019

Thor de Force: Sounds of the Mansion (Ropeadope) LP/CD/DL/stream

Thor de Force er Thor Madsen. Guitaristen, der i jazzen bla. kendes fra samarbejdet med Lars Møller og Jonas Johansen i Jazz Explorer Trio og senest Raga Jazz albummet. 

Han har også altid haft en fod i den del af jazzen, der har rødder i 90’ernes acid jazz og er blandet med hip hop og elektroniske elementer. Thor Madsen var en del af Nublu klubben i New York, hvor han spillede med flere af de mest markante kunstnere. Hans nye album udkommer også på det amerikanske pladeselskab Ropeadope.

Thor Madsen placerer sig sammen med andre aktuelle danske kunstnere som The hOpenning og Kalaha, der også bruger deres stærke rødder i jazzen i den elektroniske musik. På Thor Madsens plade får guitaren et naturligt fokus. Han bruger ofte guitaren som groove-instrument med et huggende rytmisk akkordspil som på Stole your genius eller Turbulent table. Madsen spiller også alle de andre instrumenter, pånær trommerne som Abdullah S tager sig af.

Musikken har et krøllet funky præg med kanter og knuder, der både kan pege tilbage på Sly & The Family Stone og Talking Heads. Mest af alt er Thor de Force i nutiden og rammer plet

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar