Hvad sker der på jazzfronten i 2005?

Jazzklubberne over det ganske land, har mange spændende ting på programmet.
Holbæk Jazzklub fylder 50 år til august, og byder i foråret bl.a. på Søren Nørbo Trio feat. Django Bates, Mads Hansen Quartet feat. Aske Jacoby, Jacob Davidsens Mangfoldighed, Jacob Buchanan 6tet feat. Chris Speed.
Sunship i Århus byder på Bugpowder, Tys Tys, Emil de Waal, Jogujo Circuit etc.
Byggeriets hus på Frederiksberg byder på Mariane Bitran, Lelo Nika & Friends, Dørge/Becker/Carlsen, Norby/Dahl/Danielsson etc.
Magasinet i Odense byder på Niels Jørgen Steens Beatkapel, DR Big Band & Jens Winther og Johnny Griffin & Kirk Lightsey Trio feat. NHØP.
Besøg de respektive hjemmesider for mere information, du finder links ude til højre. Du kan også bruge www.kultunaut.dk
Der sker selvfølgelig meget mere udover det ganske land, og jeg vil meget gerne høre fra jer, hvis I kender til nogle spændende arrangementer.
Pladenyheder er det som regel lidt småt med lige efter nytår, men som året kommer i gang kan vi forvente nyt fra David Sanborn, Pat Metheny, Lincoln Center Jazz Orchestra (en Wynton Marsalis arrangeret udgave af Coltranes A love supreme), Stefano Di Battista, Michel Camilo, Jason Moran and The Bandwagon, Kenny Wheeler & John Taylor, Paul Motian, Paul Motian/Joe Lovano/Bill Frisell, Curtis Stigers, Michael Brecker og DJ Spooky. Du finder den mest komplette liste over kommende plader på det amerikanske marked ::HER::
Jeg har desværre ikke rigtig overblik, over nyheder fra danske kunstnere på nuværende tidspunkt, og kan kun opfordre til at I smider en mail afsted til mig, hvis I kender til nogen eller noget eller...

Indenfor den elektroniske musik ser jeg frem til nyt fra Chemical Brothers (håber at det bliver bedre end den seneste), Laurent Garnier, Felix Da Housecat (at The Playboy Mansion!!) og A Guy Called Gerald,
På filmfronten kan vi forvente at se Niels Lan Doky's Montmartrefilm. Desuden kommer filmen om Ray Charles' liv, kort og godt kaldet Ray, med Jamie Foxx i hovedrollen. I filmen møder vi mange af dem som var med til, at forme Charles' karriere, Quincy Jones, Tom Dowd, Ahmet Ertegun og en unavngiven Down Beat reporter. Selvfølgelig er David "Fathead" Newman også "med". Den rigtige Fathead udsender senere i år en Ray Charles hyldest, hvilket John Scofield iøvrigt også gør. Der er noget der tyder på at at 2005 bliver et rigtigt Ray år, og mon ikke også der falder en Grammy af til ham. Blue Note rider også med på bølgen og udgiver Blue Note Plays Ray Charles (iøvrigt udgiver de også Blue Note Plays Sting og Blue Note Plays Prince)
Esbjörn Svensson Trio sender den 26. januar en ny CD på gaden, den hedder Viaticum, og indeholder 9 nye kompositioner. Esbjörn Svensson Trio fik i december måned prisen European Jazz Prize (også kendt som The Hans Koller Preis), som gives af The Austrian Music Office i samarbejde med det Østrigske kulturministerium og Wiens kulturdepartement. Juryen består af udvalgte fra 23 lande, fra Danmark var det Jazzhousebossen Lars Thorborg. du kan læse mere ::HER::
Bossa Nova bliver hot i 2005 ifølge magasinet Euroman, og det er ikke bar musikalsk at vi kommer til at Bossa'e den. Det bliver i det hel taget en modetendens, med Antonio Carlos Jobim som modeikon. Verve sender til februar et moderne Bossaband på gaden, Brazilian Girls som debuterer med albummet Brazilian Girls (surprise!). Flere navngivne DJ's har allerede tippet dem at blive det helt store. Nå, men i mellemtiden kan vi jo støve vores Getz/Gilberto plade af.

Jazznyhed

Okay, jeg ved godt at det følgende nok lige ligger udover, hvad man kan tillade sig at citere, meeen mon ikke det går, og så er der nok alligevel ikke så mange japanere der læser den her side.
Følgende er nuppet fra The Japan Times Online 19. december 2004
Fredrik Lundin Overdrive: "Belly-up"
By MICHAEL PRONKO
Combining the gutsiness of blues with the sophistication of modern European jazz, Danish saxophonist Fredrik Lundin's "Belly-up" is a fitting tribute to the toughest bluesman of them all: Leadbelly. The CD's seven tunes, plus one original, slather the raw melodies of Leadbelly (whose real name was Huddie Ledbetter) with complex jazz harmonies and roiling, intense rhythms making a fascinating synergy.
Although Copenhagen has always been a home away from home for jazz, Overdrive, a modern electric-jazz group of Denmark's best jazzers, display a profound feeling for authentic country blues. At times, the melodies, originally shaped in the '20s by Leadbelly's gravelly, angry voice and 12-string guitar, float atop intricate arrangements; at others, the group lays into the melodies with a crisp punch from electric guitar and a wailing horn section.
It's the small touches that reveal the subtlety and mastery of this merger. The circular melody of "Black Girl" has an aching fragility, while "Take This Hammer" rollicks defiantly over tight New Orleanian drumming. The vocals on "Goodnight, Irene" (the only track with singing) turn the well-known lament into a booming big-band number.
Though Leadbelly was not much of a traveler himself (he once went to Washington D.C., wrote "The Bourgeois Blues" in response, and quickly departed for his home in the South), "Belly-up" shows that his music can feel right at home in Copenhagen.
Har du brug for lidt ro, ovenpå nytårsaften, kan du begrave dig foran computerens flimrende skærm, og læse historien om svensk jazz. Den er skrevet af Lars Westin, redaktør af Orkester Journalen, og producer af over 250 jazzplader. Historien er ledsaget af musikbidder. Du finder den ::HER::
Jeg har ofte givet tips til at finde gratis MP3 numre, denne gang er det både og. På www.emusic.com får man 50 gratis numre når man melder sig til, og herefter betaler man f.eks. 9.99 $ om måneden for fyrre downloads. Men hvad betaler man så for. Du får adgang til en lang række amerikanske independent pladeselskaber, og her er det rigtig interessant for jazzfreaks, for du kan nemlig finde hele Fantasy bagkataloget, hvilket vil sige musik fra selskaber som Jazzland, Prestige, Pablo og Milestone, hvilket vil sige udødelige klassikere med Miles Davis, Sonny Rollins, Cannonball Adderley, Ella Fitzgerald, Bill Evans etc. Derudover er der også ny musik fra selskaber som Concord (Ray Charles, Karryan Allison etc.), High Note (Joey DeFrancesco, Larry Coryell etc.), Knitting Factory (Jacob Fred, Brad Shepik etc.), Ubiquity (Dave Pike, Badmarsh etc.). Det var nogle jazzeksempler, men der er også meget spændende electronica, som f.eks. James Hardway, Ryuichi Sakamoto, NuSpirit Helsinki, Mixmaster Mike, DJ Cam etc. etc. God Fornøjelse!
Ps: Iøvrigt er der deres downloads i MP3, og ikke WMA, AAC eller noget andet halløj. Herligt!
Og så lige til sidst:
åååååååGODT NYTÅR! ååååååå

Vinterjazz 2005

Vinterjazz 2005 er snart over os. Flere hundrede jazzkoncerter vil rulle udover landet i slutningen af januar måned. Det endelige program, kan snart ses ::HER::

Der findes ikke mange danske weblogs om jazz, en engelsk jeg på det kraftigste kan anbefale er www.jazzwise.blogspot.com Men der findes udover min også en anden på dansk, som jeg opdagede fornylig, nemlig www.copenhagenjazz.blogspot.com Det er Poul Christensen som skriver om koncerter han har været til i det københavnske jazzmiljø, bl.a. er der noget om Bob Rockwell's koncert d. 18. december i Jazzhouse. Ellers er der noget om Hans Ulrik, Jakob Høgsbro, Jens Winther og flere andre. Siden er et besøg værd.

Caroline Hendersen: Made in Europe >> Katrine Madsen: Close to you (Stunt)

To danske sangerinder, som begge er voksne sangerinder, der har adskillige udgivelser bag sig, har her i efteråret udgivet nyt på det dominerende danske jazzpladeselskab Stunt, som nok er dominerende i kraft af Jazzklubben, men samtidig også forvalter sin rolle meget flot. De to plader her er gode eksempler derpå.
Den ene er en rendyrket jazzplade, vokal med trio og gæster. Det er Katrine Madsen, som siden sin pladedebut er blevet bedre og bedre. Nu er hun der, hvor jeg bliver nødt at klappe i mine hænder (Jeg slipper lige tastaturet). På hendes CD Close to you, er hun ganske rigtigt meget tæt på mig, lytteren. Det er en intim plade, som lægger ud med Bacharach/David klassikeren The look of love, som mange har haft fingre i før, men hvor Diana Krall’s version fra 2001 stikker ud. Krall og Madsen har flere lighedspunkter, stor forkærlighed for standardmateriale, sensuelle stemmer og ikke mindst voksne selvstændige kvinder. Men Katrine Madsen er ikke et rip off af Krall. Madsens version af The look of love er en helt anden, slæbende i tempo, og ikke så storladen.

I det hele taget kommer hun meget tæt på, så tæt, at man bliver hed om ørene og i kinderne. Det er pladens force, tilpas underspillet, med plads til fraseringer, som der ikke er mange danske sangerinder, der istand til at følge. På Ellingtons In a sentimental mood topper hun, og så er det vist nu, at jeg skal introducere trioen som står bag hende, for det er simpelthen den bedste danske trio ligenu; Jesper Bodilsen Trio, som stadig hitter hjemme i min stue med Mi ritorni in mente. Den italienske pianist Stefano Bollanis samarbejde med bassisten Bodilsen og trommeslageren Morten Lund, har kastet endnu et stykke kvalitetskunst af sig.
Caroline Henderson som sidste år endnu gang, fandt en ny facet af sig som sangerinde med CD’en Don’t explain, er tilbage sammen med Kresten Osgood på trommer og Jesper Nordenström på keyboards. Denne gang har hun også Radioens Underholdningsorkester bag sig. Henderson store force er at hun er god til at finde spændende materiale som hun vil fortolke. Flere af numrene er ikke nogen som vi er vant til at høre i jazzsammenhæng. Bl.a. Bill Withers’ Use me, som jeg ikke troede man kunne pille ved, men jo, det kan man med droneorgel som underlægning, lækkert.
I min pure ungdom havde jeg en single med Grace Jones (har den stadigvæk), som hed Strange, I’ve seen that face before (Libertango). Jeg var helt vild med den, og anede ikke noget som helst om, at den var baseret på Astor Piazolla’s Libertango, og vidste i øvrigt heller ikke hvem Piazzolla var. Nå men det er over 20 år siden nu, og meget er sket. Men Henderson havde den måske også på single, for hun har nemlig inkluderet den, med netop Grace Jones’ tekst til. Totalt forrygende, for hun har inviteret Lelo Nika med på bandeoneon, og ham skal man godt nok være kedelig, for ikke at kunne lide. Henderson har lavet en CD som er bedre end forgængeren, og den var ellers god. Hun flytter sig, for godt nok tager hun afsæt i jazzen, men hun bruger også dens mange sider og vinkler til at aflevere noget personligt, stærkt bakket op af Osgood, Nordenström og Nils Davidsen på bas.
Læg i øvrigt øre til It’s a man’s world (Is this a man’s world?), hvor poetry slammeren Staceyann Chin giver mændene tørt på.

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken (Olufsen Records/Det Jyske Musikkonservatorium) >> Emil de Waal: + (RMC)

Indenfor kort tid er der dukket to plader op, som er med konservatorieundervisere. Faktisk er konservatorierne medudgivere af pladerne, og her hører lighederne ikke op, begge plader er med elektronisk musik. Men så hører lighederne vist også op!
På den ene møder vi Kwella/Venndt Duo. Jens Chr. Kwella underviser på konservatorierne i Jylland, hvor han er tilknyttet den rytmiske afdeling. Hans musikalske baggrund er bred, han har samarbejdet med så forskellige folk som Sigurd Barrett og Jesper Løvdal. Hans makker Jacob Venndt, som er konservatoriestuderende, vandt i 2001 Ung Jazz konkurrencen med bandet Jacobs Scrapbog, og er ligeledes med i diverse musikalske sammenhænge, f.eks. Natural Born Hippies og Marlene Mortensen.
Pladen hedder Rodebutikken, og er slet ikke så rodet endda, men det er en butik med mange forskellige varer på hylderne. Jeg må nok erkende at jeg har en svaghed for ”rodebutikker”, både i bogstavlig og i musikalsk forstand. Man kommer ind i en butik, og der står varer, som måske ikke lige er sæsonens hotteste, men så er der også de ting, som er morgendagens hippe ting, og som man lister hjem med i tasken, i vished om at man har gjort et kup. Kwella/Venndt er ikke hippe, og jeg tror heller ikke, at de har intentioner om at være det. Men de giver mig lov til at komme på rejse i deres musikalske verden, og den er bestemt ikke kedelig. Kwella bestyrer guitaren, og han kommer vidt omkring, det er primært elektrisk guitar, hvor han spiller lækre enkle melodiske temaer, som får fløjtehumøret op i mig. Derudover spiller han på diverse instrumenter, og har ligesom makkeren Venndt stået for elektroniske beats og programmeringer. Venndt er bassist, men derudover spiller han også på alskens mulige instrumenter.
Begge musikere er virtuoser på deres instrumenter, men det har ikke været det, som de ville fortælle med denne plade. De vil hellere skabe stemninger. Det er ganske befriende at høre to ”rigtige” musikeres bud på elektronisk musik, for selvfølgelig fylder de almindelige instrumenter meget i billedet, og sequenceren er ikke kommet på overarbejde. Det elektroniske er brugt som afsæt, for at kunne skabe ny og spændende musik. Pladen byder på decideret vanvittige ting, som Jongløren, som er ren cirkusmusik, med sprechstallmeister. Jongløren er guitaristen, som introduceres som ”ze sekondfastest guitarist in ze world”, og Kwella byder på en surfguitarsolo. Afslutningsnummeret Flaskeposten er rigtigt afslutningsnummer, hvor jeg næsten kan se rulleteksterne, og har lyst til at blive i ”biografen” fordi jeg vil høre den gode musik.
Kwella/Venndt Duo har begået en mindre genistreg. Jeg har ikke hørt nogen plade, der bare minder en smule om deres. De har fundet deres eget musikalske univers, som de har opbygget på baggrund af fordomsfri indgang til musikken. De har udelukkende tænkt, på hvad de selv synes er fedt, genrer er glemt. Og nye er kommet til. Selvfølgelig er der små skønhedspletter hist og pist, men helhedindtrykket er sjovt nok, på trods af ”roderiet”, meget samlet.
Den anden plade er Emil de Waals +. I 1987 var han med til at starte Bagdad Dagblad, og har siden været så vidt omkring, at man hverken kan rubricere ham som jazz, rock eller pop trommeslager. I dag underviser han på Rymisk musikonservatorium i København, og har været fast mand bag trommerne i Stjerne for en aften. Men ved siden af det, har han altså også lavet sin første soloplade.
Musikken på pladen er en naturlig forlængelse af det han har lavet sammen med Jonas Johansen i Band Mrazem. Han har også taget en af musikerne med derfra, Gustaf Ljunggren, som er multiinstrumentalist. Desuden er Søren Kjærgaard med på tangenter. For ganske nylig udgav den norske trommeslager Audun Kleive pladen Ohmagodabbl, en vildt eksperimenterende elektronisk plade, og det er det samme man kan sige om de Waal’s plade. Men de griber tingene meget forskelligt an.

Emil de Waal giver slip på musikken et sted inde i processen, og giver den frit løb. Jeg tror ikke at de Waal, har særligt meget styr på, hvad det er der sker. Det er moderne Free Electronica. Til sammenligning med den gamle Free Jazz, har de Waal via trioen med Ljunggren og Kjærgaard først sluppet de musikalske følelser løs, og høvlet derudaf uden foruddefinerede musikalske koncepter. Men så sker der noget mere, for de Waal har slipper igen musikken, og har ladet tre amerikanske kunstnere efterbearbejde musikken. Jeg ved ikke hvor og, hvad det er de har lagt ind i musikken. Men det er sådan set også ligegyldigt. For det færdige produkt er grænseoverskridende, og endnu engang må jeg konstatere, at jeg ikke har hørt noget lignende før. Nummeret Struktur stikker ud, og vælter mig omkuld, med sin skønhed på den ene side og skærebrændervanvid på den anden side.
For at det ikke skal være løgn har Fredrik Lundin været inde over et par numre i slutfasen med tenorsax og basfløjte. Endnu en nyskabende dansk elektronisk plade, hvor jeg nu, med kun halvanden uge tilbage af året, vil udråbe 2004 til det bedste nogensinde for dansk elektronsik musik. I øvrigt kan Emil de Waal opleves live i New York d. 30. december, på klubben Tonic. Men bare rolig han kommer også ud på de danske veje i det nye år.

The JazzNyt Best of 2004

Som så mange andre vil jeg også lave en liste over, hvad jeg synes der var godt i 2004. Så i det følgende kan du se min bud på det bedste danske og udenlandske jazz, samt det bedste danske og udenlandske elektroniske musik.

DANSK JAZZ
Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue
-triojazz med New Yorker input, af den fede slags.

Hans Ulrik: Purple and blue
-Hans Ulrik er tilbage, med den bedste plade fra hans side, nogensinde.

Fredrik Lundin Overdrive: Lead up
-en overraskende plade med DK’s bedste orkester.

Peter Rosendal Trio: Wondering
-så smukt og så nordisk.

Ibrahim Electric: Ibrahim Electric
-svedigt, herligt og helt vildt meget gang i den.

DANSK ELEKTRONISK
Malkin Zany: Malkin Zany
-det lyder ikke specielt dansk, de burde blive rigtigt store. Det blev de så ikke i 2004, meeen, helt ukendte er de ikke længere.

Livstrompet: Scandinavian south
-drøn original nordisk electronique noir.

Autofant: Family
-sprællevende, glad og ikke mindst, helt sin egen.

Emil de Waal: +
-stikkende :-)

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken
-den er faktisk ikke så rodet, den butik. Men der står mange ting på hylderne.

UDENLANDSK JAZZ
Diana Krall: The girl in the other room
-at hun giftede sig med Costello, er det bedste der er sket for hendes karriere.

Dave Douglas: Strange liberation
-dirty, bad, sexy, moderne blæs.

The Bad Plus: Give
-jeg er midtjyllands største fan.

[re:jazz]: Point of view
-at en så original plade kommer fra Tyskland er måske ikke så overraskende, men alligevel.

Charlie Hunter Trio: Friends seen and unseen
-han bliver ved og ved, og bliver ikke mere kedelig.


UDENLANDSK ELEKTRONISK
Bugge Wesseltoft: Moving
-Bugge er taget på klub, og det gør ikke noget.

Audun Kleive: Ohmagoddabl
-i Danmark har vi de Waal, i Norge har de Kleive.

Troublemakers: Expressway
-fransk neosoulhiphopfunkloungejazz.

Soel: Memento
-fransk electrofusionbarrywhitesouljazzzzzz, med et kvalitetsstempel fra monsør Ludovic Navarre.

Abdullah Ibrahim: Re:Brahim
-Abdullah er blevet remixet, og det holder 100%. Fede mixes.

KortJazzNyt

Hvad står musikere og drømmer om at spille, når de er på scenen med Tue West. Fusionsjazz, selvfølgelig. Tre af Tue West's musikere er med i Morten Schantz's (som spiller keyboard for Tue West) gruppe. Schantz er besat af 70'ernes fusionsfunkyherbieheadhuntersjazz. Han har just udsendt CD'en Segment på Cope Records.

Dee Dee Bridgewater kommer til Århus internationale Jazzfestival d. 14. juli, hvor hun spiller i Musikhuset.

Pianisten Jason Moran kommer til Danmark d. 24. og 25. maj 2005, hvor han spiller på henholdsvis Copenhagen Jazzhouse og Train i Århus. Moran var sidst i Danmark i år, som underviser på Dansk Jazzforbunds Summersession på Vallekilde Højskole.

Musikhistorisk Museum har allerede offentliggjort deres program for Jazzfestivalen 2005. De har sat tre forskellige trioer på programmet. Larsson/Villaume/Franck Trio d. 3. juli, Christina von Bülow Trio d. 5. juli og Kurt Larsen Trio d. 6. juli.

I dagene 6.-7.-8. og 9. juli 2005, vil der i forbindelse med Copenhagen Jazzfesival blive afholdt The IAJRC 2005 Convention. IAJRC er en forkortelse for The International Association of Jazz Record Collectors. Der vil være seminarer om Jazz i Danmark, Bebop violin, jazzfilm etc. Ligeledes vil der selvfølgelig være mulighed for plade og memorabilia køb/salg. Du kan læse mere om IAJRC ::HER::

KortJazzNyt

Okay, her er et rigtigt godt downloadtip. På den iøvrigt udemærkede www.cdon.dk er de udover det normale salg af CD og DVD, begyndt at sælge downloads af WMA'ere (Microsoft's MP3 version). Ja, jeg ved ikke helt, om de er klar over at de rent faktisk sælger Miles Davis boksene, som var det enkelt CD'er. D.v.s. at bokse som f.eks. The complete Miles Davis featuring John Coltrane, The complete Bitches brew session og The Complete Columbia Studio Recordings Of The Miles Davis Quintet January 1965 To June 1968 kan erhverves for den ringe pris af 99 kr. "Boksene" indeholder henholdsvis 58, 21 og 56 numre. Her er tale om bokse som koster mellem 900-1100 norske kr. hos www.barejazz.no, som er et af de få steder hvor boksene stadig kan købes. Okay du får selvfølgelig ikke de lækre bokse med. Men til den besynderligt lave pris, kan du ihvertfald holde din MP3-afspiller beskæftiget i nogle timer
(dage?...måneder?...).
Andre gode Downloads:
Clifford Brown: The Complete Blue Note & Pacific Jazz Recordings (49 numre)
Bud Powell: The Complete Blue Note And Roost Recordings (75 numre)
Oscar Peterson: This is Oscar Peterson (49 numre)
Duke Ellington: The complete Reprise Studio recordings (101 numre)

Sangerinden og komponisten Helle Hansen har gjort det igen, gjort hvad? Jo, hun har for tredje gang i træk vundet en Honorable Mention Prize i USA Songwriting competition. Vinderne er fundet blandt 32500 bidrag fra 84 lande (gad vide hvem der har lyttet det igennem?). I år fik hun prisen for sangen Hooked on you. Sangen kan høres på hendes CD fra 2002 You can't save it in this mix. Du kan møde Helle ::HER::
Saxofonisten Stefano Di Battista udsender i det nye år en hyldestCD til Charlie Parker. Pianisten Kenny Barron medvirker på pladen, som kommer til at hedde Parker's mood.
ECM Records har nyt i støbeskeen med Frisell/Motian/Lovano, Trygve Seim og Wasilewski/Kurkiewicz/Miskiewicz (sidstnævnte er Tomasz Stanko's rytmesektion). Pladerne kommer ud i starten af det nye år.
Pianisten fra den Dominikanske Republik, Michel Camilo udsender i 2005 sin første soloCD, som hedder Solo. Tracklisten indeholder bl.a. Our love is here to stay, 'Round midnight, Someone to watch over me og Suntan.

Den amerikanske grammy organisation har offentliggjort årets nominerede plader. Blandt de nominerede finder vi bl.a. Bill Frisell, Roy Hargrove, Jan Garbarek, Jamie Cullum, Roy Haynes, Maria Schneider og Bob Brookmeyer. Du kan læse om flere nomineringer ::HER::
Ray Charles er posthumt rykket helt frem i bussen. Da både hans nyeste CD Genius loves company og en sang er nomineret i topkategorierne Record of the year og Album of the year.
Tidligere på ugen var der et indslag på TV2 med de gamle brødre Johnny og Jimmi Cambell, som var frontfigurer i Harlem Kiddies, på henholdsvis sax og guitar. Indslaget handlede om at Jørgen Vad er ved at overføre Harlem Kiddies' gamle musik fra 78'ere til CD. Jørgen Vad har tidligere stået for audiorestaurering af Jørgen Ryg's musik, som blev udgivet på den fænomenale CD Jørgen Ryg Collection. Resultatet af Harlem Kiddies' audiorestaurering bliver udsendt til februar 2005. Kan du ikke vente indtil da, kan du besøge Det virtuelle Musikbibliotek ::HER:: hvor du finder en diskografi, historie og MP3'ere med Harlem Kiddies' musik. Numrene Alligator swing, Do you wanna jump children, May-fair boogie og One o'clock jump kan hentes kvit og frit. Nu vi er ved den støvede danske jazz kan du finde mange flere musikere ::HER:: hvor Frank Büchmann-Møller har lavet en guide til Dansk Guldalderjazz.

Dansk Jazzforbunds Summersession 2005 har allerede fået to navne på plakaten. Percussionisten Airto Moreira og sangerinden Flora Purim har meldt deres ankomst. De havde begge deres storhedstid i starten af 70'erne, via deres samarbejde med Chick Corea's Return To Forever og Miles Davis. Lennart Ginman er igen sessionleder. Han har iøvrigt erklæret at han ikke stopper før Herbie Hancock er at finde i lærerkollegiet. Læs mere ::HER::

KortJazzNyt

Hvis du læser JazzNyt rimeligt ofte har du nok gennemskuet, at jeg har en svaghed for jazz, hvor der er smidt en pose blandet elektronik i. Et af nyeste skud på stammen er pladen Re:Brahim (udgivet af Enja Records nye label 19) hvor diverse DJ’s har fedtet rundt med den sydafrikanske pianist Abdullah Ibrahim’s musik. Melodier, som f.eks. Blues for a hip king, Calypso minor og Sweet samba har fået en tur gennem vridemaskinen af bl.a. DJ Spooky og tyske Matthias Vogt. Sidstnævnte stod for projektet [re:jazz] som udkom for ganske nylig.

Mere elektroniknyt, denne gang er det Miles Davis, som efter sigende skal have en tur. Hvem og hvordan vides der officielt ikke noget om endnu. Vi fik jo Panthalassa i 1998, hvor det var Bill Laswell der stod for ”Reconstructon & mix translation”, som det så poetisk blev kaldt. Dengang var det Davis’ musik fra tiden 1968-1974. Det bliver spændende, at se hvilken tidsperiode det bliver denne gang. Projektet har arbejdstitlen Evolution of the groove.

Mere elektroniknyt 2, denne gang er det Clark Terry...jo du læste rigtigt. Denne endnu levende legende er på albummet Chilled & Remixed centrum for remixerkunsten. Hvor vi ofte har været vant til at DJ’s har taget udgangspunkt i den mere funky afdeling af jazzen. Det er denne gang trompetisten Clark Terry, som jo var med før…hmmm…tjaahh…alle mulige andre, der lever i dag. Supertopstandards som Nature boy, All blues, So what og Take five er genstand for bl.a. Joe Claussell’s DJ/Remixer evner. Det er Vivicom der står for udgivelsen, som indtil videre kun er ude i staterne.

Den fredericiansk fødte jazzguitarist Per Gade, som vi kender fra bl.a. The Orchestra og Fini Høstrup var i oktober måned på turné med den legendariske jazztrommeslager Billy Cobham. Der blev bl.a. optrådt med 14 shows i New York City på jazzklubben Iridium, hvor orkestret Billy Cobham’s Culture Mix, som Per Gade er en femtedel af, blev udvidet med trompetisten Randy Brecker, samt perccusionisten Airto Moreira. Der udover turnerede bandet i byer som Alexandria, Virginia, Cleveland, Ohio, Rochester, New York, New Orleans, Houston og Austin, Texas, San Diego, Californien samt Seattle, Washington. Bandet sluttede efter USA eventyret, turneen af i Europa, med shows i Schweiz, Italien og Tyskland. Det er Per Gades 4. år med Billy Cobham, der indtil videre har ledt ham rundt i lande som Belgien, Frankrig, Tyskland, Shweiz, Østrig, Italen, Portugal, Ungarn, Tjekkiet, Georgien, Polen, Litauen, Dubai, Ukraine, Rusland og USA. Bandet forventes at tage på en større Sydamerika turne i 2005, med besøg i Brasilien, Panama, Chile og Argentina. Indtil videre har bandet udgivet 2 CD’ere Culture mix samt den nye Colours. Orkesteret indspillede musik til en ny live CD på USA touren. Derudover er det blevet til utallige TV optrædender på bl. a. den franske art channel “Mezzo“ samt en nyligt udgivet live sample DVD fra den tyske kanal “BR“, hvor bandet bl.a. spiller Per Gades komposition Dreamers