JAZZNYT UGE 40 2004

D. 11. oktober udkommer der en ny CD med sangerinden Katrine Madsen. Den hedder Close to you. På pladen samarbejder hun med Jesper Bodilsens Trio, som udover Bodilsen på bas, består af Morten Lund på trommer og Stefano Bollani på piano. Derudover er der medvirker saxofonisten Hans Ulrik og trometisten Mårten Lundgren på nogle enkelte skæringer. Det er Stunt som står for udgivelsen. De turnerer i januar og april 2005.
Jesper Bodilsen Trio er på turné fra d. 19. til d. 30. oktober. Bent J, Flensborghus, Copenhagen Jazz House og Toldkammeret i Helsingør er nogle af målene. Desuden er det nye Musik & Teaterhus i Silkeborg på planen. D. 18. november spiller trioen på det hæderkronede spillested Sunside Jazz Club i Paris, som et led i Dansk Jazzforbunds fremstød for dansk jazz i Frankrig.
Trioens album Mi ritorni in mente fra sidste år har modtaget fantastiske anmeldelser i Danmark og i udlandet. I det franske Jazz Magazine har den været månedens CD og i Italien har den ligget på Top 10 for bedst sælgende jazz albums. Trioen har lige overstået en turne på Italienske festivaller hvor de spillede for fulde huse.
Trioen er igang med en ny CD, hvor Bollani bl.a. arrangerer danske popnumre, som f.eks. Det er ikke det du siger...
Ifølge den engelske magasin Jazzwise afholdes den anden årlige Guantanamo Bay Jazz Festival. Her underholder amerikanske Smooth Jazz orkestre, som f.eks. Dave Benoit Band, de amerikanske soldater og fængselspersonaler (dog ikke de indsatte, men så havde det vist også været en sag for menneskerettighedsdomstolen).
Jeg vil i den her sammenhæng citere Kresten Osgoods trommeskind "Krig er for tabere, bebop er for vindere"
Hip Hop dronningen Queen Latifah, som debuterede for 15 år siden med albummet All hail the queen, har lavet et jazzstandard album. Den hedder The Dana Owens Album. Hun siger at det forhåbentlig ikke er en engangsforestilling, da hun ikke er sikker på om hun kan rappe resten af sine dage. Herbie Hancock og Al Green er gæster på pladen, som bl.a. byder på I put a spell on you, Mercy mercy mercy og lush life.
Fra torsdag i denne uge og frem til december står der SuperDanish på menuen i Toronto, Canada. Et kulturfremstød med 140 optrædender skal sætte dansk kultur på verdenskortet, eller Canadakortet..hø hø. Hvad er et kultufremstød uden jazz? Torontoborgerne får mulighed for at høre Klüvers Big Band, Lotte Anker og Lelo Nika. desuden er Katrine Ring vært for SuperDanish Electronica, hvor Danmarks hårdeste Dj's spiller op, DJ Static & MC Nat Ill, DJ Tony M, DJ Morten Trøst og DJ Niz. Du kan læse mere ::HER::

Her er lidt om hvad efteråret byder på af pladenyheder:
September
Don Byron: Ivey-Divey (Blue Note) med Jason Moran og Jack DeJohnette
Sam Rivers: Vista (Meta)
Gonzalo Rubalcaba: Paseo (Blue Note)
John Lewis & Svend Asmussen: European Encounter (Collectables) oprindeligt udgivet i 1962 af Atlantic
Miles Davis: Seven steps The complete Columbia Recordings 1963-1964 (Columbia) 7 CD Boxsæt
Joel Harrison: So long 2nd Street (ACT)
Nguyen Le: Bakida (ACT) med Chris Potter og Renaud Garcia Fons
Roy Hargrove & The RH Factor: Strength EP (Verve) overskud fra sidste års Hard Groove
Oktober
Clark Terry: Mixed & Remixed (Vivicom)
Cassandra Wilson: After the beginning again (Winter & Winter)
Tom Waits: Real gone (Anti)
Clifford Jordan: These are my roots: Cliffod Jordan plays Leadbelly (Collectables) Pladen som inspirerede Fredrik Lundin til hans nyeste epos Belly up, er på gaden igen.
Wallace Roney: Prototype (High Note)
Nobody Beats The Beats: Drops from above (Universal) Rygtet fortæller at de også er med på Guru's kommende JazzmatazzCD
November
Caroline Henderson (Stunt)
Butch Lacy Trio (Stunt)
Jakob Christoffersen Trio (Stunt)

JAZZNYT UGE 39 2004

Pianisten Paolo Russo har lavet sin første soloCD. Russo, der er italiener, bosat i Danmark er nok mest kendt fra Bo Stief's One Song III. Russo er en af de få, udenfor Argentina, som er istand til at betvinge, det lille, men meget besværlige instrument Bandoneonen. Dette kan man høre på pladen Alchemy, som er tilgængelig nu. Du kan høre noget af musikken ::HER::

Mørket er ved at sænke sig over os, men længere nordpå er solskinstimerne allerede reduceret endnu mere. Hvad gør man så for at holde humøret oppe. Man holder da en jazzfestival. For 37. gang er der jazzfestival i den nordsvenske by Umeå. En festival som tidligere har haft besøg af Ella Fitzgerald, Duke Ellington, Sonny Rollins, Charles Mingus og sådan kunne jeg blive ved. I år Kan man møde så forskellige folk som Michael Brecker Band, Ulf Wakenius Band, Al Jarreau, Jimmy Smith, Esbjörn Svensson Trio, Wibutee, Fred Frith og Philip Catherine Trio. Det er jo imponerende at man kan holde jazzfestival i en nordsvensk provinsby på denne tid af året, med så flot et program. Festivalen starter d. 27. oktober. Du kan læse mere ::HER::

D. 18. oktober åbner Frederick P. Rose Hall i New York. Det er et projekt som er søsat af Jazz at Lincoln Center. Der er rejst 128 millioner $ til byggeriet. Den rummer tre sale. Rose Theater (1100 pladser), The Allen Room (310-550 pladser) og Dizzy's Club Coca-Cola (140 pladser). Derudover er der undervisnings, øve, indspilnings og udstillingsfaciliteter. Filosofien som videreføres fra Jazz at Lincoln Center er, at jazz er USA's klassiske musik, og skal sættes op på den piedestal, som den fortjener (min tolkning). Wynton Marsalis har siden starten lagt den kunstneriske linje, hvor husorkesteret Jazz at Lincoln center Orchestra opfører værker, som var det et symfoniorkester. Her er det selvfølgelig navne som Duke Ellington og Count Basie, der er kongerne. Du kan læse meget mere ::HER::
Men vi venter på et nyt Gotan Project album, kan vi i ventetiden fornøje os med CD'en Inspiracion-Espiracion, som er et DJ-sæt mixet af Gotan Project medlemmet Philippe Cohen Solal. Den indeholder overvejende remixes af numre fra deres første CD, men der er også blevet plads til numre med bl.a. Astor Piazzolla og Peace Orchestra. Desuden er nummeret Round about midnight inkluderet, i en Gotan Project meets Chet Baker version. Det er egentlig en gammel 12"single, som kom i 2001, og som ikke var med på deres første CD. Der er et enkelt nyt nummer med inkluderet på en bonus CD. CD'en er på gaden d. 6. oktober

Jim Black's Alas No Axis med bl.a. Chris Speed og Skúli Sverrisson starter deres Europaturné på Stengade 30 d. 19. oktober. Det er Jazzclub Loco der afholder koncerten. Gruppen er aktuel med en ny CD, Habyor, AllAboutJazz skriver om pladen: "Fans of more traditional jazz will, no doubt, shy away from Habyor, but more adventurous listeners who don't mind examining the spaces between genres will be satisfied by this, another strong recording by the outfit."

Bassisten Anne Mette Iversen har modtaget prisen Cultural Award fra The American Scandinavian Society i New York. Prisen tildeles på baggrund af de seneste års kunstneriske arbejde, der i Anne Mette Iversen’s tilfælde både omfatter arbejdet som ”sideman” i diverse jazz-sammenhænge, arbejdet med hendes egne grupper og hendes komponistvirksomhed. Hendes CD På den anden side/On the Other Side, der roses for sine melodiøse og billed-skabende sange og unikke udnyttelse af strygeinstrumenter i moderne jazz, nævntes som eksempel på både komponist- og bandleder-rollen.
Ved prisoverrækkelsen d. 14.september optrådte Anne Mette Iversen med et solonummer: ”You’d Be So Nice
To Come Home To” af Cole Porter, og en ”double-bass” udgave af Billy Strayhorn’s
”Lotus Blossom”. Anne Mette Iversen er på tur i Danmark i marts 2005.

Anderskov Accident spiller på Børneteatret, Christiania på onsdag d. 22. september. April 2005 kommer der en ny CD med orkestret, som i 2003 blev kåret som årets jazzfund, ved Danish Music Awards. CD'en bliver fulgt op af en turné i Europa og USA, hvor sidstnævnte inkluderer en koncert på den højt estimerede jazz festival JVC Festival i Rochester og New York. Lederen af orkestret Pianisten Jacob Anderskov har siden 2001 udsendt 6 plader på sit eget pladeselskab Scraggly Records. I nær fremtid kan han høres på nyudgivelser med T.S. Høeg Locomotion Starensemble og på den nedenstående

Baritonsaxofonen er vel nærmest jazzens svar på vaffeljernet i køkkenet. Den er der, men bliver bare ikke brugt ret tit. Det rådes der bod på, på den nye CD med Babop. Jesper Løvdal og Benjamin Koppel spiller begge baritonsax på pladen, hvor de suppleres af Jacob Anderskov på piano, Kresten Osgood på trommer og Jonas Westergaard på bas.
Man bevæges fra den souljazzede, Mingus-inspirerede åbning Mingustamingusta, over den højst overraskende BumbleBebop til den smukke, næsten Strayhorn'ske ballade Before the Concert. Videre til den korte tromme-feature K.O. med Osgood i den centrale rolle som nytænkende improvisator på skuldrene af Max Roach. Over den spion-agtige Stanglakrids og den dansante Charleston ­ Baritone Rock ­ til titelnummeret Babop, der med sit næsten klassiske bebop-tema kombineret med flere meter-skift mellem 3/4 og 5/4 konstant overrasker og udfordrer. Efterfulgt af det Ellington'ske humør-intermezzo Blæsevejr (med d!), med Westergaard der som solist viser sig som værdig aftager fra Blanton og Pettiford. Og derfra videre til den gakkede H.T.E.S.T.A.C. (How to explain socialism to a Cat!) over Anderskovs skæve blues, Tones to Barry til det endelig bebop-festfyrværkeri i Go!

Hans Ulrik: Blue and Purple

J-J-J-J-J
Hans Ulrik ramte sit kunstneriske nulpunkt sidste år, med Cd’en Danish standards. Ærligt talt havde jeg svært ved, at se hvordan han skulle komme ud af det morads.
Men han er overraskelsernes mand. Blue and purple er et udvalg fra over 40 melodier, som han skrev i løbet af en kort periode. CD’en er helstøbt. Hans Ulrik skriver i bookletten, at musikken blev til i en svær periode i hans liv, og han har formået at omsætte den svære periode til enkle, følsomme og meget stærke melodier.
I fremførelsen er det et kæmpeplus at han har valgt Jacob Christoffersen til udelukkende, at spille Wurlitzer. Det understøtter det skrøbelige og bliver ikke trættende, som man kunne have frygtet. I stedet bringer det en ikke ubetydelig flade af farver ind i musikken.
Pladen bevæger sig på kanten. Den kunne have vippet over, og endt som en klistret 70’er pastiche. Nu efterlader den et indtryk af en modnet komponist og musiker, som har lavet sin hidtil bedste plade. Det er en intim plade, med mange fine detaljer af bl.a. Fredrik Lundin på saxofon og Peter Dahlgren på basun.

Autofant: Family (DZO Records/ILK)

Retrosynthfreaken Henrik Sundh og trommeslageren Kresten Osgood, som begge er med i Tys Tys, har en trio sammen med bassisten Johan Segerberg. De kalder sig Autofant, og har netop udsendt deres første CD Family. Et almindeligt jazztrommeintro starter pladen, og det varer ca. 15 sekunder, så er almindeligheden også ophørt.
Jean Jacques Perrey (fransk Moog-ikon fra starten af 70’erne) møder moderne laptopmusik, indisk kompositionsteknik møder reggae, pop møder støj, glad-i-låget møder alvorlig, improvisation møder programmeret. Musikken er ligeså godt sammensat som navnet Autofant. Autofant ligger godt i munden, musikken ligger godt i øret. Det her er party, sjov og ballade på meget skæv (ikke som i hashrus) måde.
CD’en hedder Family og hvis det er målgruppen, de der har tænkt på, så rammer de plet. Min halvandet år gamle datter og jeg dansede lystigt løs til det eneste nummer med sang; Heaven is above me.
Det her er ikke jazz eller electronica, men et eller andet sted ude i rummet, har de nok et navn på stilarten. Den er original og meget meget god.

JAZZNYT UGE 37 2004

Saxofonisten Michael Blicher, der sidste år fik prisen Årets Frederiksberg talent, er gået i gang med et nyt projekt. Han kalder det Five songs. Han har taget udgangspunkt i de store sangere som han altid har været fascineret af, Ray Charles, Neil Young, Paul Simon, Nina Simone og Joni Mitchell. Ud af den inspiration er der kommet en gang flot singer-songwriter musik i instrumental jazzudgave. Det er melodiøs, glad og også lidt eftertænksom musik. Michael Blicher har dannet en gruppe af meget garvede musikere, med forskellig baggrund. Den allestedsnærværende tenorsaxofonist Fredrik Lundin (som jeg ikke kan få nok af), guitaristen Niclas Knudsen (Hans Ulrik, When Granny Sleeps, Vildnis etc.), bassisten Thomas Vang (Nanna, Band Mrazem, Rasmus Nøhr etc.) og trommeslageren Anders Holm (Klüvers Big Band og Matchbrothers) udgør orkestret sammen med Michael Blicher, som bl.a. er med i orgeljazzbandet Endorfin. I 2005 kommer der både turné og CD med Five Songs.

Internettet er en "slemme en", ifølge de store pladeselskaber. Filbyttetjenesterne som f.eks. Kazaa, har drænet deres pengekasser. Folk bytter musik uden kunstnerne og pladeselskaberne får penge for det. Herfra skal den form for fribytteri heller ikke hyldes. Men der findes nogle bands, som ikke har noget imod at deres koncerter lægger til downloading. Grateful Dead har siden starten af deres karriere ikke haft noget imod at publikum optog deres koncerter, hvorefter de byttede dem væk på kassettebånd. De handlede om fans der byttede med andre fans. Med andre ord var det ikke noget der ramte Grateful Dead på pengepungen. De syntes istedet at det var vigtigt at deres fans havde mulighed for, at høre dem, i den situation hvor de fungerede bedst, nemlig på scenen. Grateful Dead's koncerter var marathonlange sessions, hvor de jammede og improviserede sig gennem musikken. I de senere år er der opstået en ny genre i amerikansk rockmusik, som kaldes Jambands (den skal ikke forveksles med den danske genre, hvor jamband ofte bliver brugt om kopiorkestre, eks. Bryan Adams Jam o.l.). Musikalsk er de forskellige, de tager udgangspunkt i f.eks. blues, country, syrerock eller funk, men ellers ligner de hinanden, med deres lange improviserede koncerter. Dave Matthews Band og Phish er nogle af de helt store indenfor genren. Der er også flere bands, som har deres rødder i jazzmusikken, som f.eks. Derek Trucks Band og energiudladningen Soulive. De har arvet holdningen fra Grateful Dead om, at det er okay for fans at bytte koncertoptagelser. På sitet Archive.org ::HER:: kan man hente koncerter med netop Derek Trucks Band (pt. 305 koncerter) og Soulive (pt. 104 koncerter). Kvaliteten er ofte i top, det betyder også at man skal have en bredbåndstilslutning (som ikke skal være for langsom), da mange af koncerterne er lagt ud i størrelser på flere hundrede megabyte. Archive.org har mailet til kunstnerne inden de har lagt musikken ud på nettet, og Soulive siger til det: "Soulive is cool with taping in general. There may be brief periods where we may want to prohibit taping (like if we're multi-tracking for a live record)." Det er jo dejlige nyheder for fans. Prøv at besøge sitet, men ikke for at moralisere alt for meget, det handler altså om generøse musikere, så husk også at købe deres almindelige plader.Iøvrigt er der koncerter med Dirty Dozen Brass Band (16 koncerter), Michael Franti & Spearhead (254 koncerter), Grateful Dead (2609!! koncerter) og mange mange flere.

Til efteråret kommer der en biografi om Svend Asmussen, skrevet af Ellen Bick Meier. På tide, må man sige om en mand der huseret i musiklivet i over 70 år. Lad os nu bare håbe at den vitterligt udkommer, og den ikke ender et eller andet sted i nowhereland, som den, sidste år, bebudede biografi om Niels-Henning Ørsted Pedersen gjorde.

Pianisten Søren Møller, som for nylig udsendte CD'en Let there be love, er tilbage i hjembyen New York. Her optræder han torsdag d. 30. september, sammen med gruppen NYNDK Jazz Collective, på Cornelia Street Cafe. Gruppen er et sammenrend af amerikanere, nordmænd og en enkelt dansker. De optrådte også på årets Copenhagen Jazzfestival. I forbindelse med koncerten udgiver de en CD, NYNDK Jazz Collective. Gruppen blev startet af basunisten Chris Wasburne, Søren Møller og nordmanden og saxofonisten Ole Mathisen. De spiller standards og kompositioner af Chris Washburne.

Da det tyske pladeselskab INFRAcom! Records fejrede sin 10 års fødselsdag i 2002, engagerede de jazztrioen [re:jazz], til at indspille musik fra pladeselskabets bagkatalog, som består af elektronisk musik. Trioen indspillede musikken på akustisk manér, hvorefter pladeselskabet engagerede en stribe Dj’s og producere til at remixe musikken. Det resulterede i undergrundshittet INFRAcom! Records presents [re:jazz].
Til oktober kommer der en ny CD med [re:jazz], og denne gang forbliver musikken akustisk. Gruppen har valgt en stribe electronica/Nu Jazz numre fra de senere år. Bl.a. Soul II Soul’s Keep on movin’ og et nummer af Jazzanova. [re:jazz] har udvidet og på pladen er der nu også blæsere, vibrafon, orgel og kendte gæstekunstnere, bl.a. Nils Petter Molvær og Ultra Naté. Du kan besøge gruppens site ::HER::