tirsdag, oktober 23, 2018

Adam Forkelid: Reminiscence (Moserobie) LP/CD/DL/stream

Vejret går mod vinter. Efterårsferien har været smuk og mild. Her til morgen viste termometret dog nådesløse 5 grader. Det betyder at handskerne skal findes frem. Nu vender det. Det bliver koldere, der skrues op for termostaten. Indenfor, under sømandstrøjen er der lunt og rart.

Fra højtalerne strømmer pianisten Adam Forkelids nye trioplade, hvor han er sammen med den levende legende, bassisten Georg Riedel og den jævnaldrende trommeslager Jon Fält. Det er svensk jazz der passer til årstiden. Vi er midt mellem sommer og vinter. Stemningen er lettere melankolsk, himlen er blå og det er koldt. Forkelid har skrevet alle melodierne på denne skønne trioplade. Den er anbefalelsesværdig til yndere af nyere aftapninger fra den svenske jazzkilde. Her er både mol og sol.

mandag, oktober 22, 2018

Eske Nørrelykke: Seqvens (Eske Nørrelykke) 10"vinyl/stream

Jeg har modtaget en vinyl-udgivelse, der en af de mest gennemførte udgivelser jeg har set længe - og niveauet er i forvejen højt, når det gælder danske vinyl-udgivelser. 

Bassisten Eske Nørrelykke, som jazzlyttere kender fra Jan Harbeck kvartet har lavet en 10” vinyl, hvor der kun er musik på den ene side. På den anden side er der en radering med teksten til det digt, som engelske Neil Bennun har skrevet og læser op på side 1. Han ledsages af Nørrelykke på bas, 2 musikere på cello, 2 på violin og 1 på bratsch, suppleret af Mads Emil Nielsens elektronik. Selv fonten som al tekst på cover og vinyl er skrevet med er unik. Eske Nørrelykke har lavet musikken med særlig hjælp fra cellisten Jakob Kullberg, der også medvirker på pladen.

Musikalsk befinder vi os i et område af musikken der står ovenpå elementer fra den klassiske kammermusik. Undervejs i udviklingen af musikken, der har taget adskillige år, har Eske Nørrelykke gennegået en proces med hjælp fra Jakob kullberg, hvor Nørrelykke bl.a. er begyndt at spille radikalt anderledes med buen. Kullberg har kastet Nørrelykke ud på dybt vand og undervejs er Nørrelykke gået fra at være sideman til at stå i front. 

Neil Bennuns ord og stemme fylder meget i starten af det lidt over 7 minutter lange nummer. I løbet af meget kort tid siger han: “Viking time is animated by the current of myth and violence generated voltaically in the cells between its boreal cathode and agricultural anode”. I teksten på Seqvens følger der flere metaforer, der både har grobund i musikken og ordene.

Eske Nørrlykke har skabt et fuldendt værk, der kommer til, at stå som et monument i karrieren, både personligt og musikalsk. Er du til vinyl og musik på kanten, der giver stof til eftertanke og undren, så er der ingen vej udenom. Den skal erhverves i den fysiske udgave. 


søndag, oktober 21, 2018

Jazz i poppen vol. 1 - når jazzmusikere hjælper poppen

Pop hittet er næsten i hus. Der mangler lige det sidste touch - det der løfter nummeret og giver det sjæl og karisma. Løsningen er at ringe til en jazzmusiker. Jeg har fundet en række kæmpehits frem, hvor markante jazzmusikere spiller en væsentlig rolle, enkelte gange endda ukrediteret.

Dizzy Gillespie - trompet
Stevie Wonder: Do I do.  No. 13 (US) 1982 - Dizzy medvirker ikke på singleversionen, der kom på hitlisterne. Han medvirker på den 10 minutter lange version på albummet Musiquarium, hvor han introduceres med ordene: "Ladies and gentlemen! I have the pleasure to present on my album: Mr. Dizzy Gillespie! Love!."

Jimmy Smith - orgel
Michael Jackson: Bad. No. 1 (US) 1987 - Jimmy Smith spiller midi(!) orgel på det Quincy Jones producerede nummer

Sonny Rollins - saxofon
Rolling Stones: Waiting on a friend. No. 13 (US) 1981 - halvvejs inde i nummeret dukker Sonny Rollins op med en fyldig saxofon. Han er ikke krediteret på pladecoveret. Joshua Redman medvirker på 1997 live indspilningen, der kan høres på albummet No Security fra 1998.

Phil Woods - saxofon
Billy Joel: Just the way you are. No. 3 (US) No. 19 (UK) 1977- den erfarne jazzsaxofonist Phil Woods havde allerede medvirket på sessions med Steely Dan og Paul Simon. Her leverer han lækker midnight sax til hotel-lobby hittet over alle hotel-lobby hits (altså inden der gik loungemusik i hotellobbyerne)

Maceo Parker og Fred Wesley - saxofon og trombone
DeeLite: Groove is in the heart no. 2 (UK) no. 4 (US) 1990. - James Brown sidemen og deltidsjazzerne Parker og Wesley på sax og trombone, sammen med en række markante samples, som f.eks. Herbie Hancocks Bring down the birds fra Blow up soundtracket.

Miles Davis - trompet
Scritti Politti: Oh Patti (Don't Feel Sorry For Loverboy). No. 13 (UK) 1988 - Miles Davis spillede Scritti Politti’s sang Perfect Way på 1986-albummet Tutu og kvitterede med en gæsteoptræden på dette semi-hit. Bare der dog fandtes optagelser af de sessions som Miles Davis eftersigende lavede sammen med Prince. 

Mike Mainieri - vibrafon
Dire Straits: Private Investigations. No. 1 (NL) No. 2 (UK) 1982 - Steps Ahead vibrafonisten Mike Mainieri spiller marimba på et af Dire Straits’ allerstørste hits fra LP’en Love over gold.

Branford Marsalis - saxofon
Sting: If you love somebody (set then free) No. 3 (US) No. 26 (UK) 1985 - det første samarbejde af mange mellem den amerikanske saxofonist og den engelske popsanger. Jeg mindes at have set dem på Roskilde Festivalen i 1988.

Tom Scott - saxofon
Paul McCartney & The Wings: Listen to what the man said. No. 1 (US) No. 6 (UK) 1975 - Scott’s sopransax er med hele vejen. Lyden blev senere plagieret af Kenny G. Tom Scott medvirkede på en lang række pop-plader i 70’erne.

Pat Metheny - guitar
David Bowie & Pat Metheny Group: This is not America. No. 1 (NL) No. 2 (Sverige) No. 14 (UK) 1985 - titelsangen fra en film som de fleste har glemt.

Joe Sample - keyboards
Hues Corporation: Rock the boat.  No. 1 (US) no. 6 (UK) 1974. 5 år senere lavede Joe Sample fra The Crusaders, hittet Street Life, der blev no. 36 (US) og no. 5 (UK). Han var også en efterspurgt session musiker.

Gerard Presencer - trompet
US3: Cantaloop (Flip fantasia) No. 9 (US) 1993 Det er Herbie Hancocks Cantaloupe Island, der danner grundlaget jazz/hip hop hittet med det senere DR Big Band medlem Gerard Presencer i en central rolle

Barney Kessel - guitar
Ike & Tina Turner: River deep, mountain high. No. 3 (UK) No. 88 (US) 1966. På grund af den dårlige hitlisteplacering i USA, trak sangens producer Phil Spector sig desillusioneret fra musikbranchen i 2 år. Barney Kessel derimod, var en meget efterspurgt sessionmusiker i Los Angeles og spillede bl.a. med Elvis Presley.

Michael Brecker - saxofon
James Taylor: Don’t let me be lonely tonight. No. 14 (US) 1972. Michael Brecker var uden tvivl en af de mest brugte session musikere i 70’erne. James Taylor nummeret er et af de første hits som han medvirkede på. Brecker og Taylor genindspillede den på 2001 albummet The Nearness of you.

Du kan lytte til numrene her på Spotify

fredag, oktober 19, 2018

Lars Jansson Trio: Just This (Storyville) CD/DL/stream

Det er et uomgængeligt faktum, at Lars Jansson er vanvittig god til at skære en melodi og efterfølgende omsætte den til den lækreste triojazz. Det gør han med allerstørste tydelighed på det nye album Just This, hvor han som vanligt har Thomas Fonnesbæk (bas) og sønnen Paul Svanberg (trommer) med, hvilket han også har haft på de seneste 5 trioplader. Det er en blanding af nye og enkelte gamle melodier som han er vendt tilbage til. Der er f.eks. Waltz for Bill, hyldesten til Bill Evans som han oprindeligt lavede til Bohuslän Big Band i 2003. Det er indlysende at hylde Bill Evans, da Lars Jansson er det tætteste man kommer på hvordan Bill Evans ville lyde, hvis han kom fra Sverige.

Melodierne flyder som den reneste standardjazz. Den der står ovenpå populærmusikken, der hvor de er så stærke og sangbare, at man finder sig selv nynne med flere gange undervejs. Lars Jansson er en musikalsk poet, der fortæller historier om mekanikeren Mustapha, der reparerer Janssons bil så godt, at Jansson ville ønske at han var lige så god til at spille piano som Mustapha er til, at reparere biler. Der er Turn the whole thing upside-down, der er en hyldest til vinmageren Manfred Krankl og vinen Sine Qua Non, der kan bevæge vin-elskeren Lars Jansson til tårer. Just This er et yderst vellykket trioalbum af den fineste nordiske slags, som kan anbefales til et stort publikum. Her er både blues, melankoli, temperament og midsommer.


torsdag, oktober 18, 2018

Jacob Anderskov: Mysteries Kinetics live in Köln (ILK) LP/DL/stream

I forbindelse med den trilogien Habitable Exomusics fra Jacob Anderskov i 2015, var en af pladerne med bassisten Adam Pultz Melbye og trommeslageren Anders Vestergaard. De tre musikere havde startet samarbejdet i 2014 under navnet Kinetics, hvilket nu kan høres på LP’en Mysteries, der er optaget på det legendariske spillested LOFT i Köln. Lige op til optagelsen af koncerten, havde trioen været på tur med saxofonisten Evan Parker. Det er abstrakt triojazz, hvor der skiftes mellem det frie spil uden puls og det mere tighte spil, hvor pulsen er omdrejningspunktet.

Det er tre musikere, der forstår hinanden på et dybere plan, der hvor ord og forklaringer hører op. Der hvor der kommunikeres med musikken. De taler sammen i et sprog, der kan synes svært. Det er alligevel ikke ekskluderende for lytteren. De byder os indenfor i det vidtfavnende landskab, hvor begge pladesider former sig som et langt nummer. På side 2 kommer vi gennem tre numre på over tyve minutter. Det er åbningen af andet sæt fra koncerten. Den starter med Mysteries, der er filosofisk beskrivende, herefter kommer Snap, Pans, et råswingende bluespræget nummer, der får kroppens puls til at synkronisere med musikken - ja, jeg er begejstret. Side 2 lukker med Origami Megalith, hvor det bliver mere abstrakt. Det er ganske enkelt triojazz med stil, styrke og stamina. Triojazz af den langtidsholdbare slags, der fungerer perfekt til en intens lyttestund ved anlægget - fordi man får så meget.
Bonusinfo: 
Jacob Anderskov er nomineret til Nordisk Råds Musikpris, hvor vinderen kåres d. 30. oktober.

onsdag, oktober 17, 2018

Marcin Wasilewski Trio: Live (ECM) LP/CD/DL/stream

Selv om de alle aldersmæssigt er i starten af 40'erne, har de alligevel spillet sammen i næsten 25 år. Polske Marcin Wasilewski Trio fik det store gennembrud, da de blev fast backing for den polske trompetist Tomasz Stanko i 1999. Siden fulgte tre udgivelser sammen med Stanko for ECM Records og adskillige turnéer, der også bragte dem til jazzens moderland USA. Med den erfaring i baggagen er Marcin Wasilewski Trio blevet et etableret navn på den europæiske jazzscene. De har lavet tre trioplader på ECM Records og enkelt med den svenske saxofonist Joakim Milder.

Den aktuelle plade er en live indspilning fra Antwerpen i 2016, hvor de spillede på Middelheim Jazz festivalen. Der er blevet plads til 6 numre på pladen, hvor Police-hittet Message in a bottle, et nummer de har spillet sammen siden de startede og Herbie Hancocks Actual Proof er de eneste udefra kommende numre. Pladen er aldeles vellykket. Det er triojazz, hvor der er en masse overskud der forløses i det flotte sammenspil. Det har uden tvivl også givet trioen et ekstra boost, at de spillede i en sal med 4000 tilskuere. Et af pladens højdepunkter er den smukke ballade Austin.


tirsdag, oktober 16, 2018

LRK Trio: Urban Dreamer (Losen) CD/DL/stream

I løbet af de snart 15 år, som min blog har eksisteret, så er det kun sket en gang tidligere, at jeg har anmeldt en russisk kunstner. Nu er det blevet tid til endnu en russisk jazzplade. Det er  LRK Trio, der har indspillet deres musik i Moskva og ligesom med deres forrige album, er den udgivet af det norske pladeselskab Losen Records - grunden til at den overhovedet er havnet på mit anmelderbord.

Trioen består af den erfarne pianist Evgeny Lebedev, der i perioder har opholdt sig i New York, bassisten Anton Revnyuk og trommeslageren Ignat Kravtsov. Der er flere gæsteoptrædender undervejs, ligesom alle tre musikere supplerer deres hovedinstrumenter med diverse elektronik. Det er næppe forkert at påstå at Esbjörn Svensson Trio har haft en vis indflydelse på trioen. Det er powerjazz, med halsbrækkende breaks og lignende musikalske stunts. Det hele er båret af en melodisk kerne, så det aldrig stikker helt af. Trioen blev inspireret til at lave pladen efter, at de var på turné i Japan. Pladen er ganske fin men efterlader ingen dybere spor i mig.