fredag, februar 17, 2023

Peter Bruun - Søren Kjærgaard - Jonas Westergaard: THĒSAURÓS (ILK) LP/CD/DL/stream

 

I trioen med trommeslageren Peter Bruun, pianisten Søren Kjærgaard og bassisten Jonas Westergaard skiftes de til at lave musik til et helt album. I 2021 var Westergaards musik på Positioner/Positions. Nu er det Bruuns musik og snart kommer der en med Kjærgaards musik. Peter Bruun har skrevet kompliceret musik til en trio, der er fortrolig med Bruuns idéer og tanker. Det er et modigt greb på den klassiske jazztrio med klaver-bas-trommer. De balancerer mellem at spille nogle delelementer af noget trygt genkendeligt og så det indviklede, der graver i sjælen.

De begyndte med at spille sammen for snart 25 år siden, hvor de kaldte sig Fuchsia. Her lagde de grunden for det sammenspil der er i trioen, hvor det er kollektivet der står frem. Det er en af styrkerne ved musikken, der gennemkomponeret af Peter Bruun. Han har skrevet lange forløb som trioen omsætter med plads til improvisation og friheder. Det er ikke tvivlende eller leflende. Det er til gengæld mentalt hvirvlende og udvider lytterummet mellem ørerne. Hvis du bare investerer en lille smule af dig selv i lytteoplevelsen. Det kræver det. På den anden side forgyldes du med en trioplade fra fremtiden. En jazztrio, der står ekstremt stærkt på den europæiske jazzscene.

Bandcamp - Thesauros

Ingen kommentarer:

Send en kommentar