tag:blogger.com,1999:blog-67680532024-03-16T19:49:46.203+01:00JAZZNYT.comJazzanmeldelser og andet godt til jazzfolketNiels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.comBlogger3599125tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-17815566449335029682024-03-15T00:30:00.001+01:002024-03-15T00:30:00.142+01:00Rasmus Sørensen: Traits (April Records) >> Rasmus Sørensen: Balancing Act (April Records)<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6DjWFWkNZK_i9zmCIQ3ldGzlmwdIQ0XqKfUQq7TryjhUuQD4lb9nCuZzLY8MzwkmE22-ouwU29YPTcxxy__td1mxd1A0ULke0wGlnUC82xn1VgYdf6DVxaAMnexok2jYbhA2YwLET7d37_Y-ZG0oYpen83-eNhe5GRpRSzJs4LsH_kB88A14j/s3024/IMG_4232.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6DjWFWkNZK_i9zmCIQ3ldGzlmwdIQ0XqKfUQq7TryjhUuQD4lb9nCuZzLY8MzwkmE22-ouwU29YPTcxxy__td1mxd1A0ULke0wGlnUC82xn1VgYdf6DVxaAMnexok2jYbhA2YwLET7d37_Y-ZG0oYpen83-eNhe5GRpRSzJs4LsH_kB88A14j/s320/IMG_4232.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Det er en double treat som April Records frister med. To plader med samme pianist i hovedrollen der udgives simultant. Den ene har været ude siden sommeren 2022 på streamingtjenesterne. Den udgives nu i fysisk form på LP og CD - og det kan jazzlyttere godt lide. Den anden er helt ny. Det er pianisten Rasmus Sørensen der sidder ved klaveret i spotlyset. Han har boet i New York i perioden 2018-2023 - og det går ikke ubemærket hen i musikken. </p><p>På den nyeste plade er han sammen med et stjernehold bestående af den amerikanske bassist Alexander Claffy og den ligeledes amerikanske trommeslager Kendrick Scott, der er et veletableret navn med tre Blue Note udgivelser i eget navn, de seneste år på samvittigheden. Sørensen havde dem med i studiet i Brooklyn i marts 2023, hvor de i løbet af nogle få timer indspillede albummet Balancing Act. 6 numre, hvor Sørensen har skrevet tre af numrene. Overordnet set er det en energifyldt plade, der passer så meget på lyden af New York City - en sydende smeltedigel af kreativitet, mennesker og kultur fra hele verden. Rasmus Sørensen omsætter det til en klassisk lydende triojazzplade, hvor pulsen er høj og præcisionen er knivskarp. Om det er John Coltranes Mr. Day eller Rasmus Sørensens egen Courage, så er det sprudlende og sindssygt godt spillet. </p><p>Det samme gælder Traits, som April Records har valgt at give en regulær udgivelse på CD og LP. Det var en plade, der gik under radaren hos mig. Her er Rasmus Sørensen sammen med sin vanlige trio, der består af den svenske bassist Jon Henriksson og den italienske trommeslager Francesco Ciniglio. Det er også den energifyldte triojazz, der er i fokus. Rasmus Sørensen er bror til trompetisten Jakob Sørensen, der har en tydelig nordisk tone i sin musik. Det har Rasmus Sørensen ikke. Han er i den amerikanske stil, hvor temperament, puls og time er en anden størrelse. Jeg synes at det er en fornøjelse, at høre en dansk pianist der er i midten af tyverne, der spiller med så stor autoritet i musikken. Han er et stjernefrø - og det virker som om, at det her er starten på en stor karriere. Du kan lige så godt hænge på nu, der er meget der tyder på, at det bliver en fed rejse.</p><p><a href="https://rasmussorensen.bandcamp.com" target="_blank">Bandcamp</a></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ0zeN2rY0peQVpy-zEQhFPVSQ89BcY5MvnL2eEFQ4E4DD1jrVkRcFZaEwpT-4CNCyHTQPxr6v-OCzLmctvrDaWMvfh1WxR2MqRO-E1V2ETjjsYRvr8EPIdP3qo5thzvGG8TOgct3-5v57cNhpeFBRKPDMsPbjVdU56twVJvOoMGck5r2_iWLS/s3024/IMG_4231.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ0zeN2rY0peQVpy-zEQhFPVSQ89BcY5MvnL2eEFQ4E4DD1jrVkRcFZaEwpT-4CNCyHTQPxr6v-OCzLmctvrDaWMvfh1WxR2MqRO-E1V2ETjjsYRvr8EPIdP3qo5thzvGG8TOgct3-5v57cNhpeFBRKPDMsPbjVdU56twVJvOoMGck5r2_iWLS/s320/IMG_4231.heic" width="320" /></a></div><br /><p><br /></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-41150248819714928472024-03-14T20:59:00.000+01:002024-03-14T20:59:27.817+01:00Art Roho Serving Mads Søndergaard (HHH Music) >> Art Roho Serving Hannes Bennich (HHH Music) >> Art Roho feat. Niels Flipper Stuart (HHH Music)<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWa_yQSwGt4G4XWWBXivNbayc1SJkFNUPYCxq-VOWROnzxArVaJwQ9crM93ZmQ1KU8_wr4Z4xVK-gxpKQFb-MGHa4eQ50-M67uGkyTtSOBKf5goEWklvspKgrLz-c59tnoQ9Yo-KvXm5cL94x8olJEOXX2GLpBghYZRp5OWUuIF-htBFb5kOOe/s2048/Art-Roho-Serving-Mads-Sondergaard_cover-2048x2048.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="2048" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWa_yQSwGt4G4XWWBXivNbayc1SJkFNUPYCxq-VOWROnzxArVaJwQ9crM93ZmQ1KU8_wr4Z4xVK-gxpKQFb-MGHa4eQ50-M67uGkyTtSOBKf5goEWklvspKgrLz-c59tnoQ9Yo-KvXm5cL94x8olJEOXX2GLpBghYZRp5OWUuIF-htBFb5kOOe/s320/Art-Roho-Serving-Mads-Sondergaard_cover-2048x2048.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Den første udgivelse med dem slap forbi min radar i 2020 - ligesom den der kom i 2023. Nu er jeg til gengæld helt fremme på beatet med den nyeste, der udkommer 15. marts og hvor der allerede er nogle singler tilgængelige på streamingtjenesterne.</p><p>Art Roho er en duo med Jakob Roland på bas og Henrik Holst Hansen på trommer. De har lavet et projekt, hvor de inviterer en gæstemusiker indenfor. Den første fra 2020 var med tenorsaxofonisten Niels Flipper Stuart, der siden 70'erne har været kendt som sikker sideman i swing, pop og trad. jazz. Hans dejlige tone på saxofonen og store musikalitet er omvendt proportional med de udgivelser der findes med ham, hvor han indtager en hovedrolle. Det er rent ud sagt et scoop at Roland og Hansen har budt Niels Flipper Stuart indenfor. De spiller selvfølgelig en bunke standards, hvor der er masser af plads til Flipper i den lille trio setting. Den plads indtager han med stort overskud. Om det er svedigt uptempo som på den oldgamle (Back home again in) Indiana som Original Dixieland Jazz Band indspillede i 1917 og som Louis Armstrong havde som fast åbningsnummer sammen med sine All Stars eller en rolig balladeversion af Tea for Two, så er Flipper funklende som en stjerne.</p><p>På udgivelsen fra 2023 er Art Roho sammen med en langt yngre saxofonist, det svenske stjernefrø Hannes Bennich, der bla. spiller i Kathrine Windfeld Sextet. Det er en væsensforskellig udgivelse - det interessante er at Art Roho gør det samme som på Flipper-udgivelsen, de går ind og skaber et organisk og levende grundlag som Hannes Bennich indtager med uimponeret ro og sjæl. Bennich har sin egen tone, hvilket han demonstrerer meget smukt på så forskellige numre som John Coltranes Equinox og Sam Phillips’ Sister Rosetta goes before us som Robert Plant & Alison Krauss har været med til at gøre kendt. Hittet på pladen er dog utvivlsomt Ack Värmeland du sköna, hvilket også kan ses på Spotify, hvor den har rundet 1.3 mio afspilninger.</p><p>Det nye album er sammen med pianisten Mads Søndergaard og noget andet end de to plader med saxofonen i front. De åbner albummet med Gillian Welch’s Dark turn of mind, her er vi ovre i det roots inspirerede område. Ellers er det et album med smuk og luftig klavertriojazz. Det kan godt være at Mads Søndergaard ikke er så kendt i bredere jazzkredse. Det siger ikke noget om mandens talent, det er nemlig stort. Han befinder sig et sted mellem de amerikanske traditioner og den nordiske melankoli. Der er både noget Bill Evans (de spiller The Peacocks) og Keith Jarrett på spil. Jakob Roland og Henrik Holst Hansen er som på de to andre udgivelser, veloplagte og lyttende. De giver Mads Søndergaard et spotlight som han træder ind i uden problemer. Som en lille - ikke uvæsentlig - ting skal det nævnes at lyden er rigtig god på alle tre udgivelser. Henrik Holst Hansen er også lydtekniker og kæler virkelig for lyden. </p><p>Alle udgivelserne er ude på streamingtjenesterne. Rygtet siger, at de har flere udgivelser i støbeskeen.</p><p><a href="https://artroho.com/artroho/" target="_blank">Art Roho</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-19857448868971240532024-03-08T00:30:00.007+01:002024-03-08T00:30:00.139+01:00Various Artists: MEUF vol. 2 (Barefoot Records) digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2Z7qxtZjVmLW7HkcAzqFzCo_RYhaPExikNOU-Q2g7Po5J-WjqmE96f9dPU8yutzSRrmylhkBwM4QIPADtrgL6W1p5yCibE4-yoGF8E5hxAtsl5BC70NP42GMFrqIAsDxoMsfnVzqzCSpKjxMKlXmuOo_IosIn7cuqyfFN-VuuTfCI-woE6nct/s700/a1073803224_16.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="700" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2Z7qxtZjVmLW7HkcAzqFzCo_RYhaPExikNOU-Q2g7Po5J-WjqmE96f9dPU8yutzSRrmylhkBwM4QIPADtrgL6W1p5yCibE4-yoGF8E5hxAtsl5BC70NP42GMFrqIAsDxoMsfnVzqzCSpKjxMKlXmuOo_IosIn7cuqyfFN-VuuTfCI-woE6nct/s320/a1073803224_16.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Det fejrer Barefoot Records og saxofonisten og komponisten Maria Dybbroe med albummet MEUF vol. 2. Albummet præsenterer 19 kvinder fra den eksperimenterende musikscene i Norden. Det er anden gang at Dybbro kuraterer et album med kvindelige musikere, der udkommer d. 8. marts.</p><p>Det er værd at bemærke at den eneste genganger på vol. 2 er Dybbroe, hvilket giver god mening, når det er hende der står bag samlingen. I år spiller det ind på udvalget af musikere, at hun bor i Oslo og er tæt knyttet til Norges eksperimenterende musikscene. Albummet åbner i den milde ende, hvor sfæriske norske folketoner strømmer os i møde med duoen Camilla Hole på sopransax og Guro Kvifte Nesheim på det 10-strengende strygeinstrument Hardanger D’amore. På det efterfølgende nummer skiftes der stemning og stil. Det dystre drone nummer Siren er betagende. Dybbroe har komponeret nummeret Vi ser havet i det fjerne - der kommer i to dele på pladen. Den fremføres af Lisa Marie Vogel på bratsch og Bettina Ezaki på violin. Et nummer der placerer sig ude i havet mellem folkemusik, improvisation og klassisk musik.</p><p>Danske Amalie Dahl der bor i Norge har en forrygende improviseret altsax duet sammen med belgiske Ornella Noulet på Brussel’s antimatter. <i>"Dette album kredser ikke om nogen specifikt, men hylder snarere kraften i kollektiv synergi,"</i> siger Maria Dybbroe om albummet. Det er en meget inspirerende udgivelse, der sætter en tyk streg under, at den eksperimenterende musik trives og er i udvikling. Det er uforudsigeligt og selvfølgelig kun et ekstra plus, at Maria Dybbroe så tydeligt gør opmærksom på kvinderne med denne udgivelse.</p><p><a href="https://barefootrecords.bandcamp.com/album/meuf-vol-2" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-21582630050828869642024-03-07T00:30:00.012+01:002024-03-07T00:30:00.137+01:00Sanne Graulund: Context (Sanne Graulund) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuFfy8gYHuHG0LUwHfUE6h9arGJEtx2O0dSgPcaDIScrQb8RsGeYWYxo6ZCWgIsrqbJwDDDAi4kBNLNS2Glsa6s8eovSWnhckYgX3vfHNWl6cHQZGuOeuRT_melsWL0IKVkrtyg7xz5nXVa6pairOO5Ygpuki2gzvaSx_lyFQqcE54_euSlIpS/s3024/IMG_4179.heic" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuFfy8gYHuHG0LUwHfUE6h9arGJEtx2O0dSgPcaDIScrQb8RsGeYWYxo6ZCWgIsrqbJwDDDAi4kBNLNS2Glsa6s8eovSWnhckYgX3vfHNWl6cHQZGuOeuRT_melsWL0IKVkrtyg7xz5nXVa6pairOO5Ygpuki2gzvaSx_lyFQqcE54_euSlIpS/s320/IMG_4179.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Den her plade fortjener at mange flere opdager den. Da jeg hentede den ved min lokale pakkepusher, kørte radioen - og ud af den strømmede en cover-version af Robyns udødelige hit fra 2010, Dancing on My own. Mellem os sagt var det en lidt fesen og kedelig udgave i langsomt tempo. Sådan skal det måske være, når man skruer ned for tempoet på et dansegulvshit? </p><p>Nej, det skal det ikke! Udover at lægge titel til Sanne Graulunds LP, så har hun lavet den i en helt anden version. Hun gør den til sin egen i en nedkølet version med indre varme. Det er svært at pille ved et elektronisk dansegulvshit. At føre den en anden vej, hvor jazz og glødende nærvær er tilstede, er lige præcis det Sanne Graulund gør - endda toppet med en fed saxsolo fra Jan Harbeck der lyder som Jan Harbeck. Faste læsere af denne blog ved, at jeg er meget tilfreds når det er tilfældet.</p><p>Pladen er andet end Robyns hit. Sanne Graulund der spiller klaver og synger har lavet den i tæt samarbejde med Carsten Skov, der spiller vibrafon og har produceret. Hun har valgt en række numre af andre kunstnere og lukker albummet ned med sin egen You will see. Valget af numre svinger mellem jazzstandards som eks. Moon River og rocknumre som Radioheads No Surprises og David Bowie 5:15 The Angels have Gone. </p><p>Det er en dejlig rolig plade, hvor den musikalske indpakning og Sanne Graulunds varme stemme passer godt sammen og er stemningsskabende. Den vil jeg vende tilbage til for, at genhøre Bowie og Robyn-numrene og de lige så fede udgaver af Sonny Bonos Bang Bang og Hoagy Carmichaels The Nearness of you.</p><p><a href="https://www.sannegraulund.dk" target="_blank">Sanne Graulund</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-25645480175477118502024-03-06T00:30:00.002+01:002024-03-06T00:30:00.243+01:00Marilyn Mazur Group: Flow (Clap Your Hands) CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmLcM3kzjeJIPqBw6CPSJJGva7I4xyAcCt8j1D9ITW7ykcFCreqdq2RlqE0G_dgnEwGfZTwBlcCWDVG33THBYZFjyd4mEJpNGjYKWMrIvYFkY32_aemqhj5ktY2p_jrTZXsLzccA1nL6kqZcnVTVilPe0xog1nVoVCEUmxTAmnZpdW-tSg3NmO/s1200/a3125431997_10.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmLcM3kzjeJIPqBw6CPSJJGva7I4xyAcCt8j1D9ITW7ykcFCreqdq2RlqE0G_dgnEwGfZTwBlcCWDVG33THBYZFjyd4mEJpNGjYKWMrIvYFkY32_aemqhj5ktY2p_jrTZXsLzccA1nL6kqZcnVTVilPe0xog1nVoVCEUmxTAmnZpdW-tSg3NmO/s320/a3125431997_10.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Hun er og kan så meget. Det her opfatter jeg dog som Marilyn Mazurs kerne, som Mazurs hjertemateriale. Det er sandsynligvis også fordi, at jeg holder allermest af hende i denne setting. Når hun folder sine mange musikalske farver ud. Hun er sammen med Fredrik Lundin på sax og fløjte, Krister Jonsson på guitar og Klavs Hovman på bas. Musikere som hun har spillet sammen med i mange år i mange sammenhænge. Det giver tryghed og det giver lytteren mulighed for at høre trommemennesket Marilyn Mazur, der ned til mindste detalje håndkolorerer et sort/hvidt billede med så megen dybde, at det kommer til, at fremstå tredimensionelt.</p><p>Hun spiller på trommer, kalimba, percussion og bruger stemmen. Der er klokker, gonger og andet godt fra Mazurs store trommeværksted. Lundin tager sig af både mezzosopran og tenorsax og basfløjte. Det er musik der trækker på mange forskellige musiktraditioner og -kulturer. De fire musikere fører os igennem musikken med stor sikkerhed og præcision. </p><p><a href="https://clapyourhands.bandcamp.com/album/flow" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-83816712181371985652024-03-05T00:30:00.006+01:002024-03-05T00:30:00.129+01:00Cornelia Nilsson: Where do you go (Stunt) LP/CD/digital<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlJkgYObu-0C1assHYSsw-yNRs_xqiMPmQyqnbG7PnJoxS3pG1Xejp1xDgUyljMJ3Z1XJ7Mc5iBKE8tJHfJltJUW4uaFvr7Wk6BiQYzXNROOneJIkK5tHUH7WIOsom1-VpRlLxqwP7LZfNgPI-geA6ASq8B9uj8xCS55FNdJdRY7TUSdoJyIvu/s235/562f.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="235" data-original-width="235" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlJkgYObu-0C1assHYSsw-yNRs_xqiMPmQyqnbG7PnJoxS3pG1Xejp1xDgUyljMJ3Z1XJ7Mc5iBKE8tJHfJltJUW4uaFvr7Wk6BiQYzXNROOneJIkK5tHUH7WIOsom1-VpRlLxqwP7LZfNgPI-geA6ASq8B9uj8xCS55FNdJdRY7TUSdoJyIvu/w320-h320/562f.jpg" width="320" /></a></div><br /> Det er som at høre to albums på en gang. Først et nummer fra den ene og så et fra den anden. Det er heller ikke helt tilfældigt, da det drejer sig om to sessions med halvandet års mellemrum med forskellige musikere. Det er den i Danmark bosiddende svenske trommeslager Cornelia Nilsson der debuterer med albummet Where do you go? Hun er på ingen måde grøn ud i trommespillet og har huseret i det københavnske jazzmiljø i flere år.<p></p><p>På den ene session er hun sammen med den amerikanske pianist Aaron Parks og på den anden er det den ungarske saxofonist Gabor Bolla, der også bor i København. Den ligeledes i København bosatte, svenske bassist Daniel Franck er med på begge sessions. Som Ned Ferm, der også er pladens producer, skriver i pladens linernotes, så udforsker hun rum og skønhed sammen med Aaron Parks på deres 6 numre sammen. Mens der helt bogstaveligt brænder en ild i tre af de fire numre som hun har lavet med Bolla. Jeg er vild med begge sessions.</p><p>Når Bolla tænder op for bålet med Ornette Colemans The Sphinx eller standarden East of the sun and west of the moon, så er Cornelia Nilsson benzin på bålet. Det er sprængfarligt! Sammen med Parks er det noget helt andet og mere sanseligt. Lyt feks. Cornelia Nilssons komposition The Wanderer, hvor de smelter sammen i et roligt valsende tempo, hvor der anes uro lige under overfladen.</p><p>Jeg havde foretrukket to mere sammenhængende albums - nu er det et flot visitkort fra en af den københavnske jazzscenes mest spændende trommeslagere (og musikere) lige nu.</p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-50446981199219039052024-03-04T00:30:00.001+01:002024-03-04T00:30:00.137+01:00Anke Helfrich: We’ll Rise (Enja Yellowbird) CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlVwl8V7aGTqsUneNwLvN_rHlswtAdre6OMSM7_JTdm6Njb9kAL8F0mp6_sLlVrln4-OQVuF1qIxhGImjnBcUa22EGjXefCVgU-tTFDQfQWusCXzaNzXaRrjKwtU9LlRJQx_eYxeHlAoba4OcWrIrKM2PWvrCqRFdjpD4XBVLvyc-UvFm0le1k/s1200/0767522983920.jpg.webp" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlVwl8V7aGTqsUneNwLvN_rHlswtAdre6OMSM7_JTdm6Njb9kAL8F0mp6_sLlVrln4-OQVuF1qIxhGImjnBcUa22EGjXefCVgU-tTFDQfQWusCXzaNzXaRrjKwtU9LlRJQx_eYxeHlAoba4OcWrIrKM2PWvrCqRFdjpD4XBVLvyc-UvFm0le1k/s320/0767522983920.jpg.webp" width="320" /></a></div><p></p><p>Den er nomineret i kategorien Album of the year til Deutscher Jazz Preis, der finder sted til april. Jeg har af mange - nogle bedre end andre - grunde ikke hørt alle tyske jazzalbums - men tror at den har en god chance.</p><p>Pianisten Anke Helfrich har lavet et album der er er gennemsyret af jazz sammen med sine vanlige musikere, Dietmar Fuhr på bas og Jens Düppe på trommer. Der hvor albummet skiller sig ud fra den store flok, er det budskab som Anke Helfrich vil ud med. Op gennem historien har bemærkelsesværdige kvinder præget verden med deres bidrag og præstationer. Nogle er blevet kendte mens andre uretmæssigt er glemt. Det er fokus for Anke Helfrich, der meget passende lægger ud med at hylde den amerikanske jazzpianist Geri Allen, der døde kort efter sin 60 års fødselsdag i 2017. Nummeret indledes med Terri Lyne Carrington, der fortæller om Geri Allens betydning for hende, for andre og for musikken. Geri Allen er en rollemodel for Anke Helfrich og mange andre. </p><p>Der er numre der hylder maleren Frida Kahlo, den italienske skuespiller Giulietta Masina og den franske instruktør Alice Guy-Blanché. Sprinteren Cathy Freeman hyldes på ‘Cos I’m free, hvor Adrian Mears gæster på didgeridooo og senere skifter over til trombone. Det er et forrygende dynamisk nummer, der vitterligt lyder af svævende frihed. Thelonious Monk er en af Anke Helfrichs store forebilleder. På The Nell-Nica sætter hun fokus på to vigtige kvinder i Monk’s liv. Hans hustru Nellie Mona, der sørgede for at kradse Monk's hyre ind og Nica de Koenigswarter, den britiske baronesse som Monk mødte i Paris i 1954 og som siden hjælp ham på mange måder. Monk hylder dem i øvrigt selv, på henholdsvis Crepscule with Nellie og Pannonica. Helfrich går ind i Monks musik og kommer ud med et frisk take på traditionerne. </p><p>Albummet lukkes ned med en soloklaverudgave af Duke Ellingtons Sophisticated Lady, som Helfrich dedikerer til sin moder. En passende afslutning på et meget personligt album, der giver noget til lytteren. We’ll Rise er ikke et traditionelt tribute-album, det er meget mere end det.</p><p><a href="http://www.anke-helfrich.de/index.htm" target="_blank">Anke Helfrich</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-77601760259543556922024-03-01T00:30:00.003+01:002024-03-01T00:30:00.251+01:00Little North: While you wait (ACT Records) LP/CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5c2PBpGQiRtNA910CTDp42-Nb4NWvo5KrTIP6KN2xwX026iO0r6Q3dm45vfUl08LDUUYzbXUoyk_W82xBwpyxbaQkmsX8sO4daj5GReylUKGVPeXTg8Bl8R9NLhTDRFldF5oTY_IafNoKdsWTiAhJLgoxhn-RKsWPejlJqLodxcUFwo2-ErOG/s700/a1639611026_16.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="700" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5c2PBpGQiRtNA910CTDp42-Nb4NWvo5KrTIP6KN2xwX026iO0r6Q3dm45vfUl08LDUUYzbXUoyk_W82xBwpyxbaQkmsX8sO4daj5GReylUKGVPeXTg8Bl8R9NLhTDRFldF5oTY_IafNoKdsWTiAhJLgoxhn-RKsWPejlJqLodxcUFwo2-ErOG/s320/a1639611026_16.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Der har været fart på Little North siden den første plade med dem på April Records kom i maj 2020. Allerede to år efter havde de udgivet tre plader og spillet på den store internationale messe Jazzahead i Bremen. Jeg ved ikke om det var der, hvor kontakten til det toneangivende tyske pladeselskab ACT blev skabt. </p><p>Faktum er at Little North nu debuterer for ACT og er klar til den store (jazz)verden. Klavertrioen følger ikke en fast skabelon med deres udgivelser. Denne gang har de den norske trompetist Oscar Andreas Haug med som gæst på deres album While you wait.</p><p> ACT er ikke bange for at nævne et par af deres største kommercielle succeser, Esbjörn Svensson og Bugge Wesseltoft i sammenhæng med Little North. Det handler selvfølgelig om den nordiske jazz, der også har et stort publikum syd for Kruså. Little North nævnes som den nye generation, hvor melodi og melankoli flettes elegant ind i triojazzen.</p><p>Trioen + Oscar Andreas Haug skuffer på ingen måde. Det er en velfungerende og sammenhængende plade, hvor trioens sammentømrede kollektiv sagtens kan folde sig ud og byde en storspillende trompetist indenfor. Det er et stærkt udspil fra Little North der skruer mine forventninger i vejret til et internationalt gennembrud.</p><p><a href="https://littlenorth.bandcamp.com/album/while-you-wait" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-49039162484916517022024-02-22T00:30:00.002+01:002024-02-22T00:30:00.150+01:00farvel: farvel (Movement shaped like a heart) digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtmoU4_tROqC8rtTXlgY95-NPRPc1Pthr88_GNvaEtDsDKMbuTHn3fzintmJLFOMeLuh1uq3yJdn11lN5yUuJ7NuuNLxwC4YF7ptcZyYt8T06Me8-W397oO4MEmSpLrnV8aw2uhzR9khnwIzPkd9U0zXl4kAug0JyuC6B6f4hDR9WiN2olb0rw/s5894/farvel%20album%20cover.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5894" data-original-width="5894" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtmoU4_tROqC8rtTXlgY95-NPRPc1Pthr88_GNvaEtDsDKMbuTHn3fzintmJLFOMeLuh1uq3yJdn11lN5yUuJ7NuuNLxwC4YF7ptcZyYt8T06Me8-W397oO4MEmSpLrnV8aw2uhzR9khnwIzPkd9U0zXl4kAug0JyuC6B6f4hDR9WiN2olb0rw/s320/farvel%20album%20cover.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Det er ikke nødvendigvis musik man direkte sætter en label på og hvis man gør, så kunne det lige så vel gå i retning af støjrock som eksperimenterende jazz. Den aarhusianske trio farvel skriver konsekvent bandnavnet med lille begyndelsesbogstav og har givet titlerne på albummet der også hedder farvel, numre i stedet for titler. 8 kommer efter 29 og 30 og før 14.</p><p>Det er i musikken at budskaberne skal findes. De går fra det introverte til det ekstroverte. Det svinger mellem melodi og fuldstændig opløsning. De tre musikere Halfdan Magnus Stefansson på guitar, Gustav M.K. Lauridsen på bas og Jens Højbøge Mosegaard på trommer skaber poetisk støj og en knitrende stærk stemning med deres musik. </p><p>De lukker albummet ned med det eneste nummer der har fået en titel, “alt stort er stille” - og det kan man så passende tænke over, mens pladen og musikken lige så langsomt diffunderer ind i krop og sjæl.</p><p><a href="http://movementshapedlikeaheart.com" target="_blank">Movement shaped like a heart</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-69587611004937237712024-02-21T16:33:00.002+01:002024-02-21T16:33:41.722+01:00Simon Toldam: Fem små stykker med tid (ILK) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAD0fQ7cPo4CwLzMu3RLbGFVjA2q8Tdjzd4mB09KanpHHakLJHbvOXhs4EITQwDBLm52LKPbOfpah5JV_qIYksjGW2cG8IQoo9S8jPCv-vryEQfF3n1RZ3uSyD3ZXxdjaoNrw_yl8m-lEFk5cTldYYMHvaGMHwWQe_MPrIlQz6tAcapqEjgsU9/s1111/427964705_1054656392369680_7886029567978142265_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1111" data-original-width="1080" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAD0fQ7cPo4CwLzMu3RLbGFVjA2q8Tdjzd4mB09KanpHHakLJHbvOXhs4EITQwDBLm52LKPbOfpah5JV_qIYksjGW2cG8IQoo9S8jPCv-vryEQfF3n1RZ3uSyD3ZXxdjaoNrw_yl8m-lEFk5cTldYYMHvaGMHwWQe_MPrIlQz6tAcapqEjgsU9/s320/427964705_1054656392369680_7886029567978142265_n.jpg" width="311" /></a></div><p></p><p>Det er konkret i samme grad som hvis albummet havde heddet Klaver spiller af et menneske med hoved, hænder og fødder. Det er Fem små stykker med tid som Simon Toldam spiller på albummet af samme navn.</p><p>Simon Toldam fortæller, at musikken handler om mellemrum, og giver lytteren mulighed for at være tilstede mellem lyde, toner og klange. Som et Hammershøi ́sk tableau, der ikke fortæller en konkret historie, men giver dig mulighed for at digte din egen. </p><p>Når jeg hører pladens første nummer, To linjer er der langt mellem hvert klaveranslag. Faktisk er der provokerende langt, når det sættes i forhold til den tid som vi lever i. En tid hvor fremskridt, udvikling og vækst sker i så høj fart, at vi glemmer det der skete for et øjeblik siden. Simon Toldam vover sig ind i et musikalsk rum, hvor han giver lytteren plads til ro og eftertanke. </p><p>Den er udgivet på klar vinyl i et gennemsigtigt stift akrylcover. Jeg har desværre ikke fået et af de 77 eksemplarer til denne anmeldelse. Jeg måtte nøjes med en promo-CD i papcover. LP coveret er en væsentlig del af den kompromisløse udgivelse. Simon Toldams plade folder sig først ud, når den rammer den enkelte lytter, der skaber sit eget rum og sine egne billeder. Pladen er optaget i Sendesaal i Bremen og meget flot og ren lyd.</p><p><a href="http://www.simontoldam.com" target="_blank">Simon Toldam</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-81765638395867189532024-02-17T00:30:00.001+01:002024-02-17T00:30:00.156+01:00Inger Marie Gundersen: Five Minutes (Stunt) >> Emilie Schiøtt: like a sunday (ETCO)<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCfaAqiUEwrbrAzakAmKuVMdzUaRIanz3vgrdxnvZE8d5D-YaEu3Rxu02QUbGb7RfinEimn8BzW9-v_4-CP0cnI-l5B2lJSJnXnl4_m910V6jZFl1omhM_DsOA2CwvpkQnERA6FOEe4VpaSTn36Kautz5pTJeoyf4rwDTR0pCusLLjO-kyzzRR/s700/CS994402-01A-BIG.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="700" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCfaAqiUEwrbrAzakAmKuVMdzUaRIanz3vgrdxnvZE8d5D-YaEu3Rxu02QUbGb7RfinEimn8BzW9-v_4-CP0cnI-l5B2lJSJnXnl4_m910V6jZFl1omhM_DsOA2CwvpkQnERA6FOEe4VpaSTn36Kautz5pTJeoyf4rwDTR0pCusLLjO-kyzzRR/s320/CS994402-01A-BIG.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Det er ikke fordi at det er en tendens. Det har været her i mange år. Sangere af hunkøn i den poppede ende af jazzen finder altid et stort publikum. Jeg kunne også have tilføjet noget med singer-songwriter og Joni Mitchell. Særligt kan man med en stil, hvor musikken er organisk, håndspillet og i et roligt balladetempo, finde et stort publikum. Her er Norah Jones' gigantiske og uforudsete gennembrud med Come away with me fra 2002 og Eva Cassidys posthume succes med Songbird to gode eksempler på genren, hvor det ikke handler om hurtige hits. Det handler om varme, ro og tændte stearinlys (hvilket ikke skal forstås negativt).</p><p>Her er to aktuelle eksempler på genren. Den første er med norske Inger Marie Gundersen, der befinder sig aldersmæssigt i midten af 60'erne. Det danske pladeselskab Stunt har med stor succes udgivet plader med hende i over 18 år. De følger som regel en ret fast skabelon med cover versioner af både kendte og ukendte sange. På den nye gælder det eksempelvis The Rolling Stones' Wild Horses, Dire Straits' Why worry og Rod Stewarts' Sailing. Pladen er blevet til i samarbejde med den succesrige norske musiker og producer Espen Lind, der nok kan skære et pophit men rent faktisk også går ind i Inger Marie Gundersens musikalske univers med respekt. Det er der kommet et behageligt album ud af. Inger Marie Gundersen er ikke stagneret - hun kan stadig flytte sig indenfor den ellers ret afgrænsede genre.</p><p>Danske Emilie Schiøtt har allerede haft godt fat i streamingpublikummet med 2017-albummet After the rain. Nu er hun klar med en opfølger, hvor hun har allieret sig med erfarne folk som Chris Minh Doky på bas, Mathias Heise på mundharpe, Gustaf Ljunggren på diverse strenge, Pelle Fridell på saxofon, Jonas Krag på guitar og flere andre. Emilie Schiøtt går ikke cover-vejen. I stedet er det den 77 årige Michael Soltau der har skrevet musikken, ligesom han havde skrevet den på det forrige album. Stine Luise har skrevet teksterne. Soltaus værker har ikke tidligere set dagens lys. Stilistisk befinder hun sig i jazz, pop, country, bossa og blues stilarterne. Fælles for dem alle, er at det foregår i balladetempo. Mon ikke hun atter finder mange lyttere til sin musik. </p><p><a href="https://ingermarie.com" target="_blank">Inger Marie Gundersen</a></p><p><a href="https://www.facebook.com/emilieschiottmusic/" target="_blank">Emilie Schiøtt på Facebook</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-61482603121399962822024-02-16T00:30:00.004+01:002024-02-16T00:30:00.145+01:00Bévort 3: Northbound (Bévort 3) CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirZO_p-r_9yzcWMmgFuCn9ouW7htEyUu71Vn8tuC8QX9W5tn8ppmgmPeKaaRK-sBnJUveTUrejl8X3ck7AXiJguwcZa_ihRW3cFtNZYCrVekIVpHE3xBf4c-KP-2kUnMI5ClFsXi-_UkO1kP_KeuoBmEPZWKHOtZu8QK192S8C747Ggv6lnM3h/s2880/Bevort-3-Northbound-Album-Cover-scaled.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2880" data-original-width="2880" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirZO_p-r_9yzcWMmgFuCn9ouW7htEyUu71Vn8tuC8QX9W5tn8ppmgmPeKaaRK-sBnJUveTUrejl8X3ck7AXiJguwcZa_ihRW3cFtNZYCrVekIVpHE3xBf4c-KP-2kUnMI5ClFsXi-_UkO1kP_KeuoBmEPZWKHOtZu8QK192S8C747Ggv6lnM3h/s320/Bevort-3-Northbound-Album-Cover-scaled.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Det er ikke den tvivlende eller søgende jazz, der præger Bévort 3's nye album. Bandleader, komponist og saxofonist Pernille Bévort efterlader ikke hendes to musikere, trommeslageren Espen Laub og bassisten Morten Ankarfeldt alene på perronen. Der er udstukket en klar og tydelig plan for det der skal ske. Form, farve, struktur og retning lægges frem og det er ikke musik for tal eller farveblinde (altså i overført betydning). </p><p>Det er røvkompliceret jazz som Pernille Bévort udsætter sine to musikere og ligeledes lytteren for. Det er ikke den slags der vinder ved, at skulle dele opmærksomheden med noget andet. Til gengæld er det jazz der bliver ved med at give. Der er så mange lag og teksturer i Pernille Bévorts opsætning af musikken. </p><p>Når man så sætter fokus på en ting, musikken, udfolder Bévort den på fineste vis. Der er den rolige og kølige åbner Northbound der fører os over til næste nummer, My Soft spot, hvor der kommer mere varme. Sådan bliver vi ledt gennem et vellykket album fra en dansk saxofonist der insisterer på at holde jazzfanen højt. </p><p><a href="http://Pbevort.dk" target="_blank">Pernille Bévort</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-73189105993445051562024-02-15T00:30:00.005+01:002024-02-15T00:30:00.124+01:00Gunde on Garner: At Termansens (Termansen Music) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq8uLUOfP5Zn1kYcrQXkrKEHUEYp5hAJFpVGyXDA0URYyyA8aJYWX9fgmyjowGTZ-hd3Vi4Fh0sb1_OExv3IFelngUjP7FRJCkDbTheCYSktA8RPyBTYqkrXbQRzQNZBqYlgqu3QNevTJEpEDGM10uSO1dj6uTfwQ9YgpKKufI0GpajTMKVWge/s2495/IMG_3814.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2495" data-original-width="2495" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq8uLUOfP5Zn1kYcrQXkrKEHUEYp5hAJFpVGyXDA0URYyyA8aJYWX9fgmyjowGTZ-hd3Vi4Fh0sb1_OExv3IFelngUjP7FRJCkDbTheCYSktA8RPyBTYqkrXbQRzQNZBqYlgqu3QNevTJEpEDGM10uSO1dj6uTfwQ9YgpKKufI0GpajTMKVWge/s320/IMG_3814.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Henrik Gunde er af de helt store jazzpianister i Danmark. Om det er stort med DR Big Band, intimt med Jan Harbeck, salmer med Janne Mark eller nordisk med Jesper Bodilsen og Morten Lund så sætter han sit personlige aftryk. Han har en stor bredde og leverer altid med stor indlevelse og nærvær. Som eksempelvis hans kærlighed til pianisten Errol Garners meget markante spillestil, som han har kredset om i mange år. Nu er han atter tilbage ved Errol Garner i Gunde on Garner projektet, hvor han spiller numre som Errol Garner ville have spillet dem. Han har tidligere lavet tre plader med Gunde on Garner. </p><p>Denne gang er han sammen med Nicolas Kock på bas og Karsten Bagge på trommer, tjekket ind på det lille spillested Termansens i Ribes midtby. Det er også pladeselskabet med udgangspunkt i spillestedet der har udgivet pladen - på vinyl og streamning, selvfølgelig. Det er den første fra deres side - og det er en god start.</p><p>Det er definitionen på veloplagthed der strømmer lytteren i møde allerede fra starten. Trioen kommer ud over rampen med det samme. Henrik Gunde har valgt melodier fra pop og jazz. Fra USA, Danmark og England. Det er en fornøjelse at høre så væsensforskellige melodier som Stevie Wonders Have a talk with god og Fuzzys tema til TV-serien En by i provinsen i fuldstændigt samme vibe. Eller hvad med Shu-Bi-Duas Knuden eller Dario Campeottos Angelique? Det er en jazzplade, hvor der er en overhængende fare for at du forbliver i godt humør resten af dagen, når du har hørt den. </p><p>Det er selvfølgelig bedst med LP’en - men der er noget der tyder på, at den burde have været et dobbeltalbum, da der er seks ekstra numre på streamingtjenesterne, bla. The girl from Ipanema og Hotel California.</p><p><a href="https://termansens.dk/termansens-label/" target="_blank">Termansens</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-7224812399033621612024-02-14T00:30:00.002+01:002024-02-14T00:30:00.125+01:00Dan Hjorth: Dama Dama (Jaeger Community) digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaPtVgOhGu0WIFs-lt-GEPS-t7-WeTT4u1FtXf-8woegxP0wQzLRC_WSsG6Qpu1fzTsuBcjIQQiaqgQXnjWagxzDAsQ69SpjsEHGf3HphyphenhyphenJT3Ss1vD-k4_9UMizbaLtINfbSk8UGvX5XOtiK5lIX2YAPN6ooDy9CYmN40TpvXpPRTaE9pQfB10/s440/artwork-440x440-2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="440" data-original-width="440" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaPtVgOhGu0WIFs-lt-GEPS-t7-WeTT4u1FtXf-8woegxP0wQzLRC_WSsG6Qpu1fzTsuBcjIQQiaqgQXnjWagxzDAsQ69SpjsEHGf3HphyphenhyphenJT3Ss1vD-k4_9UMizbaLtINfbSk8UGvX5XOtiK5lIX2YAPN6ooDy9CYmN40TpvXpPRTaE9pQfB10/s320/artwork-440x440-2.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Pianisten Dan Hjorth har lavet et spændende debutalbum. Jeg har oplevet ham som pianist med Niels Munks Fantasilaboratoriet, hvor han gjorde stort indtryk. Nu er han gået sammen med to stærke personligheder fra den danske jazzscene, bassisten Jens Mikkel fra I Think You’re Awesome og trommeslageren Thomas Eiler fra SVIN. Hvis man kender noget til de to herrers meritter, så ved man, at det ikke er en standardhyldevare som de byder ind med. </p><p>Det taler til Dan Hjorths fordel at han kan tøjle og udfordre de to. For det er lige det han gør med albummet Dama Dama. Det er den abstrakte og improvisatoriske jazz der danner udgangspunkt for Dan Hjorths musik. Han fører os gennem smukke melodistykker og ekspressive udladninger. Det veksler mellem spændinger og steder hvor der gives slip. Han befinder sig ikke i en tydelig nordisk, europæisk eller amerikansk stil. Han er noget andet - og har et imponerende vokabularium på klaveret. Stærk debut fra en pianist der skal længere frem i lyset.</p><p><a href="https://www.danhjorth.com/dama-dama" target="_blank">Dan Hjorth</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-84602504265732396512024-02-13T00:30:00.002+01:002024-02-13T00:30:00.140+01:00Jacob Djursaa: Drømmesyn (Jaeger Community) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5gjhiKT1nn7dCb6QaVNqW-ToSrBrO9PKW8_4bo3prWVrsdAbdC9ffIrq3lRuA0CWFSQ_4pYDwT-UWetnwJIt3wQgeakIMH8rE_RA_lRlZeK_ISAZQvbAYQIzrvieQxgYqS2qsAacllzk1MIdbrp3hEW2hkXEd6eljoOHvRoCCwj8H7yfBhwvu/s3024/IMG_3655.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5gjhiKT1nn7dCb6QaVNqW-ToSrBrO9PKW8_4bo3prWVrsdAbdC9ffIrq3lRuA0CWFSQ_4pYDwT-UWetnwJIt3wQgeakIMH8rE_RA_lRlZeK_ISAZQvbAYQIzrvieQxgYqS2qsAacllzk1MIdbrp3hEW2hkXEd6eljoOHvRoCCwj8H7yfBhwvu/s320/IMG_3655.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Det er på mange måder en vild udgivelse. Musikalsk er det til gengæld ikke vildt i traditionel forstand. Der er en ro i musikken der maner til eftertænksomhed. Det i en grad, så jeg ville have skudt manden bag musikken til at være langt mere erfaren og noget ældre end det er tilfældet med guitaristen Jacob Djursaa. Det er en moden debutplade han har lavet. </p><p>Han er sammen med jævnaldrende musikere, Dan Hjorth på piano, Nikolaj Bangsgaard på trommer og Samuel Kiel på bas på albummet Drømmesyn. Som den sidste mand er det den langt mere erfarne Thomas Fryland på trompet. Han passer godt ind i Djursaas musikalske dagsorden. </p><p>Drømmesyn er ikke et album der handler om at positionere Jacob Djursaa som stjerneguitarist i dansk jazz, selv om der ikke skal herske nogen tvivl om, at jeg sjældent har hørt nogen dansk guitarist spille så sikkert guitar a la Pat Metheny (den rolige Metheny). </p><p>Drømmesyn er Djursaas kompositioner og musik. Musik der sender lytteren gennem delikate, kraftfyldte, indadvendte og komplekse strukturer båret af en spirituel og melodisk åre. Djursaas musikere forløser kompositionerne flot og behageligt. Pladen er en kollektiv præstation, hvor jeg sidder tilbage med en ekstra begejstring over Djursaa, Fryland og Hjorth.</p><p><a href="https://jacobdjursaa.com" target="_blank">Jacob Djursaa</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-51589104586791436372024-02-12T00:30:00.002+01:002024-02-12T00:30:00.131+01:00Jacob Anderskov: I sang (April Records) LP/CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhGMD7D2G1AhzFUq9DOE6_A127KxDBMt75Iy1fSpq-NtOECVNYPLi8hY0yEDcCyrziMKTfB_8IXpev_Dr_4D9X204O-BhDcBbvyfm62eNBhbYkJQPjonQpcQmOwZvBw_dyI9pWJ1OiA0LIjA56PTwU4cJcJ__PWdb2Sj9jz5TsXdtksdZjV5Ad/s3024/IMG_3816.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhGMD7D2G1AhzFUq9DOE6_A127KxDBMt75Iy1fSpq-NtOECVNYPLi8hY0yEDcCyrziMKTfB_8IXpev_Dr_4D9X204O-BhDcBbvyfm62eNBhbYkJQPjonQpcQmOwZvBw_dyI9pWJ1OiA0LIjA56PTwU4cJcJ__PWdb2Sj9jz5TsXdtksdZjV5Ad/s320/IMG_3816.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Dagbladet Information er begyndt på en serie, hvor de kommer med 20 forslag på den smukkeste danske sang. Jeg har det svært med den slags kåringer - og så i Information?! Heldigvis er det rimeligt forudsigeligt, at mange af sangene skal findes i Højskolesangbogen. Det samme mener Jacob Anderskov også med hans nye album I sang, hvor han fortolker 8 danske sange fra Højskolesangbogen - uden dog at postulere noget om at det er de smukkeste danske sange.</p><p>Han åbner sangene op på ny. Som Kresten Osgood så rammende skriver i pladens linernotes: “…i Anderkovs musik er der en modstand, som alle verdens rumklange ikke kan skjule. En ambivalens mellem kærligheden til disse melodier og ønsket om at åbne dem helt op. Tough love.”</p><p>Det er imponerende nok ikke noget problem for Anderskov af sende velkendte sange som Carl Nielsens Jeg ved en lærkerede eller Otto Mortensens Du danske sommer jeg elsker dig ind i et Anderskov’sk jazzunivers, hvor melodien vendes rundt og belyses fra nye vinkler. Der er så megen umiddelbarhed og dybde i fortolkningerne. </p><p>Han er sammen med Kasper Tranberg på trompet og Jakob Høyer på trommer. Undervejs dukker Soffie Viemose og Jakob Munck op og synger - ligesom Hospitalskoret Cartilago er med på en helt forrygende Se nu stiger solen. Kasper Tranbergs mutede trompet i stil med Miles Davis på den afsluttende Jeg ved en lærkerede, er sammen med Anderskov beroligende klaver, lyden af en dansk sommer som vi kender den; uforudsigelig og alligevel elskelig. </p><p>Jeg vil anbefale Information, at de lytter til Jacob Anderskov inden de kommer for godt i gang med alle deres ord om danske sange. Det er langt mere givende at lytte til nutidige og musikalsk kommenterende fortolkninger.</p><p><a href="https://jacobanderskov.bandcamp.com/album/i-sang" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-41699173727256538132024-02-11T13:30:00.002+01:002024-02-11T13:30:36.016+01:00Knudsen/Bremer/Ewert: Bushbabies (Bignote) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyUKNaMPKYR8CMEwJEO74xK5BSenZHOV0xT2-HWQ_13mYjDUpUnIN4RFSdbY8QcBIcuQjCGzVyV-hvTtOpsR-umqBbNgBOMJLSOlTXZxQzpFvLoa-oLvGAgEf-gLMKSovR4w5jXTcRzUcPxJofU3Ovc356Un_WVkN5oRL7k_ENNHqFHq5K3bQQ/s3024/IMG_3663.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyUKNaMPKYR8CMEwJEO74xK5BSenZHOV0xT2-HWQ_13mYjDUpUnIN4RFSdbY8QcBIcuQjCGzVyV-hvTtOpsR-umqBbNgBOMJLSOlTXZxQzpFvLoa-oLvGAgEf-gLMKSovR4w5jXTcRzUcPxJofU3Ovc356Un_WVkN5oRL7k_ENNHqFHq5K3bQQ/s320/IMG_3663.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Meget kan man beskylde Niclas Knudsen for - men ikke at være stillestående og kedelig. Nu er han gået sammen med bassisten Jonathan Bremer og trommeslageren Felix Ewert der begge spiller i Tabloid - og har gang i karrieren i så forskellige ting som Bremer/McCoy og Andreas Odbjergs liveband. Knudsen trykker den af med både Ibrahim Electric og Kalaha på landets livescener. På streamningtjenesterne er det som Niclas Knudsen Trio og The Jazz Seekers han spiller behagelig jazz - mens han i øvrigt også har lavet nogle plader hvor han synger på dansk.</p><p>Her er Bushbabies endnu et skud på Niclas Knudsens vidtfavnende musikaske træ. Selv om pladen ikke minder om noget som han har lavet før, så er jeg ikke i tvivl da jeg hører guitaren. Han har sin helt egen stemme på guitaren.</p><p>Musikken har Niclas Knudsen skrevet på en rejse til Zanzibar og det har da uden tvivl inspireret ham til afrobeat og high life tonerne der er på pladen sammen med inspiration fra cumbia og de tre danskeres ophav. Uptempo nummeret Desertmen og den mere rolige Selous hører til blandt favoritterne på pladen. Bushbabies er endnu et Niclas Knudsen projekt der er værd at bruge tid på.</p><p><a href="https://www.facebook.com/profile.php?id=61552721271347">Bushbabies på Facebook</a></p><div><br /></div>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-50836123303209738792024-02-04T14:58:00.003+01:002024-02-04T14:58:43.241+01:00Hvalfugl & Who Killed Bambi - koncert I Musikhuset Aarhus d. 31. Jan. 2024 >> Hvalfugl & Who Killed Bambi: Drømme (Hvalfugl) >> Hvalfugl: Strømmer (Hvalfugl)<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWYGG7kPE8dtZDNCag2tnXsuYQZIoRZGewtyNK7e66j4VBFyIEftEtKN4JJ-6Ny-Pv1yGKMV2cLEjHuig2WpXQdqa6d58i4OwaHBDTIE8kmrWD9T3RzApJkZ13TT6_K6_zD2bLq-5Q5X40Y4lI4GtdI4j9tGasYR2yrZfq3mWAqKN2fYhBvT3h/s3024/IMG_3909.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWYGG7kPE8dtZDNCag2tnXsuYQZIoRZGewtyNK7e66j4VBFyIEftEtKN4JJ-6Ny-Pv1yGKMV2cLEjHuig2WpXQdqa6d58i4OwaHBDTIE8kmrWD9T3RzApJkZ13TT6_K6_zD2bLq-5Q5X40Y4lI4GtdI4j9tGasYR2yrZfq3mWAqKN2fYhBvT3h/s320/IMG_3909.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Trioen Hvalfugl har eksisteret i 8 år. De startede på konservatoriet i Aarhus, der ligger sammen med Musikhuset. Det var udgangspunktet for koncerten onsdag aften i den forgangne uge. Kulminationen på en lille turné, der sluttede i en forlængst udsolgt Lille Sal i Musikhuset. Her havde Hvalfugl taget den populære ag meget efterspurgte strygergruppe Who Killed Bambi med. Kombinationen af Hvalfugls smukke melodier, der har klare nordiske inspirationer og Who Killed Bambis sikre og filmiske strygere er genialt.</p><p>Det blev meget tydeligt de da mødtes på scenen, hvor vi også fik mulighed for at høre flere Hvalfugl numre med strygerledsagelse end der er på EP’en Drømme. Who Killed Bambis leder og braschist Mette Dahl Kristensen har arrangeret strygerne og det lyder mildest talt perfekt. Hun sanser og fornemmer Hvalfugls musikalske univers - og har lavet strygerarrangementer der komplementerer og udvider lyden af Hvalfugl.</p><p>EP’en og koncerten blev indledt med Kaskader af glemsel der blev spillet alene af strygerne. Nummeret er også med på de to foregående EP’er. Til slut i koncerten fik vi den endnu en gang, nu med alle musikerne. Nummeret bruges til at beskrive lyden af det igangværende projekt. En indikator for hvor Hvalfugl er lige nu.</p><p>På den forrige EP, der udkom sent i efteråret 2023 var den selvfølgelig også med. Den lukker EP’en Strømmer ned. Her spiller Jonathan Fjord Bredholt den på harmonium. Han spiller ellers overvejende på opretstående klaver og på et præpareret flygel. Hvalfugl der også tæller guitaristen Jeppe Lavsen og bassisten Anders Juel Bomholt har en meget stærk identitet og lyd. De har skabt noget unikt og originalt der lyder som noget man har hørt før og alligevel ikke.</p><p>Da koncerten sluttede, rejste den fyldte sal sig begejstret og klappede intenst og længe, som tak for en koncert der indeholdt så meget af det, der gør en levende musikoplevelse til noget særligt. Nærvær, fællesskab og koncentration.</p><p>EP’erne er en god forlængelse af koncerten og i øvrigt nr. 2 og 3 i Hvalfugls EP-serie.</p><p><a href="https://hvalfugl.dk" target="_blank">Hvalfugl</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-67175486917976580062024-01-26T00:30:00.001+01:002024-01-26T00:30:00.132+01:00Camilla Dayyani: Mine miniaturer (Camilla Dayyani) CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMLbwPJrc-ijxs9yLfm_K-8WfB4_GEx-nmZh09AEDmLKR9hRGIXmA9CSVpJrXU-kL99ny-kk3-NIkn9bw9GKnmLyuL1kYuc0Vt3VIe3oqvORb-5sDb5cLgW9WOIDS0QO9rcVCFxlz9DG0OeJLRWs4lXQQmdV1Rknw_1enw9Y7Co-mxlO1NwNWo/s649/IMG_3774.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="649" data-original-width="649" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMLbwPJrc-ijxs9yLfm_K-8WfB4_GEx-nmZh09AEDmLKR9hRGIXmA9CSVpJrXU-kL99ny-kk3-NIkn9bw9GKnmLyuL1kYuc0Vt3VIe3oqvORb-5sDb5cLgW9WOIDS0QO9rcVCFxlz9DG0OeJLRWs4lXQQmdV1Rknw_1enw9Y7Co-mxlO1NwNWo/s320/IMG_3774.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Hun har været aktiv på den danske (aarhusianske) jazzscene i mange år. Både som udøvende med flere udgivelser og mange koncerter bag sig, underviser og som arrangør. Sidstnævnte har hun lige fået en pris for. Årets Koncertoplevelse ved DMA Jazz for lidt over en måned siden. Det var for Bazarjazz som hun laver i Aarhus-forstaden Gellerup. </p><p>Det nye album startede hun med i 2020, hvor hun for første gang i mange år atter fik mulighed for at rejse til den iranske hovedstad Teheran. Hendes far er fra Iran og hendes mor er fra Vestjylland. I Teheran skrev hun Mit liv, mit land, der er dedikeret til de unge mennesker i Iran, der er præget af håbløshed. Det er uden tvivl det mest personlige album som Camilla Dayyani har lavet. Hun lader de to kulturer hun er vokset op i, mødes med jazz, iransk musik og klassisk kammermusik. Det betyder bla. at man hører tre forskellige ensembler, en jazztrio med Fredrik Lundin, Artur Tuznik og Thomas Sejthen, en iransk duo med Nazanin Ranjpour og Mohammad Ali Mearti og strygerne Arto String Quartet. </p><p>Teksterne er af persiske poeter, særligt Khayyam og danske af Piet Hein og Karen Blixen. Sproget er både dansk, persisk og lidt engelsk. Det lyder af meget og Camilla Dayyani behersker det uden problemer. Der er et flow og en historie i pladen. Der er stoltheden og respekten over den tusindårige persiske kultur koblet med en nutid, hvor det er svært for mange iranere. Koblingen til den danske kultur effektuerer hun med stor elegance. Tag med på en musikalsk rejse du sent vil glemme. </p><p><a href="https://dayyani.dk" target="_blank">Camilla Dayyani</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-29307909939054807392024-01-25T00:30:00.001+01:002024-01-25T00:30:00.155+01:00Jeppe Zacho: Introducing (April Records) LP/CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDoknlERSrriMmYH56CDXtdL_qQjuAMY2gAsxXsKgU18beu4J7Q9f6e6b8RTSdub5nDE3L4BegbZNxzZw7p77u9QdqeMLUqhukP8YAT_Kug8d9qF3QLlZCUX0KdA0auGFv-3vW9KQIe_DcLLtnAxphC57SBfGj2mabRq2v6BG7mYziXVA1Fkc5/s3024/IMG_3807.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDoknlERSrriMmYH56CDXtdL_qQjuAMY2gAsxXsKgU18beu4J7Q9f6e6b8RTSdub5nDE3L4BegbZNxzZw7p77u9QdqeMLUqhukP8YAT_Kug8d9qF3QLlZCUX0KdA0auGFv-3vW9KQIe_DcLLtnAxphC57SBfGj2mabRq2v6BG7mYziXVA1Fkc5/s320/IMG_3807.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Jeg har allerede hørt den her plade mange gange for lang tid siden. Det er der en ganske god grund til. Jeg har nemlig skrevet pladens liner-notes. Her, bremser du nok op og tænker hvorfor jeg skriver en anmeldelse af pladen. Det gør jeg heller ikke. Jeg skriver bare om pladen her på bloggen - hvad jeg synes om den og hvorfor der er en god grund til, at du skal bruge din lytte-tid på pladen.</p><p>Jeppe Zacho er en erfaren saxofonist fra den Københavnske jazzscene, der debuterer i eget navn i en sen alder (alt er relativt - han er ikke gammel - bare ældre end de fleste debutanter). Der er selvfølgelig flere god grunde til, at lytte til pladen. Han har samlet et stærkt og unikt hold omkring sig. Trompetisten Jonas Due fra OTOOTO (er det bare mig, men ligner han ikke Chet Baker, på pladens bagsidefoto?) shiner sammen med Jeppe Zacho. Det gør han bla. fordi de spiller moderne bebop. Den hårdt swingende rytmegruppe med Thomas Bornø på piano, Anders Fjeldsted på bas og Henrik Holst Hansen på trommer ved hvordan det skal lyde, når der sættes ild og kraft til Jeppe Zachos musik. </p><p>Lige fra åbningsnummeret Self-Express til afslutteren Bülow’s way (en hyldest til Zacho’s underviser fra konservatoriet Christina von Bülow) flyder jazzen modent og fyldt med overskud. Den cubanske congas-konge fra København Eliel Lazo er gæst og gør sit til, at de to numre Loyal Soldier og El Bravado får det sidste skud energi. En dejlig debut med den helt ægte jazzsjæl.</p><p><a href="https://jeppezacho.bandcamp.com/album/introducing" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-67056617209509591332024-01-24T00:30:00.005+01:002024-01-24T00:30:00.133+01:00Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtJlIy2lBnR81_ihPVO5H5Z1iTNDb0fQQf5KnTTcC4fvEBHWmiTFR4lmRtJkALLCB4D64CclqZewOwI2oCsupoASPPiHujwg9KYVgylT17kr5a620pobdK5nSE8bUEkScU69TCeUswBVIQSM3YU0ra3Tz4_3Pe55pbzIEm6RA0vbwUOxzqMkMi/s3024/IMG_3653.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtJlIy2lBnR81_ihPVO5H5Z1iTNDb0fQQf5KnTTcC4fvEBHWmiTFR4lmRtJkALLCB4D64CclqZewOwI2oCsupoASPPiHujwg9KYVgylT17kr5a620pobdK5nSE8bUEkScU69TCeUswBVIQSM3YU0ra3Tz4_3Pe55pbzIEm6RA0vbwUOxzqMkMi/s320/IMG_3653.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.</p><p>Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. </p><p>Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.</p><p><a href="https://www.facebook.com/annamosemusic" target="_blank">Facebook</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-74154201467349426362024-01-23T00:30:00.004+01:002024-01-24T19:51:49.725+01:00Mads Ole Erhardsen: Inhaling Life (Mads Ole Erhardsen) digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv_lCebVRxEXRTmdt-m-gGgFgINmosKm8HjsIRHzSRvKQ7ggcoz2PfZkXJBoToeuTeyaGLv4MN57OWvo8vagZc2485wxEpAZsfWuYvJFFYN98ZODAH67plwHxv6-ZIOZSy7NPY2M7LJblRbMLC8FKFMSYjVbXXisGpGzmUb8YYx2umXWK44L24/s500/1703134429_hzfq64jucbpyc_600.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="500" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv_lCebVRxEXRTmdt-m-gGgFgINmosKm8HjsIRHzSRvKQ7ggcoz2PfZkXJBoToeuTeyaGLv4MN57OWvo8vagZc2485wxEpAZsfWuYvJFFYN98ZODAH67plwHxv6-ZIOZSy7NPY2M7LJblRbMLC8FKFMSYjVbXXisGpGzmUb8YYx2umXWK44L24/s320/1703134429_hzfq64jucbpyc_600.jpg" width="320" /></a></div><p></p><p>Saxofonisten Mads Ole Erhardsen springer ud som sanger på albummet Inhaling Life. Det begyndte i sen-sommeren sidste år, hvor den første single kom. Det var Something stupid, nummeret som Frank Sinatra sang sammen med datteren Nancy. Siden kom Bruce Springsteens Dancing in the dark og Jaques Brels Ne me quitte pas. Fælles for dem alle er at Mads Oles versioner er dybt originale og personlige.</p><p>Mads Ole dyrker ikke jazzvokalen i klassisk forstand. Når han synger lyder det som en forlængelse af saxofonen. Intonering og teknik er ikke noget problem for ham. Det pudsige er at jeg kommer til, at tænke på David Sylvians stemme når han synger Billie Holiday-klassikeren Don’t explain og det tror jeg er helt utilsigtet. Jeg synes kun at det fortæller noget om standarden hos Mads Ole, der heller ikke holder sig tilbage for at spille en tilsvarende god saxofon på albummet.</p><p>Han får hjælp af Heine Hansen på piano, bassisterne Klaus Nielsen, Thomas Sejthen og Morten Ankarfeldt, Janus Templeton på trommer og desuden medvirker Lily Ann Hertzman på et enkelt nummer. Det er skønsom blanding af standards og lignende suppleret med danske sager som eks. Kuling fra Nordvest. Mads Ole befinder sig flere steder på kanten til, at snakke når han synger og det bliver ekstra stærkt på sidste nummer, hvor han på nummeret Hvis handicap synger om, at det handler mere om os end om dig. Tak for den og hele udgivelsen i det hele taget.</p><p><a href="https://madsoleerhardsen.lnk.to/InhalingLife" target="_blank">Mads Ole Erhardsen på streamingtjenesterne</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-31738019034482513052024-01-22T00:30:00.001+01:002024-01-22T00:30:00.129+01:00Jiyu: Totem of quiet mystic (Dubsoul Records) LP/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7dYfUkpFh_7uIAoymOdT9l-kgSvhJRAEkmmCKQnFaxe2eBmYe9-HmMJITwPEPuU0XUCIDFfQmDY0inq5mHSPgRdfpC00PVdWS2ePfrvJwdwt2YlWznKyelz1GjC2KQK2c3FbjIKPP_Xe7BqhLmWL6QyplWqgP-1VpS6dxepPa9sXSj_RfgA8u/s3024/IMG_3661.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7dYfUkpFh_7uIAoymOdT9l-kgSvhJRAEkmmCKQnFaxe2eBmYe9-HmMJITwPEPuU0XUCIDFfQmDY0inq5mHSPgRdfpC00PVdWS2ePfrvJwdwt2YlWznKyelz1GjC2KQK2c3FbjIKPP_Xe7BqhLmWL6QyplWqgP-1VpS6dxepPa9sXSj_RfgA8u/s320/IMG_3661.heic" width="320" /></a></div><p></p><p>Lækker tilbagelænet mellow jazz med hip hop, soul og bossa toner er den korte beskrivelse af Emil Jonathan Søgaards projekt Jiyu, der er aktuel med et nyt album. Den forrige som jeg var meget begejstret for kom i 2021. Han fortsætter i samme gode stil. Det er musik til de sene aftentimer. Musik hvor der spredes magisk lækker stemning. Bo Rande på flugelhorn og trompet, Lukas Rande på tenorsax og fløjte og Gustav Rasmussen på trombone og flugabone laver de lækre hornstykker, der binder numrene sammen. </p><p>Selv er Emil Jonathan lidt over det hele i musikken, hvor han både spiller guitar, keyboard, melodica og bas. Det er den analoge lyd er der er i centrum. Det kan både være spirituel jazz som på Seven faces of Naima og blå natstemning som på Quiet Mystic Places, der kommer lige efter den førnævnte. Det vidner om pladens spændvidde. Der løber en rød tråd gennem musikken. Jiyu er til dig der har brug for en rolig plade til en sen aften, hvor der godt må skrues op for anlægget - da det er der, hvor pladen i sandhed kommer til sin ret. Prøv bare med åbningsnummeret Black Coffee, hvis du tør blive overbevist.</p><p><a href="https://jiyu.bandcamp.com/album/totem-of-quiet-mystic-album" target="_blank">Bandcamp</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-11225093450428286072024-01-21T11:19:00.003+01:002024-01-21T11:19:47.111+01:00Wolfgang Muthspiel: Dance of the elders (ECM Records) LP/CD/digital<p> </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8s8-9RRL9kI2nTgMleepcvsF9zLkYf_S-FzHPl9RnxOsjgYQrYC0QHNvBjarMVma4PwKyj1y598RPE77uegZDRLTk7z1DGbI81ihi8gwaucWPxTwM9mbMm4-wXYaJyL8VzJtyo70p4yn7jR3TyRx3FYyPlv3Gw9pemJ-DrM4BLDxbaWOp1ph2/s1000/cover_1000-2.webp" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1000" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8s8-9RRL9kI2nTgMleepcvsF9zLkYf_S-FzHPl9RnxOsjgYQrYC0QHNvBjarMVma4PwKyj1y598RPE77uegZDRLTk7z1DGbI81ihi8gwaucWPxTwM9mbMm4-wXYaJyL8VzJtyo70p4yn7jR3TyRx3FYyPlv3Gw9pemJ-DrM4BLDxbaWOp1ph2/s320/cover_1000-2.webp" width="320" /></a></div><p></p><p>Den sørgelige sandhed er, at jeg modtager meget musik som jeg aldrig skriver om. Jeg lytter dog til det meste og prioriterer næsten altid de danske udgivelser først, når der skal skrives. En gang i mellem må jeg lige dykke ned i stakken af modtagne udgivelser igen. </p><p>Det skete for nylig da jeg på Facebook så, at den tidligere anmelder ved både Politiken og Information, Christian Munch Hansen syntes at det var en skam, at ingen danske medier havde skrevet om Wolfgang Muthspiels nyeste plade Dance of the elders. Munch Hansen skrev iøvrigt i 2004 meget rammende i Information om Wolfgang Muthspiel, at: “Det er faktisk længe siden, man har hørt noget lignende. En strengeleg smuk og nøgen så hver en klingende tone har vægt.” Det var i forbindelse med pladen Solo.</p><p>Der er næsten gået 20 år og Muthspiel har stadig så meget på hjerte, at han kan skabe musik, der er af stor betydning. Han er sammen med amerikanerne Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer. De samme folk som Benjamin Koppel foretrækker til sin trio og som var med på Muthspiels forrige plade fra 2020.</p><p>Det er alt andet end forceret jazz. Her er tid og ro til at lade hver eneste tone vokse frem og stå vibrerende i rummet. Det er de ældstes dans. Den modnede tilgang til livet. Muthspiel spiller både på akustisk og elektrisk guitar. Sammen med Blade og Colley danser han graciøst med musikken. Der er flere højdepunkter, eksempelvis Folksong og den afsluttende Amelia. Så udover Christian Munch Hansens anbefaling, så får den også min. </p><p><a href="https://ecmrecords.com/product/dance-of-the-elders-wolfgang-muthspiel-scott-colley-brian-blade/" target="_blank">ECM Records</a></p>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6768053.post-38151941417215283052024-01-20T10:03:00.000+01:002024-01-20T10:03:20.941+01:00Vestbo Trio: Out of place (Dog Hound Records) LP/CD/digital<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5fiu1uAJpF4d6ES7ZOe1Wdi7ejul-p6G0P_TFyLvh0zP9andqVngEQdtJ7dQXQcbvqIHQ5ECH7hloHZQi4m3r2FWOhB4zHg9aTsifnNEPj5jhFBsrpUpSk03MolM8lpm8UNwopEboEupQdMLBEmI4grAlErmvv3Tm2JybMABW9QHFJ5qwZf19/s3024/IMG_3770.heic" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="3024" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5fiu1uAJpF4d6ES7ZOe1Wdi7ejul-p6G0P_TFyLvh0zP9andqVngEQdtJ7dQXQcbvqIHQ5ECH7hloHZQi4m3r2FWOhB4zHg9aTsifnNEPj5jhFBsrpUpSk03MolM8lpm8UNwopEboEupQdMLBEmI4grAlErmvv3Tm2JybMABW9QHFJ5qwZf19/s320/IMG_3770.heic" width="320" /></a></div><div>For fjorten år siden afsluttede jeg min anmeldelse af Vestbo Trios debut-EP med ordene “Vestbo har en svaghed for det lidt skramlede og upolerede. Det må han gerne dyrke endnu mere, evnerne er der ihvertfald.” Og det de (og han - bandleader Michael Vestbo) gjort med held flere gange siden da. </div><div><br /></div><div>Det nye album Out of place er ingen undtagelse - nærmest tværtimod. Her er uroen mellem linjerne i deres ellers ret enkle og næsten spartanske udtryk. Hele tiden træder lydene tydeligt frem. Hvert anslag på guitaren og bassen og slagene på trommerne har betydning. De træder ikke skarpt frem - men blander sig melodisk med hinanden. </div><div><br /></div><div>Det er derfor jeg er ekstravild med et nummer som eksempelvis Earthshine. Lydæstetikken og viben er perfekt til trioens rolige roots-orienterede rock med jazzede elementer. </div><div><br /></div><div>Trioen med Michael Vestbo på guitar, Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer er modnet sammen og udfordrer deres lille univers en smule - hvilket også er rigeligt - med at invitere en ekstra bassist, Mathias Gregersen og Dennis Ahlgren på diverse instrumenter ind i musikken. Det er indspillet live på Skive Teater og er i det hele taget en hyldest til den håndspillede musik, der skabes i øjeblikket.</div><div><br /></div><div>Out of place er en forbilledlig udgivelse. Særligt hvis du får vinylen mellem fingrene. De har endnu en gang fået Paul Wilson til at lave et flot cover - gatefold selvfølgelig. Skøn musik og lyd fra en skøn trio. </div><div><a href="https://vestbotrio.bandcamp.com/album/out-of-place" target="_blank">Bandcamp</a></div>Niels Overgårdhttp://www.blogger.com/profile/11465082159359653563noreply@blogger.com0