mandag, august 05, 2013

Fermaten fylder 25 år - min historie


"Herning er som sådan ikke noget ondt sted, men ånden derfra er ånden af merkantil griskhed, kortsigtede gevinster og åndløs formueskabelse." hedder det i en kronik skrevet af Dennis Nørremark  Berlingske Tidende kun 3 dage før det sejlivede spillested Fermaten fylder 25 år.

Et spillested hvis historie startede allerede i 1980 som Nicodemus. Kronikøren skriver oven i købet at han har boet i Herning. Det var næppe Fermaten han besøgte i den tid. Her har det aldrig handlet om økonomiske gevinster. Her har man åbnet dørene for alverdens musikgenrer og dermed også et mangfoldigt publikum. Fermaten er ikke kun Herning-borgernes spillested. Det er i høj grad også midt og vestjyllands spillested. Et spillested der har overlevet mens spillesteder i nabobyer Silkeborg, Viborg, Holstebro og Vejle er åbnet og lukket. Fermaten er et sted, hvor musikken har fået lov til, at leve på egne præmisser. Et sted hvor succes ikke nødvendigvis hænger sammen med fuldt hus. Det er altså i den samme by, hvor Danmarks største indendørs arena Boxen har til huse, at der også er plads til et spillested, hvor der kun dukker 20 betalende publikummer op til de smalle koncerter. Koncerter som Fermaten er forpligtet til, at lave. Ikke kun fordi de støttes med millioner fra stat og kommune. Men i lige så høj grad fordi musik skal have plads til, at blive opdyrket. Det er det Fermaten kan og har gjort i 25 år. Fermaten er et mirakel. Det er opstået i en venstrekommune. Beliggende i en by uden humanistiske uddannelser og uden større musikhistorie. 

Jeg har prøvet at grave lidt i min hjerne og bringer her nogle af mine highlights fra 25 fantastiske år. De første år var jeg en ung mand og festede løs. Derfor er der alkoholfilter på hukommelsen fra den tid. Jeg har hentet hjælp i en gammel notesbog, hvor jeg fra midten af firserne begyndte at skrive de koncerter ned, som jeg havde været til.

Jeg har været frivillig barpersonale og bestyrelsesmedlem på Fermaten i de første år og siden 2002 formand for Fermatens jazzklub Moor Jazz. 

August 1988
The Franks
De startede ud med, at hedde Yesterdays. Jeg så dem første gang en torsdag aften i 1985 på Fermatens forløber Nicodemus i Søndergade, hvor der var fri entré den aften. Jeg var der sammen med Jens fra min gymnasieklasse - som jeg siden hen delte mange musikoplevelser med. Her fik vi en oplevelse, der satte dybe spor hos os begge. Vi var dengang begge vilde med Henning Stærk, der med rette blev kaldt den hvide neger fra Holstebro. Det var inden han blev cowboymusiker. Stærk spillede soul med blæs og orgel. Her var også et band der spillede soul. Forsangeren og keyboardspilleren Frank Lauridsen lagde os ned. Da han sang Wilson Picketts 6345-789 blev vi soulfans for livet. Vi så dem selvfølgelig igen, da de besøgte Nicodemus i 1986. Det var sidste gang under navnet Yesterdays. Næste gang vi så dem hed de The Franks. Det var i den udgave vi så dem, da de åbnede spillestedet Fermaten. Det blev et brag af en koncert, hvor soulen og øllene drev i stride strømme. De spillede også på Fermaten, da man fejrede 10 års jubilæum i 1998. 

Lars Møller Quartet feat. Jimmy Cobb
Senere i august spillede den unge saxofonist Lars Møller, der havde været i USA for at studere. Her havde han lært trommeslageren Jimmy Cobb at kende. Cobb havde været med på Miles Davis-klassikeren Kind of Blue i 1959, der af mange anses for, at være det bedste jazzalbum nogensinde. Møller stillede op med en superkvartet der bestod af unge Chris Minh Doky og Thomas Clausen. Det var en af de første jazzkoncerter på Fermaten. Her startede en tradition for amerikanske gæstetrommeslagere. Siden har stjernetrommeslagere som Billy Hart, Paul Wertico, Joey Baron, Antonio Sanchez og Dave Weckl gæstet stedet sammen med danske klassemusikere. Jeg husker tydeligt hvordan unge Møller stod på højre side af scenen og så noget betuttet ud - bare ikke når sax'en var i munden.

September 1988
Frans Bak & Det Blå Skrig
Jeg har talt med Fermatens nuværende leder Alex Nielsen om flere muligheder for at fejre jazzen på Fermaten i forbindelse med 25 års jubilæet. Det kan næsten ikke gøres bedre end med koncerten med Santa Cruz d. 19. september. To af medlemmerne Frans Bak og Alex Riel var også på Fermatens scene 25 år før med Frans Bak & Det Blå Skrig. Akustisk swingende og melodiøst lækkert boblede Fermaten denne sensommeraften for 25 år siden, hvor den unge saxhelt Fredrik Lundin og den garvede bassist Hugo Rasmussen var med til at løfte den akustiske jazz. 

Johnny Madsen og Mikkel Nordsø Workshop
Dagen efter Frans Bak, var der dobbelt koncert. Superguitaristen Mikkel Nordsø havde afholdt workshop med nogle lokale musikere i dagene op til koncerten. Jeg havde taget mit kamera med, da min gode ven Jens skulle spille guitar i et band der bl.a. også talte Jørgen Schlosser på guitar og Ole Vels på bas. De var opvarmning til en koncert med Johnny Madsen (billedet), der var blevet hip efter, at han havde lavet pladen Chinatown Yellowmoon og den sorte fugl. Han havde i øvrigt lige været i studiet og indspillet albummet Udenfor Sæsonen inden han spillede på Fermaten for første - men ikke sidste gang. 

Sandmen-Totalpetroleum-Niels Hausgaard
September 1988 var en stor muskmåned på Fermaten. Sandmen var et tidens bedste rockbands og var i Fermatens tidlige år et sikkert personalehit. Totalpetroleum med Monrad og Rislund og senere Niels Hausgaard sørgede for grinene denne måned. 

April 1989
Mr. Thing & The Professional Human Beings 
Funkbandet fra New York med sangeren og guitaristen Michael J. "The Dinosaur" Campbell og Mr. Thing med übercool saxofonistskæg. De lagde Fermaten ned med udadvendt og medrivende funk af den svedigste slags. Højdepunktet indtræffer da de tømmer spillestedet for samtlige(!) publikummer og tager dem med ud på parkeringspladsen og fester. Mr. Thing giver den gas på sax og resten af bandmedlemmerne synger og spiller på diverse percussioninstrumenter. Allerede i september er de tilbage på Fermatens scene. Denne gang med endnu flere publikummer og parkeringspladskunststykket gentages til stor jubel for alle. Mr. Thing besøger også Fermaten i '91, '94 og '95. Det bliver dog aldrig helt det samme som de to første gange.

December 1992 og 1993
Little Willie & The Wild Ones
De spillede allerede på Fermaten i november 1991 men det er uden tvivl lillejuleaftenskoncerterne de fleste husker. Ud over, at der var godt pakket på Fermaten med gamle herningensere, der var i byen på julebesøg, så var luften tyk af fest, når 70'er glamrockkopibandet Little Willie & The Wild Ones indtog scenen. Frank Megabody stod i spidsen for bandet, der spillede Slade, Sweet og T.Rex og andet vulgært fra 70'erne. Han havde også besøgt Fermaten sammen med keyboard-spilleren Bonfils, hvor de under navnet Megabody & Bonfils lavede et Monrad & Rislund-lignende show, bare mere bizart og langt ude. Højdepunktet indtræf når Megabody smed alt tøjet og sang Anne Linnets Forårsdag i en amatørpunket udgave. Måske var det egentlig først da Little Willie spillede på Fermaten i marts 94, at Frank Megabody også smed tøjet ved en Little Willie koncert. Bandet havde været til gourmetmiddag på Admiralen inden koncerten, hvor Frank kun indtog de våde varer. Da bandet ankommer til Fermaten er han så fuld, at han overfalder bardisken, som han begynder at gennempule. Han er helt umulig at styre. Senere da bandet indtager scenen overlever showet kun i kraft af et stærkt spillende band. Frank snøvler sig gennem numrene. Han afslutter koncerten liggende splitterravende nøgen midt på scenen, hvor han forsøger at synge Rod Stewart's Da ya think I'm sexy. 

Oktober 1993
Dizzy Mizz Lizzy
P3 havde voldspillet deres demo-CD. Endda så meget, at det var nok til, at over 200 publikummer gik amok til Dizzy Mizz Lizzy og deres megahit Waterline. Jeg havde egentlig barvagt den aften - men den blev konverteret til scenevagt. Grunge var hot! - og det var stagediving også. Så for en enkelt aften var jeg på scenen sammen med Dizzy Mizz Lizzy. Jeg skubbede venligst men bestemt ungersvende ned, når de forsøgte at indtage scenen. Fermatens hårdtprøvede trægulv gyngede så meget den aften, at jeg var overbevist om at publikum ville brage igennem.

Februar 1994
Sort Sol
I 1985 spillede Sort Sol eller Sods som de også blev kaldt på daværende tidspunkt på Nicodemus. Jeg oplevede desværre ikke koncerten. Men den blev en legendarisk koncert på flere punkter. Den vigtigste grund var, at københavnerpunkerne havde drukket igennem og meget "punkagtigt" var de skredet fra barregningen. Det var drønuheldigt for de var mit yndlingsband på det tidspunkt. Nicodemus' og senere Fermatens legendariske booker PB ville under ingen omstændigheder hyre bandet, der havde pisset på det lille frivillige spillesteds spinkle økonomi. Punk eller ej...det var PB ligeglad med. Jeg måtte tage til Silkeborg og Århus for at høre dem. Det var først i 1994, at de spillede på Fermaten. De var blandt de sidste bands, som PB havde hyret inden han holdte. De var slået igennem med hittet Let your fingers do the walking. Alligevel kom der ikke mere end et par hundrede til en ellers mindeværdig koncert. Bookingbureauet Rock On var sikre på, at Herning var Sort Sol-fans. Så næste gang, de skulle spille i Herning skulle det foregå i Kongrescentret. Koncerten blev officielt aflyst af logistiske årsager. Den rigtige grund var, at der var solgt under 100 billetter til koncerten.

Oktober 1994
CV Jørgensen
Inden koncerten blev CV interviewet af Ekstra Bladets Anders Lund Madsen i Fermatens backstage rum oppe under loftet. Det var fedt at se billeder fra "mit" Fermaten på midtersiderne i Ekstra Bladet, nogle dage senere. CV Jørgensen var utroligt veloplagt. Han leverede en greatest hits koncert, jeg aldrig har glemt.
Få dage efter havde jeg en barvagt på Fermaten. Der var lige så mange mennesker som til CV Jørgensen. Omsætningen i baren var til gengæld kun på en tiendedel. Det var Iversen Band, med rødder i det indre missionske miljø der stod på scenen. Stemningen var høj på sodavand og myrraskær. Det hele blev afsluttet med et fadervor. Amen.

Januar 1996
Peter & De andre Kopier
Min kæreste var på rejse i Sydafrika. Jeg var lige holdt med at ryge og gik på sygeplejeskolen. Sammen med en flok andre Fermaten-frivillige havde jeg sagt ja til, at shine Fermatens indre op. Stedet trængte i den grad til en overhaling. Baren var nedslidt. Væggene skulle males. Jeg pjækkede fra skolen og hang i stedet ud på Fermaten, hvor jeg selvfølgelig begynder at ryge igen mens malerrullen blev aktiveret. 
Det var her, at idéen til Fermatens Wall of fame opstod. Jeg har en søster der kaldes milimeter-Mette på grund af hendes præcisionstegninger. Hun sagde selvfølgelig ja til at male alle navnene på tidligere optrædende på væggen i entréen. Det holdte i nogle år, hvor entréen så skulle males igen. Så malede hun navnene en gang til inden entréen blev revet ned i forbindelse med ombygningen i 2007-08. Så malede hun lige navnene en gang til. På det nye Fermaten tog hun dog ikke fantasibandet The Fuck Fuckers med på væggen.
Det hele fejres med en genåbning af Fermaten, hvor Gasolin' kopibandet Peter & De Andre Kopier stod på scenen - det var før de spillede til halballer og byfester. 

Muligvis foråret 1998
E.T.A. 
Kan du huske Casual Sub? Big Beat nummeret der var blevet et hit i England, hvor den blev spillet med forkert hastighed af DJ's som Norman Cook og Gilles Peterson. E.T.A. nåede at komme på en enkelt Danmarks-turné, hvor de ramte Fermaten med en rodet optræden. Duoen blev på scenen suppleret af musikere som jazzsaxofonisten Niels "Flipper" Stuart, der spillede det ikoniske fløjtestykke fra deres deres hit Casual Sub. Som special guest havde de medbragt Sort Sol-guitaristen Lars Top-Galia, der indtog scenen i et stramt sort-hvidt læderoutfit. Det lød mildest talt ringe. Senere på natten lavede bandet et stunt der ramte Herning Folkeblads forside om mandagen. En ambulance var blevet stjålet ved sygehusets skadestue og dukkede op ved Hotel Corona, hvor E.T.A. skulle overnatte. Der var ingen sammenkobling i Folkebladet mellem E.T.A. og ambulancen. Men de vidste jo heller ikke, at der var en fra bandet der røg på skadestuen efter koncerten....

April 2003
GinmanBlachmanDahl 
Fermatens jazzklub Moor Jazz startede i september 2002 med en koncert med Marilyn Mazur. Herefter var der koncerter med Fredrik Lundin Overdrive og flere andre. Da trioen GinmanBlachmanDahl ramte Fermaten i 2003 eksploderede stedet i jazzstjerner og røg. Simon, der var stedets leder på det tidspunkt og ophavsmand til jazzklubben, gik meget op i at kunstnerne skulle have det godt inden de gik på scenen. Blandt meget andet er Simon ikke uden skyld i, at Fermaten har et af Danmarks bedste backstagerum i dag. Han servicerede jazztrioen med gode cigarer, der blev røget på scenen, hvor stemningen var sydende.

Marts 2008
Blood Sweat Drum n Bass Big Band med Palle Mikkelborg
Fermaten lukkede i 2005 for at presse på og komme i gang med udvidelsen. Det gik meget langsommere end de fleste havde frygtet. Jeg havde bl.a. lavet en halv aftale om at David Sanborn skulle komme og spille ved åbningen i nov. 2005. Det blev hurtigt aflyst og glemt. Tiden gik og i mellemtiden holdte Fermatens lille jazzklub Moor Jazz liv i kludene med koncerter rundt omkring i Herning. Ibrahim Electric og Hess is More spillede to fede koncerter i studentercaféen i Birk. Kasper Villaume og Carsten Dahl spillede nogle forrygende koncerter oppe under loftet i den gamle skole i Bethaniagade. Her stod der nemlig et Steinway-flygel som Ensemble Midtvest brugte til at øve på. Maiken Ingvordsen og Alex Riel Trio spillede på Musikskolen og Jazzkamikaze og Sinne Eeg spillede på Scene 2 på Nørregades skole. 
Endelig skete der noget! I marts 2008 stod det et superlækkert ombygget Fermaten færdigt.
Jeg ville så gerne have at Palle Mikkelborg skulle komme og spille Moor Jazz's åbningskoncert. Han er en af mine all time favourites. Han spillede sammen med Kenneth Knudsen og Niels Henning Ørsted Pedersen ved Fermatens officielle åbning i december 1988, hvor den imposante venstreborgmester N.O. Hansen for første og eneste gang satte sine pusselanker på Fermaten.  Et halvt års tid før Fermaten skulle åbne i 2008 ringede en booker til mig og spurgte om Blood Sweat Drum n' Bass Big Band ikke skulle på Fermaten. Jo, hvis de kommer sammen med Palle Mikkelborg, sagde jeg. Mikkelborg og Blood Sweat havde ikke spillet sammen før. Det lykkedes mig, at smede dem sammen. Siden har de spillet adskillige koncerter sammen. Koncerten på Fermaten vil altid være en af de største musikalske oplevelser jeg nogensinde har haft. Ikke kun fordi det var min idé. Men fordi det er musik der afsøger grænser og udvider min musikalske bevidsthed.

Februar 2011
Maria Faust Group og The Bad Plus
Organisationen Swinging Europe flyttede i 2011 fra Brande til Herning. Det skulle markeres med en koncert. Hvad var mere oplagt end, at hyre Maria Faust Group? Faust havde været med i European Jazz Orchestra i 2007 og flere andre medlemmer af Maria Faust Group havde også været med i forskellige udgaver af European Jazz Orchestra. I min iver og glæde over, at Faust skulle komme og spille, havde jeg ikke medregnet avantgardejazzfaktoren. Swinging Europes organisation havde inviteret fra nær og fjern. Der kom 132 publikummer og de blev blæst bagover af den tykkeste omgang avantgarde - der næppe vil blive spillet for så mange mennesker en anden gang i Herning. Jeg er dog ret sikker på, at de alle husker aftenen.
En uge senere spillede trioen The Bad Plus på Fermaten. Jeg har rådyrket den amerikanske trio, siden jeg hørte albummet Give i 2004. Derfor var det en ekstra stor fornøjelse, at kunne præsentere trioen på mit yndlingsspillested. 

Herning er en by som mange ynder, at sige grimme ting om. Det er så let. Der er ingen natur og bla bla bla. Men falder snakken på levende musik, så er der ikke noget spillested i hele Danmark, der kan præsentere en lignende historie. Jeg glæder mig allerede til et efterår med Maceo Parker, Santa Cruz, Specktors, Ulige Numre, Caroline Henderson og Mikkel Nordsø Band.
Fermaten er et levende mirakel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar