mandag, august 01, 2005

KortJazzNyt


Herbie Hancock udgiver d. 30. august et nyt album, Possiblities på Vector Records. Pladen er i samme genre som Ray Charles' Genius loves company fra sidste år. Herbie Hancock har inviteret en lang række sangere med i studiet. Lige fra gamle erfarne folk som Paul Simon, Santana og Sting over de mere kuriøse såsom den tidligere forsanger i Phish Trey Anastasio og Christina Aguilera!! til yngre folk som Joss Stone og Damien Rice.

Herbie Hancock har aldrig ligget på den lade side, og er heller ikke bange for at kigge tilbage. På "hippie" festivalen Bonnaroo i USA, genoplivede han Headhunters under navnet Headhunters '05 med superfunkmeister Marcus Miller på bas, Terri Lyne Carrington på trommer, Kenny Garrett på sax, Roy Hargrove på trompet, Lionel Loueke på guitar og Munyungo Jackson på percussion, samt sangeren og guitaristen John Mayer (som ellers er mest kendt for at bevæge sig i den øvre del af Billboards hitlister, istedetfor på en jazzscene). Hancock var så glad for koncerten at han tager på turné med dem i 2006 i Asien, Australien og USA. Men desværre er der ikke noget om Europa endnu. Ellers vil jeg da gerne foreslå dem som hovednavn til næste års Copenhagen Jazz Festival.

Diana Krall er lige nu i London for at lægge de sidste hænder på albummet Count your blessing, som efter planen skal udkomme den 30. november. Der foreligger ingen detaljer ompladen endnu. Men dem vil jeg selvfølgelig vende tilbage med, så snart jeg ved mere.

Wynton Marsalis er ude med en ny plade den 30. august. Det drejer sig om en liveindspilning fra House of Tribes, og indeholder bl.a. klassikeres som Green chimneys, You don't know what love is og Donna Lee. Du kan høre udpluk af numrene på Wynton's site ::HER::

Ingen kommentarer:

Send en kommentar