KortJazzNyt

I september måned løber der en festival af stablen i New York, under navnet Diet Coke Woman In Jazz Festival på Dizzy's Club Coca Cola. Okay jeg tror de fleste har fattet at Coca Cola spytter nogle penge i kassen til det arrangement. Dizzy's Club Coca Cola er en del af Jazz at Lincoln Center's Frederick P. Rose Hall, med
Wynton Marsalis i spidsen som kunstnerisk leder.Festivalen byder på kendte og stærke jazzkvinder som f.eks. Marian McPartland, Toshiko Akiyoshi, Claudia Acuña, Karryn Allison og Terri Lyne Carrington. En god idé at sætte fokus på jazzkvinder, som ofte må befinde sig på sidelinjen i en meget mandsdomineret verden.
www.killercoke.org har lavet en protest mod Jazz at Lincoln Center's økonomiske støtte fra Coca Cola. Killer Coke mener at det er modsigende at et jazzspillested kan modtage økonomisk støtte fra læskedriksgiganten, som Killer Coke mener er skyld i adskillige dødsfald blandt fagforeningsfolk og fabriksarbejdere i mellemamerika. Killer Coke nævner at folk som Dizzy Gillespie, Charlie Parker og Thelonious Monk netop skabte musik, som var et opgør mod uretfærdighed og ulighed blandt de sorte i USA, og siden var det folk som Max Roach der med We insist: Freedom now suite og Charlie Haden's Liberation Music Orcehstra, samt selvfølgelig Mingus, der med flere sange råbte op om uretfærdighederne i datidens USA. Du kan se deres protestflyer ::HER::At Frederick P. Rose Hall aldrig var blevet til noget uden Coca Cola millionerne, er så en anden historie, men så havde Killer Coke jo heller ikke haft noget at protestere imod.

Den amerikanske bassist William Thomas "Keter" Betts er død, 77 år gammel. Han døde lørdag d. 6. aug. i sit hjem i Washington DC. Hans professionelle karriere begyndte hos saxofonisten Earl Bostic i 1949, hvorefter han begyndte at spille for Dinah Washington. I 1957 begyndte han at spille hos Charlie Byrd og var med under Bossa nova bølgen i starten af 60'erne. I 1965 spillede han i Tommy Flanagan Trio som backing for Ella Fitzgerald. Fra 1970 og frem til Ella Fitzgerald's død i 1995 var han fast bassist hos hende. Betts udsendte sin første soloplade i 1998, en udgivelse han selv finansierede under titlen Bass, buddies & blues.