JAZZNYT.com

Israelsk (næsten) debutant
En klassisk uddannet, kvindelig israelsk pianist er ikke det mest almindelige i jazzverdenen. Men hun findes. Navnet er Anat Fort og hun er værd at lægge mærke til. Siden midten af 90'erne har hun befundet sig på den alternative jazzscene i New York, samtidig med at hun har spillet musik i sit hjemland.
I New York lærte hun bla. bassisten Ed Schuller og klarinetisten Perry Robinson at kende. Hun havde samtidig et stort ønske om at lave en plade med trommeslageren Paul Motian, hvilket ikke er så mærkeligt da hun nævner tre af Motians tidligere arbejdsgivere som inspirationskilder; pianisterne Paul Bley, Bill Evans og Keith Jarrett.
Paul Motian afslog et samarbejde, da han ikke kendte Anat Fort og hendes musik. Her kommer Ed Schuller så på banen, han insisterede og til sidst sagde Motian ja. Motian og Schuller kender hinanden fra mange samarbejder.
Nu foreligger resultatet af Anat Fort's ihærdige arbejde. Pladen hedder A long story og har haft tre år undervejs. Den er indspillet i 2004, og takket være Paul Motian, der nok kan presse ECM bossen Manfred Eicher lidt mere end de fleste, er den nu tilgængelig.
Musikken er en sammensmeltning af hendes israelske baggrund, den klassiske musik og ikke mindst hendes ti år i New York som jazzmusiker. Man kan høre lidt nordiske reflektioner. Perry Robinsons klarinet er en fornøjelse og efter flere gennemlytninger af pladen, sidder den næsten fast i CD afspilleren.
Anat Fort: www.anatfort.com