tirsdag, oktober 26, 2004

JAZZNYT UGE 44 2004



Det europæiske jazzsamarbejde Europe Jazznetwork har fået et nyt website ::HER::
Den norske gruppe Supersilent er på turné i USA og Canada i november måned. Deres seneste CD 6 er blevet rost til skyerne i mange anmeldelser.
"Supersilent has created some of the most challenging and rewarding improvised music to come out in recent years" (Other Music USA).
"Supersilent are one of the absolutely best bands to appear in recent years." (Göteborgsposten, Sverige)
etc.
Da Madonna for nylig gav koncert i London, sang hun duet med sangerinden Cesaria Evora fra Kap Verde. Evora's pladeselskab BMG afviser ikke, at en pladeindspilning kan komme på tale på et senere tidspunkt. (Kilde: Ejazznews)
Pat Metheny udsender en ny CD januar 2005. The way up, som pladen hedder, er en tilbagevenden til hans vanlige gruppe med Lyle Mays. Pladen bliver fulgt op af en USA og Europa turné. Methenys seneste CD, soloudspillet One quiet night fra 2003 blev overhældt med hæder. Både Grammy og DownBeat havde den helt i top, da året blev gjort op.
En anden af de store firserkanoner David Sanborn udgiver ligeledes en CD til januar. Den hedder Closer
Diana Krall som snart kommer til Danmark, hvor hun giver koncert i Vejle og København, sender en ny DVD på banen. D. 29. juni gav hun koncert i Montreal, i forbindelse med deres jazzfestival, foran 15000 tilskuere. Det er den koncert som er blevet foreviget. Den udkommer d. 23. november.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar