fredag, januar 20, 2023

Snorre Kirk: Top Dog (Stunt) >> Jan Harbeck: Balanced (Stunt)

 

Det er som at have besøg af to meget gode venner. Der er gået lidt tid siden vi sidst var sammen. Der er noget der skal indhentes, nyt der skal fortælles. Fortællingen går en vej. Jeg lytter - de fortæller eller spiller om man vil. Det er nye plader med to musikere jeg holder meget af. Den ene har endda været fast mand hos den anden. Det er selvfølgelig Snorre Kirk og Jan Harbeck det drejer sig om. 

Jan Harbeck Quartet består af de samme folk som på debuten fra 2008, udover trommeslageren Anders Holm der kom med i 2011. Det er en unikt lydende og stemningsmættet kvartet. De har deres sound og udtryk. Henrik Gundes elegante og melodifyldte klaverspil, Eske Nørrelykke underspillede basspil og Anders Holms præcise swing er perfekte partnere for Jan Harbecks støvede saxofon. For første gang spiller kvartetten udelukkende Harbeck kompositioner på et helt album. Der er søvnig nattestemning hos den stilbevidste æstetiker. Jeg falder i med det samme og flyder med. Iøvrigt er Eliel Lazo på congas med som gæst på halvdelen af pladen.

Snorre Kirk fortsætter samarbejdet med den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley på sit syvende album og det tredje med Riley. Stephen Riley er alene i blæserfronten denne gang udover tenorsaxofonisten Michael Blicher, som han spiller sammen med på åbningsnummeret Working the night shift. Blicher er i øvrigt alene i front på de tre numre hvor Riley ikke er med. Som noget nyt i Kirks musikalske univers introduceres vi for en guitar, der spilles stilsikkert af Mads Kjølby. Magnus Hjorth sidder ved pianoet ligesom han har gjort på alle Kirks plader og Anders Fjeldsted har et sikkert greb om bassen. Snorre Kirk er forrygende komponist. Basie og Ellington er i nærheden. Denne gang har han skruet lidt ned for fylden og lavet en mere intim plade.

Besøget af mine to gamle venner var ikke kun behageligt og hyggeligt. Det var givende og et af den slags besøg som man kan gøre om og om igen. Jazzmusikken vil altid være her - og skal det være af den tidløse klassiske slags, gøres det ikke bedre end med Kirk og Harbeck. Stor tak til Stunt for de flotte plader og musikerne fordi de bliver ved med at være på toppen.

Jan Harbeck

Snorre Kirk

torsdag, januar 19, 2023

Mydtskov/Nordal: Frasens Identitet (New Vehicle) LP/stream

 

Det musikalske lixtal er højt inden jeg overhovedet har hørt noget som helst. Frasens Identitet er en del af et kunstnerisk udviklingsprojekt på konservatoriet i Odense. Det er saxofonisten Hans Mydtskov og guitaristen Morten Nordal der er ophavsmænd. Som Mydtskov så venligt skriver i det medfølgende brev: “Det har vi lavet et forskningspapir på og det er ret nørdet.” 

Projektet går ud på at vise, hvordan forskellige valg af musikalske parametre (dynamik, tempo, udtryk etc.) genererer forskellige identiteter til den enkelte frase. De har skrevet 12 duetter med neutral musik, hvor der ikke er emotionelt betingede valg som baggrund for kompositionerne. 

For at fjerne sig fra det trygge og veldefinerede har de valgt at spille på et andet instrument end deres hovedinstrument. Mydtskov på baritonsaxofon og Nordal på baritonguitar. Desuden har de inviteret to andre duoer til, at spille deres udgaver af kompositionerne. En klassisk klarinetduo og en folkemusikduo med cello og violin. 

Musikken er for så vidt ikke kompliceret at lytte til. Den har et enkelt nærmest knastørt asketisk udtryk. Det der mangler af saft og kraft, kompenseres der for i fremførelsen, hvor de lægger fokus på detaljerne. Det er her, det begynder at blive interessant som lytter. Det kan da godt være at det er neutral musik - men der sker meget mere end det der placerer sig på overfladen. 

Selve den fysiske udgivelse, presset hos Nordsø Records, forsøger også at ligne noget neutralt - og alligevel er det et æstetisk valg, der giver en stemning af laboratoriemusik. Det er meget flot og gennemført.

Syddansk Musikkonservatorium

onsdag, januar 18, 2023

Margaux Oswald & Kasper Tranberg: Signals (ILK) CD/DL/stream

 

I filmen Suite Dilation fortæller trompetisten Kasper Tranberg om hvordan han bla. har ladet sig inspirere af hornet som signalgiver i de japanske bjerge. Det aktuelle duoalbum med den herboende schweiziske pianist Margaux Oswald hedder ligefrem Signals.

De mødes gennem 11 improviserede stykker. Det er rensende musik, hvor musikerne tømmes. Her er ikke lette løsninger. Her er heller ikke løsninger. Det er skarpe og flagrende øjeblikke. Det er to intelligente musikere, der laver nutidig europæisk improjazz i topklasse. Det er hverken tvivlende eller undrende. De ved hvad de vil og får en masse ud af det. 

ILK Music

tirsdag, januar 17, 2023

Burnin’ Red Ivanhoe: KS!L!07 (Turn it over Records) LP/stream

Det er over 50 år siden Burnin’ Red Ivanhoe huserede på de danske scener ud over hele landet som absolut førende indenfor den psykedeliske rock, progrocken og tildels jazzrocken. Interessen er stadig stor og det er af stor betydning for nye og gamle fans, når Karsten Vogel har gravet dybt i arkiverne og fundet ikke tidligere udgivet materiale frem. 

Vogel har sammen med Kenneth Holme fra Turn it Over Records lavet magi og masteret de gamle indspilninger. 

Albummet præsenterer os eksempelvis for nye udgaver af Burnin’ Red Ivanhoe kendinge fra 1969-albummet M144; Medardus og Kaj der i den engelske udgave som vi her præsenteres for, var blevet til John-of-The-Dreams. Der er to udgaver af Ksilioy, en kort studieversion og en heftig liveudgave fra Ålborg Hallen på over 12 minutter. Det er instrumental vildskab fra fem opfindsomme og nysgerrige musikere. 

Mine favoritter er Canal Trip i en fokuseret stram og mere poppet udgave end den fra 1970-albummet Burnin’ Red Ivanhoe. Karsten Vogel spiller en forrygende altsax på nummeret. Den anden favorit er Meditation on Secret Oyster Service, hvor Kim Menzer har en lang improviseret fløjteintro modsat originalen med sax-intro. Nummeret forbliver mere roligt og ikke som den oprindelige der stikker af i det vilde. 

KS!L!07 er selvfølgelig et must for Burnin’ Red Ivanhoe fans - og der skal lyde stor ros til Turn it over Records for den flotte udgivelse.

Turn it Over Records

 

mandag, januar 16, 2023

Cannonball Adderley Quintet: In Concert (Steeplechase) CD/DL/stream

 

Det er samme hold som er med på den uimodståelige live LP At The Lighthouse fra 1960. Nu befinder altsaxofonisten Cannonball Adderley sig på Falkoner Centrets scene en april aften i 1961, sammen med bror Nat på trompet, Sam Jones på bas, Louis Hayes på trommer og ikke mindst den engelske pianist og vibrafonist Victor Feldman, der er i centrum som komponist på 4 ud af de 8 numre. Det er Steeplechase der har fået fingrene i live-indspilningen, der aldrig har været udgivet før.

Det er en vidunderligt velspillende kvintet. Som når de spiller Bobby Timmons’ This Here, hvor de starter høfligt ud sammen. Herefter er bolden givet op til Cannonballs solo på altsaxen. Det flyder elegant afsted med nerve og sjæl. Det er souljazz helt derinde hvor det gælder. De spiller også Feldman’s numre Lisa og New Delhi, der blev indspillet til Plus albummet en måned senere i New York. Randy Westons Hi-Fly og Cannonballs egen Sank ‘o Woe tilføjer kun en masse godt. Det eneste lidt underlige ved albummet er billedet på coveret. Det er et gadebillede fra Dauphine Street i New Orleans. Jeg ved ikke, hvad det har med Cannonball at gøre. Til gengæld ved jeg, at Jan Persson var til koncerten, hvor han tog billeder.

tirsdag, januar 10, 2023

Buddy Tate & White Label: Tate’s delight (Storyville) CD/DL/stream

 

Pianisten Ole Matthiessen har været i arkivet derhjemme og fundet et bånd frem med gruppen White Label som han spillede i. Her har han fundet en optagelse fra den legendariske Jass festival i Holstebro. Vi møder dem i en optagelse fra restauranten Laksen, hvor de spillede sammen med den tidligere Count Basie saxofonist Buddy Tate.

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt tidsfilosoferende når jeg lytter til pladen. Optagelsen er fyrre år gammel. Det er ikke så lang tid siden. Jeg husker 1982 ganske klart (jeg blev konfirmeret og fik mit første rigtige stereoanlæg det år). Buddy Tate’s storhedstid lå - lidt brutalt fortalt - fyrre år før optagelsen. Han var et markant medlem af Count Basies orkester fra 1939 til 1948 - efterfølgende sad swingmusikken i ham og han spillede oftest  - ligesom her - med mindre grupper. 

Er tiden løbet fra en optagelse med en bedaget swingmusiker fra en hedengangen jazzfestival i Holstebro? Det er den overhovedet ikke. Buddy Tate er overskudsfyldt og sprudler igennem materialet med gamle jazzklassikere af Ellington, Parker og Basie. Huset koger når de spiller Lester Young’s Lester Leaps in, hvor der går jamsession i den. Jens Søndergaard skærer igennem med en forrygende altsaxsolo. Sammen med den fynske trompetist Poul Valde Petersen medvirker han på de tre sidste skæringer. Ole Matthiessen (piano), Niels Præstholm (bas) og Ove Rex (trommer) er backing hele vejen. Buddy Tate spiller tenorsax, klarinet og synger såmænd også lidt. Det er en skøn indspilning fra en koncert, der ifølge rygtet har en helt særlig plads i hjertet hos dem der var der. 

Storyville Records Bandcamp

mandag, januar 09, 2023

Fredrik Lundin & Odense Jazz Orchestra: It takes all kinds to make a world (April Records) LP/CD/DL/stream

For tyve år siden var jeg giga fan af det store orkester Fredrik Lundin Overdrive, hvor særligt albummet Choose Your Boots med et unikt kollektivt udtryk, blæste mig omkuld. Det var bandleaderen, arrangøren og komponisten Frederik Lundin der var i centrum - og ikke så meget tenorsaxofonisten. Nu er han i spidsen for endnu et projekt med stort orkester. Han er sammen med “The big band formerly known as TipToe Big Band”: Odense Jazz Orchestra. Han tager selvfølgelig nogle soli undervejs - 2 på mezzosopran og en enkelt på tenoren - og det er han bare helt grundlæggende god til.

Det er dog mere komponisten og arrangøren Lundin, der er i centrum på albummet Han har lavet en hyldest til diversiteten, der er en forudsætning for bæredygtigheden på den smukke og lidende jordklode, vi kalder vort hjem. Han bruger et Odense Jazz Orchestra i stærkeste opstilling til at sætte lyd på tankerne og idéerne. 

Med den præcise og hæsblæsende Desperate time, desperate measures åbner albummet med uro. Den uro som vi har over en verden med krig, flygtninge, klimakrise og demokratier i forfald. Fredrik Lundin udtrykker sig gennem musikken. Han giver lytteren en intens og meningsfyldt rejse ind i en verden, der ikke har det godt. Det er ikke uden håb. Der er lyspunkter undervejs, som Walk with me, my friend. Den afsluttende It takes all kinds to make a world er et requiem for de uddøde arter, som menneskeheden har udryddet. 

Det er et vedkommende album, der i tanke og handling sætter fingeren på det der gør ondt i verden.