fredag, august 19, 2005

På det finske dansegulv


Five Corners Quintet var oprindelig et projekt udtænkt af produceren Tuomas Kallio og Ricky Tick pladeselskabsbossen Antti Eerikäinen. De ville lave et par vinylsingler med stilig jazz, lavet til dansegulvet. De tre første udgivelser fik stor opmærksomhed fra trendsættende Dj's som Gilles Petterson og Rainer Truby. Men de solgte også samlet over 12000 eksemplarer af deres singler, som kun udkom på vinyl. På grund af succesen blev der samlet et rigtigt band, som kunne tage ud og spille live og indspille en CD. Blandt medlemmerne er veteranen og saxofonisten Eero Koivistonen.Nu udkommer CD'en så, Chasin' the jazz gone by, til september. Stilen er ganske vist dansabel, men ulig megen anden moderne dansabel jazz, står Five Corners Quintet for et rent organisk jazzudtryk, musikken er inspireret af den jazz fra 60'erne som bla. Blue Note stod for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar