Pasborg på farten
Stefan Pasborg, trommeslageren som nok er mest kendt fra Ibrahim Electric, skal d. 14. maj spille i Warszawa sammen med Tomasz Stanko. Den polske trompetist har inviteret Pasborg til at spille med i sit Litania Project. I 1997 udgav Stanko pladen Litania, som er en hyldest til komponisten og pianisten Krzysztof Komeda. Udover Pasborg består orkestret af Palle Danielsson på bas, Joakim Milder på sax og Leszek Mozder på piano.
Inden afrejsen til Polen kan Pasborg lige nå pladereceptionen med Fra De Varme Lande. Bandet der spiller en blanding af balkanmusik, klezmer, surfpunk -og sør'me også en smule jazz består udover Pasborg af Niclas Knudsen på guitar, Anders Vesterdahl på accordion og Jakob Munck på sousaphone.
I den kommende tid når Stefan Pasborg også spille med Ibrahim Electric, Il Bastardo, Unit og Delirium i Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Thailand og Danmark.
Go' rejse, Stefan!
Stefan Pasborg: www.pasborg.dk
Sonny Rollins som ringetone
I forbindelse med lancering af nye pophits, er det blevet en vigtig del af markedsføringen at melodien er tilgængelig som ringetone. Nu er Sonny Rollins ingen popmelodisnedker, men i forbindelse med udgivelsen af Rollins' nye album Sonny Please! kan man -desværre kun i USA, nu hente fire små melodistumper som kan anvendes som ringetone på mobilen.
Hvornår mon vi ser en Anderskov Accident ringetone?
Sonny Rollins: www.sonnyrollins.com
Copenhagen Jazz Festival i Berlin
Sidste år var CJF på gæstevisit i Berlin, det sker igen i år, hvor de i dagene 3. til 7. maj præsenterer dansk jazz på spillesteder i Berlin. Der bliver mulighed for at opleve Marilyn Mazur & Percussion Paradise, Ibrahim Electric, Bo Stief One Song III, Yoyooyoy, Kasper Villaume Trio og flere andre.
Kommende jazzudgivelser
Svend Asmussen: Et liv i musik DVD (Universal)
-en lang karriere, der her fortælles om på den første danske jazzdokumentar DVD
Roy Hargrove & RH Factor: Distractions (Verve)
-Hargrove i hans funky forklædning, med sang og gang i den.
Roy Hargrove: Nothing serious (Verve)
-Hargrove i jazzhjørnet, med basunisten Slide Hampton som gæsteartist
Herbert: Scale (K7)
-Matthew Herberts seneste plade Plat du jour var meget politisk, nu er han tilbage hvor gamle Herbert kendere igen kan vippe lidt med foden.
Kresten Osgood & Hvad er klokken?: Frimærkealbum (ILK)
-I august '05 afholdte Kresten Osgood en to dages musketerfestival på teatret Plan B. Nu kommer der en plade med noget af musikken.
Senor Coconut: Yellow fever (Essay)
-den tyske galning Atom Heart, der tidligere har givet Kraftwerk en ordentlig omgang maracas, har endnu en gang kastet sig ud i et vanvittigt projekt. Denne gang er det de japanske electronica pionerer Yellow Magic Orchestra der får en omgang.
Kieran Hebden & Steve Reid: The exchange session vol. 2 (Domino)
-Stor opmærksomhed fulgte i halen på den første The exchange session, nu kommer nr. 2, før de bla. optræder på Roskilde Festivalen.
Karrin Allyson: Footprints (Universal)
-"I don't feel like I'm avant garde by any means, but conceptually I try to reach beyond," har sangeriden sagt i forbindelse med udsendelsen af sit nye album, hvor hun lægger vokal på nogle jazzklassikere, bla. Shorters Footprints og Gillespies Con Alma.
Dhafer Yuossef: Divine shadows (Jazzland) -den tunesiske oudspiller (oudist?) og sanger har udsendt sit første album for det norske selskab Jazzland. På albummet medvirker nogle af de mest profilerede norske jazzmusikere fra de senere år, Arve Henriksen, Eivnd Aarset og Jan Bang. Desuden er Marilyn Mazur med på percussion.www.dhaferyoussef.com
onsdag, april 26, 2006
tirsdag, april 25, 2006
Dansk violinist i Paris
Violinisten Line Kruse spillede på Gotan Projects banebrydende CD fra 2001 La Revancha del Tango. Hun var på det tidspunkt taget til Paris, efter at hun havde fuldført sin uddannelse på Konservatoriet i København. Pladen sendte i de følgende år Gotan Project på turné over det meste af verden, hvor også Line Kruse var med, bla. i maj 2003 på Train i Århus.
Nu er Gotan Project endelig kommet med en opfølger til succesen, og besøger Operaen under Jazz Festivalen. Line Kruse er ikke med på den nye plade, men er med i Operaen, når Gotan Project indtager scenen der, under CJF 2006. D. 20. maj spiller hun på den legendariske parisiske jazzklub Sunset i Rue des Lombards. Kruse har en kvintet bestående af musikere fra Mexico, Spanien, Cuba og Frankrig.
For et år siden udsendte hun pladen Warm waves, og det er i den grad en varm og udadvendt plade, med latin inspireret solvarm jazz, bla. spiller hun Caravan, ellers er det meste af musikken selvkomponeret. Line Kruse har aldrig spillet med sin kvintet i Danmark, men skal ifølge sit site spille på Maison du Danemark i Paris til november. Så der er åbenbart nogle danskere der har opdaget hende.
Du kan lytte til hendes musik og se et klip fra en koncert her:
http://www.nectar-prose.com/artist.asp?artist=line

tirsdag, april 18, 2006
Stor Ben Webster biografi
Frank Büchmann-Møller har lavet en 392 sider lang biografi om Ben Webster. Bogen udkommer desværre kun på engelsk.
Someone to watch over me -the life and music of Ben Webster fortæller, som den første nogensinde, den komplette historie om Ben Websters karriere.
Büchmann-Møller har interviewet mere end 50 personer i USA og Europa til brug for bogen.
Frank Büchmann-Møller er leder af Jazz arkivet på Syddansk Universitet og har tidligere skrevet en biografi om Lester Young. Bogen udkommer d. 28. maj og udgives University of Michigan Press. Den kan købes hos www.amazon.com
Danmark og den sorte Atlant
I dagene fra d. 4. til 6. maj afholdes konferencen Denmark and the black Atlantic på Københavns Universitet. Der sættes fokus på Danmarks rolle på de Dansk-Vestindiske øer, med udgangspunkt i kvinden Nella Larsen.
Blandt de mange foredrag på konferencen er der også noget for den jazzhistorisk interesserede. I 40'erne var den amerikanske trompetist og sangerinde Valaida Snow i Danmark. Hun sad fængslet i Vestre Fængsel i 18 mdr. fra 1940-42 pga. tyveri og narkotika.
Hun havde været hovednavnet på Apollo Theatre i Harlem inden afrejsen til Europa og var blevet kaldt den kvindelige Louis Armstrong. Fofatterinden Candace Allen har skrevet den semibiografiske bog Valaida, hvor hun i store træk tager udgangspunkt i Valaida Snow's liv.
Konferencen afsluttes på Copenhagen Jazzhouse med oplæsning af Candace Allen og koncert med Ed Thigpen Rhythm Features.
www.blackatlantic.engerom.ku.dk/
Jazzbabes i Århus
Bag denne chauvinistiske overskrift gemmer nyheden om at dansk og polsk jazz's to topbabes præsenteres på Aarhus International Jazzfestival.
Ridehuset danner som vanligt ramme for Klüvers Big Band, som i år har Malene Mortensen med som gæsteartist. Malene Mortensen er udover at være en af Danmarks bedste jazzsangerinder, den eneste fra den danske jazzverden som har prydet forsiden på drengerøvsbladet M!
Malene Mortensen har på det seneste flirtet med big band musikken og har lige optrådt med Holbæk Big Band. Derudover har hun turneret en del med sin trio i foråret, og hun barsler med en ny plade til efteråret.
I Musikhuset kan den polske sangerinde Anna Maria Jopek opleves. Jopek er ukendt i Danmark, men har i Polen bla. solgt over 100.000 eksemplarer af pladen Upojenie, en plade fra 2002 hvor Pat Metheny medvirkede. Jopek ønsker ikke at hendes musik rubriceres som jazz, så det lader vi være med, men hun kan ikke løbe fra at hun har arbejdet meget sammen med den polske trompetist Tomas Stanko og senest i foråret været på turné med Mino Cinelu. På Jopeks seneste plade fra 2005 tager hun bla. livtag om to numre med Sting, Van Morrison's Moondance og No Doubt's Don't speak.
Malene Mortensen: www.malenemortensen.dk
Anna Maria Jopek: www.anna-maria-jopek.com/
Mytisk legende sammen med Osgood og Tchicai
Kresten Osgood har endnu en gang fundet sammen med en kunstner fra 60'ernes freejazz scene. Denne gang er det bassisten Henry Grimes som i 60'erne bla. spillede med Albert Ayler, Don Cherry og Archie Shepp, han spillede desuden med Sonny Rollins og Gerry Mulligan i mere straighte sammenhænge.
Henry Grimes forsvandt i 1967 og i årene derefter gik rygter om alt muligt fra, at han var død til han havde farvet håret grønt og spillede bas i et rockband.
I 2002 dukkede han så op igen, journalisten Marshall Marotte havde fundet ham på et hotel i San Francisco.
Siden da er Grimes vendt tilbage på jazzscenen og har bla. spillet med Marilyn Crispell, David Murray og Marc Ribot.
Grimes suppleres af af ligeså ligeså legendariske John Tchicai på saxofon. Hele herligheden kan opleves ved en koncert arrangeret af Loco, på Plan B d. 15. juli kl. 20
Henry Grimes: www.henrygrimes.com
Nyt liv i Toots
Toots Thielemans som vi herhjemme senest har oplevet sammen med Niels Lan Doky, i den dejlige film Between a smile and a tear, er aktuel med et nyt album for Verve. Han har inviteret en lang række sangere med i studiet, hvor standards som Over the rainbow, Come rain or come shine og I gotta right to sing the blues bliver sunget af bla. Madeleine Peyroux, Jamie Cullum, Lizz Wright, Silje Neergaard og Beth Hart.
Pladen hedder One more for the road og udkommer den 9. maj i USA.
Toots Thielemans: www.tootsthielemans.com

tirsdag, april 11, 2006
JazzNyt fylder 2 år
For 2 år siden startede jeg med at skrive på denne blog, og siden da har der været 22.000 besøg på min blog, hvilket vil sige lidt over 30 besøg om dagen. Det er da rart at vide at der er nogen som læser det jeg skriver.
Det allerførste jeg skrev d. 13. april 2004 var bla. at Dianne Reeves skulle spille på det Kgl. Teater under jazzfestivalen. Næsten den samme nyhed har jeg lige bragt, hvor jeg skrev at Dianne Reeves skal spille i Operaen under jazzfestivalen.
Det var bla. derfor jeg begyndte at lave denne blog, da jeg rundt omkring på nettet hittede alle mulige små nyheder som egentlig burde kunne læses et sted. Copenhagen Jazz Festival sætter en ære i at offentliggøre det samlede program på en gang, hvilket de altid gør i midten af maj. Men i de senere år har det været muligt at finde flere navne andre steder, som regel på kunstnernes egne, koncertpromoternes eller pladeselskabernes sites. Sidste år skrev jeg om at Chick Corea skulle spille i Glassalen i Tivoli, da jeg havde læst det på Corea's managers site. Det medførte at en medarbejder fra Copenhagen Jazz Festival ligefrem ringede til mig og spurgte mig om hvor jeg havde det fra, og iøvrigt var det ikke sandt at Corea skulle spille i Glassalen, men et andet sted -som han dog ikke ville ud med...senere offentliggjorde de så selv at det var i Operaen. Det er selvfølgellig træls for Jazzfestivalen at jeg skriver om det før de selv offentliggør det -set fra deres synspunkt. Men for jazzfreaken er det fede nyheder, at man før alle andre kan læse at f.eks. Bill Frisell skal spille i København.
Sidste år skrev jeg også lidt om min blogs 1 års fødselsdag, og om de søgeord, som folk havde brugt for at ramme Jazznyt. Kort tid efter skete der det meget sørgelige at Niels Henning Ørsted Pedersen døde. Det fandt jeg ud af, da jeg sad og tjekkede listen over søgeord, som havde brugt for at komme ind på Jazznyt. Rigtigt mange havde skrevet "nhøp død". Det syntes jeg var underligt, var manden død? tænkte jeg. Et hurtigt tjek på dr.dk underbyggede mine bange anelser. Men jeg havde jo ikke skrevet om NHØP's dødsfald endnu, hvordan kunne det så være at de ramte Jazznyt? Jo, for længe siden havde jeg skrevet noget om NHØP og længere ned i stykket stod der noget om en helt anden jazzmusikers død. Så derfor blev Jazznyt nr. 1 på Googles liste, når man skrev "nhøp død".
Jeg skrev pladeanmeldelser til bloggen en overgang, men er siden holdt op med det, da det er enormt tidskrævende at lave en ordentlig anmeldelse. Det er jo musikernes hjerteblod, og når de har lagt en masse følelser og hårdt arbejde i pladen, er det mindste man kan kræve af en god anmeldelse, at musikken er blevet mærket, smagt på, følt og ikke mindst lyttet på. Det tager tid! Det er lidt ærgelidt at der ikke er andre som beskæftiger sig med jazzanmeldelser på nettet, da mange danske jazzplader slet ikke bliver anmeldt. Jazzspecial kommer som regel rundt om de fleste, og er også begyndt at lægge enkelte ud på deres site. Gaffa har Ivan Rod til anmelde jazzpladerne, og det kan godt anbefales at læse hans anmeldelser. Desværre er der så mange anmeldelser på Gaffa's site, at jazzanmeldelserne drukner lidt i det store udvalg, og man kan ikke søge på genre eller anmelder. Politiken har Boris Rabinowitsch, og engang imellem kan man finde en anmeldelse fra hans hånd på Politikens site, ellers må man jo købe Politiken om onsdagen.
Jazzspecial relancerede sidste sommer deres site, som indtil da kun havde indeholdt lidt info om hvordan man kunne abonnere på bladet. Fra september begyndte jeg at skrive for dem. De ønskede såmænd bare det jeg allerede skrev til min egen blog. Fint for mig. Men jeg skulle også lige finde stilen, for nu var det jo en nyhed som stod på Jazzspecials site og ikke kun på Jazznyt. Derfor kunne jeg ikke længere skrive "Jeg", da det jo var Jazzspecial som var afsenderen.
Men det er sjovt at skrive for Jazzspecial. Der er bare noget som undrer mig meget. Med alle de spændende ting der sker på danske jazzscene med koncerter og udgivelser, får jeg forbavsende få mails om det. Der kan ligefrem gå flere uger imellem mailene. Dog er der nogle få musikere som er utroligt gode til at sende nyhedsmails.
Hermed en opfordring til de jazzmusikere, som har fået tygget sig igennem denne artikel. Skriv endelig til mig, når I har en pladeudgivelse eller turné på vej.
Jeg finder de mange nyheder via danske jazzmusikeres sites. Hvis de altså har et sådant. Det kan godt undre mig at folk som Kasper Tranberg, Jeppe Gram, Nicolai Munch Hansen, Jeppe Skovbakke o.m.a. ikke har et site.
Andre musikere som f.eks Jakob Bro, der først fik et regulært site for et års tid siden, har et informativt site, med få men nyttige oplysninger. Altså ikke noget som bevirker at Jakob Bro ikke får spillet på guitar eller lavet aftensmad, fordi han skal holde www.jakobbro.com opdateret.
Tak fordi du kiggede forbi
Dianne Reeves og Michel Camilo i Operaen
Det varer ikke længe før Copenhagen Jazzfestival og Aarhus International Jazzfestival offentliggør deres programmer, men kan man ikke vente så længe, kan man allerede finde en del af programmet rundt omkring på nettet.
Blandt de absolutte topnavne er Herbie Hancock og Pat Metheny allerede offentliggjort. Hancock skal spille i Operaen, hvor bla. Curtis Stigers spillede sidste år. I år bliver der også mulighed for at høre en af de allerstørste jazzvokalister.
Dianne Reeves skal ifølge både Blue Note's og Concord's og sit eget site spille i Operaen d. 10. juli.
Ifølge Michel Camilo's eget site spiller han i Operaen d. 11. juli, sammen med guitaristen Tomatito, som Camilo i 2000 lavede pladen Spain sammen med.
På Billetnet er det muligt at se resten af programmet. Dianne Reeves deler program med Andy Bey. Michel Camilo deler program med Richard Galliano og Michel Portal.
Den sidste koncert i Jazz i Operaen programmet d. 13. juli er med franskmændene Gotan Project, de har lige udgivet deres længe ventede andet album Lunatico.
To af den nutidige jazz's største guitarister kommer ifølge promoteren Saudades' site også forbi København denne sommer. Bill Frisell Quintet er i byen d. 11. juli og John Scofield er sammen med Jack DeJohnette og Larry Goldings i byen d. 8. juli.
De to svenskere Ulf Wakenius og Lars Danielsson spiller ifølge deres pladeselskab ACT Records -som Sundance jo lige har overtaget distributionen af- også i København. Lars Danielsson spiller her fra d. 12. til 16. juli og Ulf Wakenius spiller i hovedstaden d. 14. juli.
Selvfølgelig kan forvente at se den danske jazzelite i både Århus og København. I Århus bliver der mulighed for at opleve noget helt unikt. Ifølge Jacob Anderskov's eget site skal han spille sammen med Airto Moreira i en duo.
Diana Krall i Dalarna
I Rättvik 280 km nord for Stockholm spiller Diana Krall en ud af fire koncerter i det europæiske denne sommer. På deres udendørs scene i et tidligere kalkbrud Dalhalla spiller Diana Krall sammen med Anthony Wilson (g), John Clayton (b) og Jeff Hamilton (d). Billetpriserne starter ved 280 svenske dollars.
Dalhalla: www.dalhalla.se
Nigel Kennedy goes jazz
Violinisten Nigel Kennedy, der siden sit gennembrud i firserne med strithår og virtuost spil har slået sine folder i den klassiske musik, er vendt tilbage til jazzen. I december 2005 var han i studiet i New York sammen med bla. Ron Carter, Jack DeJohnette, Joe Lovano, Kenny Werner og Lucky Peterson. I 1984 udgav han som sit første album pladen Nigel Kennedy Plays Jazz. Det er Blue Note der står for den nye udgivelse til september. Udgivelsen følges op af en turné, hvor Kennedy har sammensat et band bestående af polske jazzmusikere. Kennedy bor i Polen, hvor han er kunstnerisk leder af det Polske Kammer Orkester.
Vinteren forsvinder og danske jazzplader vokser frem
Lige for tiden kommer der mange spændende nye danske jazzplader. I det følgende kan du en smule overblik over nogle af dem.
Schantz Segment: Return from exile (Stunt Records) -Morten Schantz bringer funken tilbage i den danske jazz. Først med Jazzkamikaze, og nu med det andet album med Schantz Segment.
Kenneth Bager: In a space cadet (Flex Records) -Ikke jazz, meen…den danske Godfather of House (og chill) har lavet sit første soloalbum, med Jean Luc Ponty, Hans Ulrik og Jacob Fischer blandt gæstemusikerne.
Hess is More: Captain Europe (Music for Dreams) -Hess er DMA Jazz nomineret for Tip top dynamo, og nu allerede klar med opfølgeren.
Jeppe Gram: Uppsala dream -Manden for enden af stikkerne i bla. Gramski Beat, er igen klar med et album. Mads Hyhne, Jakob Bro, Ned Ferm og Ben Street er blandt musikerne på albummet
Tys Tys: Twisted fingers soft (Ilk Music) -Maria Laurette Friis' popdekadente stemme og stil har vi allerede hørt med sangen Grenadine, ellers kan du gøre det på deres site, nu er hele albummet her.
Katrine Madsen: Supernatural love (Stunt Records) -Katrine er DMA Jazz nomineret sammen med Svante Thuresson for Box of pearls. På den nye plade bakkes hun op af et drømmehold, og synger duet med Cæcilie Nordby!
Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band: Live from Paradise (Calibrated) -aktuel koncert fra en februar weekend i år, med Niels Jørgens legendariske mandags big band.
Solar Plexus: Shows pink (Calibrated) -Michael Heise er nok mest kendt som pianist, men nu giver han den los på et orgel i trio sammen Kaspar Vadsholt og Francis Nørgaard.
Mikkelborg hædres
Palle Mikkelborg bliver årets vinder af IFPIs ærespris til DMA Jazz 2006, der bliver holdt i Vega, København, fredag 21. april.
Spot på jazzen
På sidste års Spot Festival i Århus var der en hel dag med jazz, på en af scenerne arrangeret af Sun Ship. Det er endnu ikke offentliggjort om der bliver noget lignende i år. Men i denne uge blev flere navne fra jazzens verden føjet til programmet. Bandet der deler navn med Quentin Tarantino's produktionsselskab -og muligvis også kunne lave et soundtrack til en Tarantino film, Bandapart med bla. Søren Kjærgaard er sammen med Copenhagen Saxophone Quartet -som nok nærmere hører til i grænselandet op til den klassiske verden, Once Around The Park, Sekten, Slaraffenland og Emil de Waal Plus kommet på programmet.
Spot Festival: www.spotfestival.dk
Dan Turell og jazzen
Dan Turell skrev i årene 1964 -1970 adskillige anmeldelser, nekrologer, portrætter og alt muligt andet om jazzen for diverse tidskrifter og aviser. Lars Movin har nu samlet 101 tekster fra den tid i bogen Charlie Parker i Istedgade. Her er ingen vej udenom. Bogen koster kun sølle 100,- og er med sine 328 sider et fantastisk tilbud til selv den mest kræsne jazzfan.
Læs bla. den 18 årige Dan Turells jazzkritikerkritik fra 1964, hvor Politikens Boris Rabinowitsch får denne stadigt aktuelle "anmeldelse": "Boris Rabinowitsch er altid saglig; man mindes ikke at have set ham forfalde til billige effekter. Hans egen musikalske baggrund har tydeligvis givet ham musikalsk-teknisk baggrund (som Ulrich), og han er samvittighedsfuld (hvormed menes at han ikke sjusker med tingene)." (side 42)
Bogen udgives af forlaget Bebop.
Roskilde festivalen har ikke glemt jazzen
I 1976 spillede både Papa Bues Viking Jazz Band og Theis/Nygaard Jazzband på Roskilde Festivalen. I dag, 30 år senere kan jazzen stadig snige sig ind på programmet. Jazz har i de senere år været en yndet ingrediens i mange spændende genreblandinger, som fremkalder en uforudsigelighed: Man ved aldrig, hvor musikken bevæger sig hen ved næste taktslag.
Jazzen er på vidt forskellige måder et nøgleelement hos nedenstående seks navne.
Kieran Hebden & Steve Reid (UK/US) krydser klinger, når electronica og jazz puttes i mærkværdige klæder, mens Tied & Tickled Trio (D) lader jazzen sammensmelte med et elektronisk musiklandskab, hvor saxofonen kæler sammen med elementer af dub og bestandige grooves. Hammond Rens (DK/US), som bl.a. består af jazztrommeslager Kresten Osgood, præsenterer sydende orgel i harmoni med svingende og funky grooves.
DJ Grazzhoppa's DJ Bigband (B) leverer ekstraordinær turntablism. Med intet mindre end 12 dj's i samtidig human-mekanisk flair scratcher og sampler gruppen det elektroniske med udsyret jazz. The Thing (N/S) er et hårdtslående improvisations-ensemble, som fusionerer free-jazz-elementer med garage-rock, og endeligt appellerer The Five Corners Quintet (FIN) både til jazz- og clubbing-miljø med latin- og 60'er Blue Note-prægede grooves.
Roskilde Festival: www.roskilde-festival.dk