fredag, november 18, 2011

Signe Juhl with Nikolaj Bentzon Trio: Silvertongued (Do it Again Records)

Tør det grin af dit fjæs..

Sådan sang schlager-dronningen Gitte Hænning engang - og det var den, der randt mig i hu, da jeg så omslaget til sangerinden Signe Juhls debutplade, som hun har skabt sammen med pianisten Nikolaj Bentzons Trio. Og det er netop hans smil på omslaget - og en meget kontant omklamring, der generer øjet. For pladen er hamrende god!

Der er unægtelig masser af jazzsangerinder - også gode iblandt. Så det skulle nok være umådeligt svært at komme direkte fra eksamensbordet på Syddansk Universitet - hvor Bentzon var censor - og skabe en karriere. Men -


Bentzon var så fascineret af Signe Juhls stemme; både den tekniske kunnen og hendes følelse, at sms'erne begyndte at køre mellem de to allerede i toget hjem fra universitetet. Og det er altså foreløbig endt med en pladeudgivelse, hvor Juhl synger så forskelligt materiale som Love me Tender, Walter Becker og Donald Fagens Steely Dan-klassiker Hey 19 og Moody's Mood for Love og Midnight Sun fra det mere klassiske jazzrepertoire. Og man sidder med hjertet i skødet og frygter det værste for Elvis-numrene - der er også Are You Lonesome Tonight, men selv om det bestemt ikke er de mest uforglemmelige numre på pladen, slipper Signe Juhl fra det med integriteten i behold. Og Hey 19 er altså stadig et lækkert nummer.. Også for kvindestemme.


Og at Nikolaj Bentzon faldt for Signe Juhl, er der ikke noget at sige til. Hun er en af de der superdygtige talenter - nej, ikke dem fra tv! - som behersker hele registret, både stemmemæssigt og følelsesmæssigt. Det kunne med andre ord blive grusomt kedeligt - men det er det ikke! Det er en rar plade med lækker sang og flot akkompagnement af Daniel Fredriksson på trommer og ikke mindst Kasper Tagel på bas. Og så kapelmester Bentzon, der selv har sneget to egen numre med - hvor Elias Källvik supplerer på guitar på det ene. Stemmemæssigt minder Juhl om en behagelig hybrid mellem danske Malene Mortensen og svenske Rigmor Gustafsson. Og det er ikke en dårlig cocktail på en mørk vinterdag. Det er lækkert uden at være for glat, talentfuldt uden at være uden profil. Den skal hun nok finde, Signe Juhl, med tiden. Ingen tvivl om, at hun kan finde sin plads blandt navne som Sinne Eeg, Malene Mortensen og Katrine Madsen. Og at hun bestemt ikke er den ringeste af dem...


PS. Og når nu man lige kommer til at lade et ord falde om omslaget, må den medfølgende pressemeddelelse også lige holdes i ørerne - selv om pladekøberne heldigvis slipper. Jeg krummer tæer - dem alle - over formuleringen "Danmarks nye ægte supervokal". Jojo, der er da en del uægte i diverse talentshows osv. Men en ordentlig og seriøs kunstner på vej frem burde ikke have klistret sådan en lokalbetegnelse på sig. Hun taler for sig selv.
Anmeldt af Henrik Sejerkilde

1 kommentar:

  1. Hørte release koncerten på Montmartre - fremragende!

    SvarSlet