tirsdag, marts 18, 2014

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: Tjak Tjaka Tchicai (Steeplechase)

Som helt ung guitarist kom Pierre Dørge med i John Tchicais Candentia Nova Danica i 1969. Senere i New Jungle Orchestra’s tidlige år i 80’erne var John Tchicai en af orkestrets vigtigste solister. Siden har Tchicai utallige gange gæsteoptrådt med Jungleorkestret og gjorde det helt frem til sin død i oktober 2012. Derfor er det oplagt at Pierre Dørge & New Jungle Orchestra hylder saxofonisten, der mere end nogen anden dansk jazzmusiker har opnået respekt rundt omkring i verden. Dørge bruger orkestret som en levende organisme. Der er et udtryk og en (u)samling i musikken der er sin helt egen. Denne gang handler det om Tchicai og alligevel er det New Jungle Orchestra. 

Tchicais ånd hviler smukt i musikken. Dørge har hentet inspiration i Tchicais liv og det samarbejde og venskab som de to har haft. Der er Largo Lapidarius, som Tchicai skrev til NJO-albummet Different places - different bananas fra 1988. Der er How is the sunshine up there?, der bygger på Tchicai-nummeret It is beautiful up there. Der er Irene Beckers Tchicai-hyldest Dualities. Autobahn Tchicai Zwei handler om Tchicais kærlighed til biler, hvor Tchicai ifølge Dørge ville have været en formel 1 bil, hvis han havde haft fire hjul. Mozombo er inspireret af Tchicais far, der var fra Congo. New Jungle Orchestra har lavet en klassisk NJO-plade, der emmer af Dørgesk jazz og kærlighed til John Tchicai. Det er en meget værdig og vedkommende hyldest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar