J-J-J-J
Pernille Bévort er saxofonist, komponist og tekstforfatter på denne CD. Den placerer hende som en meget unik jazzmusiker på den danske jazzscene, hvor man som regel er kendt for sin evne på instrumentet og dernæst eventuelt som komponist, men sjældent som tekstforfatter, og slet ikke hvis man ikke er sangerinde. Hun har istedet indkaldt den svenske sangerinde, med det garanteret, numerologisk korrekte navn Qarin Persson til at stå for sangen. Hun er teknisk på højt niveau, og giver mindelser om en anden svensk kending, Josefine Cronholm.
Kompositionerne virker meget gennembearbejdede. Det føles som om, at der ikke er overladt noget til tilfældigheders lette spil. Bévort tager ingen genveje. Titlen My shop er meget dækkende på denne personlige plade, hvor hun åbner op for den indre butik og lader os snuse til de forskellige varer som hun har sat frem på hylderne. Musikken er gennemtænkt jazz med stænk af verdensmusik, blues og andet godt.
Musikere: Pernille Bévort (sopran og tenorsaxofon), Qarin Persson (vokal), Mariane Bitran (fløjte), Haukur Grøndal (Klarinet og altsaxofon), Jesper Løvdal (basklarinet og tenorsaxofon), Krister Palmquist (Guitar), Göran Schelin (bas) og Karsten Bagge (trommer).
Pianisten Søren Møller indspillede i efteråret et par koncerter på Copenhagen Jazzhouse. Det er nu blevet til en CD, som udkommer d. 30. juni. Søren Møller spiller op sammen med bassisten Morten Ramsbøl og trommeslageren Karsten Bagge. Dagen før koncerterne på Copenhagen Jazzhouse i efteråret spillede han på Fermaten i Herning, og i anmeldelsen fra Herning Folkeblad kunne man bl.a. læse følgende: "All or nothing at all, Let there be love og Cheek to cheek er alle gode gamle standards som jeg har et kært forhold til. Søren Møller tog dem under kyndig behandling, hans klaverspil var fyldigt og melodiøst. Han tilføjede ikke noget nyt til dem, men holdte liv i disse udødelige klassikere. Hans klaverspil var inspireret af bl.a. Errol Garner og Oscar Peterson, og det er jo nogle forrygende forbilleder at have, når man vælger trioformatet. På trommer havde han medbragt en særdeles veloplagt og meget dygtig Karsten Bagge og bassen blev behandlet stabilt af Morten Ramsbøl.
Afslutningsvis bør jeg også nævne at han spillede nogle selvkomponerede stykker musik, som desværre nok stod lidt i skyggen af standardnumrene, de var ikke dårlige, men min begejstring over Søren Møllers opvisning udi klassikerne overdøvede vist hans egne kompositioner."
Søren Møller Trio kan opleves i Thorvaldsens Hus om dagen og på Vognporten om aftenen d. 2.-3. juli. D. 12. juli spiller trioen i Århus.
Den svenske trommeslager Peter Danemo har just været i studiet med sit Kapell, og indspillet en CD som kommer i efteråret på dB-productions. I gruppen finder vi bl.a. Fredrik Lundin, Krister Jonsson og Per "Texas" Johansson. I løbet af sommeren er Danemo med Viktoria Tolstoy på Turné, og det kan ikke være værst at sidde bag hende.
Verdensjazzorkestret World on a string udgiver deres debutCD d. 6. juli. I orkesteret finder vi Bjarke Falgren (Hot'n'Spicy) på violin, John Sund på guitar, Ole Theill på tablas og Morten Lundsby på bas. Musikken er et grænseløst møde mellem fire musikalske personligheder. World on a string spiller i DGI-byen på udgivelsesdagen kl. 14.00.
Man binder os på mund og hånd lyder det ud af transistorens skrattende højtaler flere gange om dagen (hvis man hører P3 o.l.). Det er den danske etno-hip hop gruppe Outlandish der har bearbejdet den gamle sang. Kasper Villuame sad bag pianoet ved indspilningen af den sang. Villaume har også lige været i New York sammen med bassisten Jesper Bodilsen, hvor de fik hjælp af "næsten-legenden" Jeff "Tain" Watts på trommer. I producerstolen sad Chris Minh Doky. Stunt udgiver indspilningerne senere på året.
I løbet af de to store jazzfestivaler gemmer der sig mange interresante navne i lagene under de store navne. F.eks. spiller trompetisten Giovanni Falzone på sidstedagen i København og om mandagen i Århus. Den italienske trompetist er klassisk uddannet, og har spillet i diverse italienske symfoniorkestre, samt komponeret mange værker som bl.a. er blevet opført af Milanos Symfoniorkester. Sideløbende har han dyrket jazzen, og satser for tiden næsten udelukkende på den. Falzone er udråbt til at være det helt store talent. Han er i de sidste par år blevet stemt ind i top 3, i diverse kritikerafstemninger, som best new talent. Falzone befinder sig i Hardbop land, og har senest udsendt en CD i maj på Soul Note.
Det gode gamle kassettebåndsfirma TDK har fundet sig en ny niche, nemlig udgivelse af jazz på DVD. På det seneste har de udgivet koncertoptagelser med Chick Corea & Gary Burton (München 1997), Chick Corea, Stanley Clarke, Joe Henderson & Lenny White (Reseda 1982), Herbie Hancock, Ron Carter & Billy Cobham (Lugano 1983) og Dave Holland Quintet (Lugano 1983). For fattigrøve og nysgerrige kan man erhverve en DVD-compilation til under en hundredelap, med 23 numre, med Herbie Hancock, Ahmad Jamal, Modern Jazz Quartet, Stan Getz, Eliane Elias etc.
Mere DVDnyt. En regulær Miles Davis sjældenhed ser dagens lys til august. Det drejer sig om en koncertoptagelse fra Isle of Wight Festivalen 1970, der aldrig har været offentliggjort før. Koncerten fandt sted kort tid efter Bitches brew indspilningerne, og jeg formoder at DVD'en vil bære præg af det. Miles Davis er på scenen med pianisterne Keith Jarrett og Chick Corea, saxofonisten Steve Grossman, bassisten Dave Holland, trommeslageren Jack DeJohnette og percussionisten Airto Moreria. Det er Eagle Vison som står udgivelsen, med den uhyre ringe titel Miles Electric: A different kind of blue.
Pianisten Stefano Bollani, som vi kender fra Jesper Bodilsens forrygende Mi ritorni in mente, har udgivet sin første solopiano CD, med den danske titel Småt småt på Label Bleu. Han giver sig f.eks. i kast med Norwegian wood på højst utraditionel vis.
Peter Rosendal er klar med sin anden trio CD, igen med Morten Lund på trommer og Mads Vinding på bas. Den hedder Wondering, og er opfølger til kritikersuccessen Live at Copenhagen Jazzhouse. Cope Records står for udgivelsen.
D. 29. oktober besøger den engelske sangerinde Jacqui Dankworth Kolding Teater. Hun er den første kunstner i en koncertrække under titlen Tidens sirener.
Dankworth har lige udsendt sin anden CD på Candid Records, under titlen Detour ahead. I julinummeret af det engelske jazzmagasin Jazzwise får hun hele 4 (ud af 5) stjerner og bl.a. disse ord med på vejen: "...on Detour ahead you also sense a singer who is willing to take more risks, peeling back the emotional layers of a song in order to penetrate to its very core."
Jacqui Dankworth er datter af jazzsangerinden Cleo Laine og saxofonisten John Dankworth.
Nu vi er ved anmeldelser og Jazzwise kan jeg ikke lade være med at nævne Christina Dahls Heartbeats, som desværre får kniven med kun 2 stjerner.
Og jeg fortsætter i anmeldersporet. I denne uge hopper jeg ud i anmelderiets besværlige kunst. Jeg vil fremover primært fokusere på danske udgivelser, og udgivelser som har relevans i forhold til den danske jazzscene. Anmeldelserne vil blive bedømt med J'er. Hvor 6 J'er er det bedste og 1 J det dårligste, forhåbentlig bliver 0 J ikke nødvendigt.
Som lovet tidligere vil jeg stille skarpt på, hvad der sker rundt omkring i de dansk jazzklubber. I Holbæk Jazzklub er efterårsprogrammet klart, og de har som altid et meget bredt og spændende program. Her er både crowdpleasers og de mere udfordrende.
I august lægger de ud med Hugo Rasmussen, med Jakob Dinesen på saxofon og Kresten Osgood på trommer. I oktober er der World Jazz Festival, og det indbefatter besøg fra både Argentina, USA og Israel. Først kommer Hernan Lugano Trio og spiller tangojazz fra Argentina, og siden kommer den amerikanske saxofonist Vincent Herring, med sin kvartet. Festivalen afsluttes af Yael Acher og KAT inDustrial.
Ligeledes i oktober kommer Holbækdrengen Christian Winther, der står i spidsen for sin egen kvartet, med musikere fra New Orleans, hvor også Christian Winther er bosiddende. Besøget er et led i Danmarks turné, som på et tidspunkt skal munde ud i en Live CD, udgivet af Steeplechase.
November måned byder på et særdeles interessant besøg. Bassisten Niels Ryde har inviteret den østrigske guitarist Wolfgang Muthspiel til landet. Muthspiel er bosiddende i New York, og har 9 albums i eget navn på samvittigheden. Desuden har han samarbejdet med Vienna Art Orchestra, Paul Motian, Dave Liebman, Don Alias, Tom Harrell, Peter Erskine, John Patitucci, Bob Berg etc. Du kan læse mere om Muthspiel ::HER::
Til slut i november er det Bitran-Reiman Group som træder op i Holbæk. I december er julegaven til Holbæk og omegn, et besøg af DR Big Band med Caroline Henderson og Steen "Sort Sol" Jørgensen som solister.
Du kan læse mere om datoer o.l. ::HER::
Diana Krall kommer til Danmark til november, hvor hun spiller i i både Vejle og København. Med sig har hun sin faste guitarist Anthony Wilson, samt bassist og trommeslager. Hendes seneste CD The girl in the other room, er hendes største succes til dato, både salgsmæssigt og kritikermæssigt. Der er stort set ikke en eneste hitliste hvor hun ikke tilstede. På pladen har jo som bekendt fået en del hjælp af sin mand Elvis Costello, til det tekstmæssige. Men hun har også indspillet et gammelt Costellonummer Almost blue, og det er hun ikke den eneste jazzmusiker der har gjort. Nedenfor finder du den og andre Costellonumre, som jazzmusikere har givet sig i kast med.
Chet Baker: Almost blue på Chet Baker in Tokyo
Jimmy Scott: Almost blue på Holding back the years
Charles Lloyd: God give me strength på Voice in the night
Bill Frisell: The sweetest punch, Bill Frisells genindspilning af Costello & Burt Bacharach's album Painted from memory
Jazzpassengers: Aubergine på Individually twisted
Viktoria Tolstoy: Baby plays around på Blame it on my youth
Roswell Rudd: Almost blue på Broad strokes
Ed Thigpen's Scantet #1 som udkom tidligere på året på Stunt, klarer sig fint i USA, hvor den i de sidste 8 uger har huseret på den amerikanske CMJ Jazzchart, som baserer hitlisteplaceringerne på airplay på radiostationer spredt over hele USA. Pladen er i denne uge nr. 20, men har tidligere været helt oppe på en 5. plads. Desuden finder man i denne uge CD'en Yo Miles på en 9. plads, hvor bl.a. John Tchicai medvirker.
Jazzklubberne Loco og Sunship, i henholdsvis København og Århus er med til, at sætte dagsordenen under sommerens jazzfestivaler. Den amerikanske saxofonist Chris Speed er inviteret til landet i festivalperioden, og skal spille i flere forskellige sammenhænge.
Under Copenhagen Jazzfestival skal han spille med stort set hele den danske freejazz elite, ligefra Kasper Tranberg over Jacob Anderskov til Jesper Zeuthen. I Århus skal han spille på Voxhall med bl.a. Jakobberne Dinesen og Bro.
Jazzclub Loco har foranlediget besøget af Chris Speed, da de havde spurgt kunstnerne som optrådte i 2003, om hvem de gerne ville spille med. Et næsten enslydende svar faldt på Chris Speed, som til dagligt slår sine folder i New York. Han har arbejdet sammen med bl.a. Jim Black, Mitchell Froom og Tim Berne (med hvem han også spiller på Copenhagen Jazzfestival).
Du kan læse mere om Jazzclub Locos program ::HER::, og Sunships ::HER:: og Chris Speed ::HER::
Den amerikanske Jazz Journalist Association har kåret Wayne Shorter som Musician of The Year 2004, ved et arrangement i New York, tirsdag d. 15. juni. Du kan se en komplet liste over kåringerne ::HER:: Den eneste med danske øjne interessante nominering var, Steeplechase's Dexter Gordon Boxset. I den kategori løb endnu en Miles Davis box med prisen. Det var selvfølgelig BokserBoxsettet The Complete Jack Johnson Sessions. Kåringerne af de forskellige af musikere er lidt kedelig og ordinær. De amerikanske jazzjournalister har uhyggeligt svært ved at se, at jazzmusikken gennemgår en rivende udvikling i specielt Europa. Der blev ikke kåret en eneste europæer.
Ray Charles er her ikke mere. Han døde d. 10. juni i sit hjem i Beverly Hills, Californien. Ray Charles var en af de allerstørste, Han bevægede sig lystigt rundt i alle mulige genrer. Blues, R&B, Soul, Country, Gospel, Pop og så selvfølgelig jazzen. Op gennem 50'erne forfinede han R&B genren og udviklede dermed soulmusikken. I got a woman, Drown in my own tears, Lonely avenue, Mess around, Hallelujah I love her so og ikke mindst What I'd say, som kan sætte enhver fest igang, var alle sange som satte Ray Charles og soulmusikken på verdenskortet. I 1962 fik han et kæmpehit med LP'en Modern sounds in Country and Western music, hvor han, ikke som den første, Elvis gjorde det allerede i 1955, blandede country og R&B. Men Ray Charles' meget unikke og stærke stemme gjorde indtryk, og satte et aftryk som endnu ikke forsvundet. Inden rejsen udi The Country var han allerede begyndt med jazzmusikken, og lavde i 1960 LP'en Genius+Soul=Jazz, sammen Count Basie Big Band. Op gennem 60'erne vedligeholdte han sin interesse for jazzen, med bl.a. Soul meeting, sammen med Milt Jackson, fra 1961 som et af højdepunkterne.
Da Ray Charles havde opfundet det, som han fandt nødvendigt, holdt han fast ved formlen, her skal glemmes nogle kedelige forsøg i popgenren. Ray Charles turnerede flittigt og han har som en af de få, henrykket publikum på både Roskilde Festivalen og Copenhagen Jazzfestival, med sit store og bundsolide orkester og sine skønne Rae-lettes. Ray Charles blev 73 år. Concord Records udsender senere på sommeren en ny CD med Ray Charles, med duetter md bl.a. Norah Jones, BB King, Willie Nelson, Michael McDonald, Bonnie Raitt og James Taylor.
D. 31. august er der en ny CD klar med Keith Jarett og hans trofast følgesvende Jack DeJohnette og Gary Peacock, det drejer sig om en koncertoptagelse fra München 2001. Den kommer til at hedde The out of towners. Mon koncerten i København også kommer ud på et tidspunkt. Det bliver spændende at se (høre).
Onsdag morgen, d. 9. juni, døde Bent Jædig. En legende i dansk jazz, også kaldet den første og største danske bebopmusiker. Han mødte som ung marinesoldat den engelske saxofonist Tubby Hayes, og det møde betød meget for Jædig. Han spillede i Danmark med Max Brüel og Jørgen Ryg i 50'erne, hvorefter han drog ud i Europa. Her spillede han i Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien og Schweiz, med bl.a. Tete Montoliu og Chet Baker. Da han i 1969 kom tilbage til Danmark spillede han med Horace Parlan og Danish jazzarmy. Siden kom han med DR Big Band, Ernie Wilkins Almost Big Band og Niels-Jørgen Steens A-Team.
I 80'erne spillede han i trioer og kvartetter med Duke Jordan, Ben Besiakow, Jesper Lundgaard og Bjarne Rostvold. I de senere år har de unge musikere haft bud efter ham, når de skulle bruge en original og rå bebop saxofonist. Bent Jædig blev 68 år. (Kilde: Politikens Jazzleksikon).
Hvor dansk jazz mistede en af sine store saxhelte i den forgangne uge, måtte amerikansk jazz også sige farvel til en af de store, sopransaxofonisten Steve Lacy. Han døde d. 5. juni. Steve Lacy startede med Dixielandmusikken i 50'erne på både klarinet og sopransaxofon, hvorefter han i 1955 kom med i Cecil Taylors gruppe, og var med i den gryende freejazzbevægelse. Senere kom han med i Thelonious Monks gruppe, og det fik betydning for resten af Steve Lacy's karriere. Fra 1970 og mange år frem var han bosat i Paris, og brugte den som base for mange udflugter ud i det europæiske musikliv. I 90'erne vendte han tilbage til USA, og lavede i 2000 pladen Monk's dream sammen med Roswell Rudd, som han har samarbejdet med utallige gange. Steve Lacy blev 69 år.
I år har den århusianske institution "Klüvers Big Band i Ridehuset under Århus Jazzfestival" 15 års jubilæum. Det bliver fejret på behørig vis, da de har inviteret den amerikanske sanger Kurt Elling med på scenen. Kurt Elling har udsendt en stribe CD'er i eget navn på Blue Note og er nomineret til en Grammy hele 7 gange. Det kan kun blive stort, og nævnte jeg at det var gratis!? Repertoiret bliver standards, og enkelte numre skrevet specielt til lejligheden. Du kan se mere om programmet ::HER::
I sidste uge nævnte jeg at Christian Winthers debutCD Perspectives ikke var tilgængelig i Danmark. Det er sådant set stadigvæk sandt, hvis det ikke lige var for Holbæk. Christian Winther er fra Holbæk og der har den været tilgængelig siden udgivelsen. Se mere ::HER::
Tribute To Montmartre koncerten på øhhh...man kan vel godt sige Montmartre, bliver uden Niels-Henning Ørsted Pedersen. Istedet bliver det med Mads Vinding på bas, og så er mundharmonikavirtuosen Toots Thielemans tilføjet. Det skyldes at koncerten skal munde ud i en film produceret af Niels Lan Doky, og sideløbende med dette er Metronome Film igang med en film om NHØP. Man har derfor besluttet at seperere de to projekter. Se mere ::HER:: under Notes and news.
Christian Winther, læg mærke til navnet, for det bliver ikke sidste gang du støder på det. Han er dansk saxofonist og bosiddende i New Orleans. Han har gået på University of New Orleans, hvor jazzstudieprogrammet ledes af Ellis "farmand" Marsalis. Christian Winther var i studiet i februar for, at indspille en CD for Steeplechase, med amerikanske musikere. Den udsendes til august, og til oktober kommer han til Danmark, og huserer med sine amerikanske kumpaner på de danske scener. Han udsendte sin debutCD i 2002. Den hedder Perspectives, og har så vidt jeg ved ikke været tilgængelig i Danmark (ved søgning i samtlige danske bibliotekers database: www.bibliotek.dk er der ingen hits). Jazzreview skrev bl.a. om pladen "As a leader, Winther is notably generous..." "Ultimately, though, it's Winther's show, and the fact is never more evident than on the two original compositions that close the recording." Du kan finde to gratis MP3 numre ::HER:: Det er to livenumre fra New Orleans, februar 2003
Tenorsaxofonisten Benny Golson er med i en lille rolle i Steven Spielbergs nyeste film The Terminal, som får premiere i USA d. 18. juni. I hovedrollerne ses Tom Hanks og Catherine Zeta-Jones. Benny Golson udsender samtidig en ny CD der hedder Terminal1 på Concord Records, med bl.a. Eddie Henderson på trompet.
Nedenfor kan du se en liste over andre jazzmusikere, som også har medvirket i film, i større
eller mindre roller.
Round Midnight (1986) (instr: Bertrand Tavernier)
-Dexter Gordon (Dale Turner), Herbie Hancock (Eddie Wayne), Bobby Hutcherson (Ace), Palle Mikkelborg (trompetist), Mads Vinding (bassist)
Scrooged (1988) (instr: Richard Donner)
-Miles Davis, Larry Carlton, David Sanborn (som gademusikanter)
Kærlighedens melodi (1959) (instr: Bent Christensen)
-Louis Armstrong (som sig selv)
Anatomy of a murder (1959) (instr: Otto Preminger)
-Duke Ellington (som Pie Eye)
Take it easy (1986) (instr: Jesper Høm)
-Jesper Thilo (Henry Hagemann), Gert Rostock (Carlo Jensen)
Play Misty for me (1971) (instr: Clint Eastwood)
-Cannonbal Addderley (som sig selv)
Mo' Better Blue (1988) (instr: Spike Lee)
-Jeff "Tain" Watts (Rhythm Jones), Branford Marsalis (gæst ved en fest)
Stille dage i Clichy (1970) (instr: Jens Jørgen Thorsen)
-Ben Webster (som sig selv)
For the love of game (1999) (instr: Sam Raimi)
-Monty Alexander (pianist)
chappaqua (1966) (instr: Conrad Rooks)
-Ornette Coleman (som Peyote spiser)
Hell's horizon (1955) (instr: Tom Gries)
-Chet Baker (jockey)
Let no man write my Epitaph (1960) (instr: Philip Leacock)
-Ella Fitzgerald (Flora)
Carmen Jones (1954) (instr: Otto Preminger)
-Max Roach (Max)
Ups, så prøver vi igen. George Benson's nyeste epos Irreplaceable skulle have været i butikkerne i maj, men kommer først nu. En stort set enig anmelderskare, som havde fået pladen til gennemlytning, klagede over at der ikke var nogle instrumentalnumre på den. George Benson synes åbenbart at de havde ret, så derfor bliver den nye version, der kommer i butikkerne, med flere instrumentalnumre.
Jeg har nævnt nogle af dem tidligere, men nu er der kommet titler, info og dato på flere af dem.
Kommende CD udgivelser
August
Ramsey Lewis-Time flies (Narada Jazz) -nye numre blandet med gamle hits i nyindspilninger.
Povo (Raw Fusion) -Lars Vissing med sit nyeste projekt i samarbejde med Anders Peter Andreasen.
Al Jarreau: Accentuate the positive (Verve) -adskillige instrumentale jazzklassikere, hvor Al sætter sang til, og Tommy LiPuma producerer.
Joe Sample: Soul shadow (GRP)
Geri Allen (Telarc) -i selskab med Dave Holland og Jack DeJohnette.
Ray Charles (Concord) -duetter med Norah Jones, BB King, Willie Nelson etc.
September
Medeski Martin & Wood: End of the world party (Blue Note)
Patricia Barber: Live in Paris (Blue Note)
Ahmad Jamal: Chamber music of the new jazz (GRP)
Peter Brötzmann: Medicina (Atavistic)
Jan Garbarek: In praise of dreams (ECM) -hans første soloudspil siden 1999, det bliver en triosag, men intet er endnu ude om musikerne.
Dr. Lonnie Smith: Too damn hot (Palmetto) -sidste år udsendte han en plade med 11 coverversioner af rockmusikeren Beck (og var selvfølgelig også med på Osgood's Hammond Rens), nu er han tilbage i gammelt jazzterræn.
Juhuu. Nu er den her...Fredrik Lundin Overdrive er klar med en ny CD. Danmarks fedeste liveorkester, og fortsat indehaver af titlen "Den Bedste Danske JazzCD i Det 21. Århundrede" (Choose your boots, fra 2001, hvis du skulle være tvivl, og okay, jeg indrømmer det, jeg er fan). Stunt er på trapperne med med CD'en Belly up. Denne gang har de kastet sig over Leadbelly's musik. Jeg vender fluks tilbage med mere om CD'en , når den landet i CD-afspilleren, hjemme hos mig.
