fredag, august 31, 2007
Arnvid Meyer er død
Trompetisten Arnvid Meyer er død, 80 år gammel. Fra 1959 og frem til 1973 havde han sin egen sekstet, hvor han i løbet af årene bla. havde Jesper Thilo, Hugo Rasmussen, Hans Nymand, Niels Jørgen Steen og John Darville. Han nåede at præsentere en lang række amerikanske koryfæer som gæstemusikere, bla. Harry Sweets Edison, Buck Clayton, Benny Carter, Coleman Hawkins, Ben Webster og J.C. Higginbotham.
Men det var ikke som trompetist han satte sit største fingeraftryk på dansk jazz. Han dannede Det Danske Jazzcenter i Rønnede, som stod for både organisations- og dokumentationsopgaver. Han var med i Den Danske Jazzkreds, senere Dansk Jazzforbund. Ligeledes var han med i etableringen af Radio Jazz, Montmartre i Nørregade og ikke mindst Jazzpar prisen og havde i 11 år et vigtigt sæde i Statens Musikråds repræsentantskab.
Han har gennem årene bla. modtaget følgende priser, PH-Prisen, Dansk Musikerforbunds Hæderspris og Ben Webster Fondens Hæderspris og senest i 2005 modtog han ved Danish Jazz Awards IFPI's ærespris, for sit store arbejde for jazzen i Danmark.
I de seneste år har han været optaget af forarbejdet til en ny dansk jazz diskografi og sammen med sønnen Cim Meyer forberedte han en bog og CD udgivelse med højdepunkter med sit orkester.
torsdag, august 30, 2007
Beautiful Day: Live at Sun Ship (Loveland/Pladekisten)
En Smuk Dag på Sol Skibet
Beautiful Day har snart eksisteret i 10 år. I løbet af de 10 år har alle fire medlemmer manifesteret sig som alsidige og de har etableret sig godt og grundigt på den danske musikscene. I 1999 startede gruppen med at spille musik komponeret af guitaristen Jakob Bro. Musikken fra dengang kastede de sig atter over sidste sommer, hvor de spillede to koncerter på Voxhall i Århus arrangeret af Sun Ship, under Århus Jazz Festival.
Musikken er nu udgivet af Loveland Records på en CD med titlen Live at Sun Ship. I 1999 følte bandet sig som verdensmestre og Bro var mand nok til, at lave så kompliceret musik, at der skulle gå 7 år, før de endelig var i stand til at spille dem ordentligt. Jakob Bros kolleger i Beautiful Day er Jeppe Gram på trommer, Nicolai Munch Hansen på bas og Jakob Dinesen på saxofon.
De fire musikere er kompetente nok til den komplicerede musik, som nok handler om at sprøjte en masse ud i hovedet på lytteren, men den masse er ikke ude på at vælte lytteren, men smyger sig istedet om kroppen og hovedet. Musikken er fyldig, Dinesen og Bro kører et parløb og mens man nærlytter til de to musikeres genialiteter opdager man at Gram og Munch-Hansen spiller lige så meget med. Beautiful Day er en unik kvartet på den danske jazzscene og man må håbe at de bliver sammen mange år frem.
Jakob Bro: www.myspace.com/jakobbro
Beautiful Day har snart eksisteret i 10 år. I løbet af de 10 år har alle fire medlemmer manifesteret sig som alsidige og de har etableret sig godt og grundigt på den danske musikscene. I 1999 startede gruppen med at spille musik komponeret af guitaristen Jakob Bro. Musikken fra dengang kastede de sig atter over sidste sommer, hvor de spillede to koncerter på Voxhall i Århus arrangeret af Sun Ship, under Århus Jazz Festival.
Musikken er nu udgivet af Loveland Records på en CD med titlen Live at Sun Ship. I 1999 følte bandet sig som verdensmestre og Bro var mand nok til, at lave så kompliceret musik, at der skulle gå 7 år, før de endelig var i stand til at spille dem ordentligt. Jakob Bros kolleger i Beautiful Day er Jeppe Gram på trommer, Nicolai Munch Hansen på bas og Jakob Dinesen på saxofon.
De fire musikere er kompetente nok til den komplicerede musik, som nok handler om at sprøjte en masse ud i hovedet på lytteren, men den masse er ikke ude på at vælte lytteren, men smyger sig istedet om kroppen og hovedet. Musikken er fyldig, Dinesen og Bro kører et parløb og mens man nærlytter til de to musikeres genialiteter opdager man at Gram og Munch-Hansen spiller lige så meget med. Beautiful Day er en unik kvartet på den danske jazzscene og man må håbe at de bliver sammen mange år frem.
Jakob Bro: www.myspace.com/jakobbro
onsdag, august 29, 2007
Curtis Stigers til Danmark (igen)
Er det ved at udvikle sig til en tradition? Den amerikanske jazzsanger Curtis Stigers besøger atter Danmark i en længere periode. Han er på scenen i Musikhuset i Århus d. 18. okt. og på Tobakkens scene d. 19. okt. D. 21. okt. står han på Postens scene i Odense, sidste år var han på det mindre Dexter 2 aftener. Men i år bliver det altså på det store nyrenoverede Posten, der har fået stor ros for sin gode akustik.
Stigers slutter Danmarksbesøget af med fire koncerter på Copenhagen Jazzhouse fra d. 22. okt til d. 25. okt.
Curtis Stigers: www.curtisstigers.com
Jazz i Kolding
Jazzsæsonen er startet på Godset, det regionale spillested i Kolding. Her huserer jazzklubben Jazz 6000. Pillow med Bjarke Falgren spillede sæsonen igang, torsdag d. 30. aug. I efteråret kan man opleve et stilmæssigt blandet program. Se og hør Grupo Dansons salsa, Jazzkamikazes powerjazz, Martin Lutz's afronordic, Niels Jørgens Steen og A-Teams swing, Blanco Y Negro's cubajazz og Scott Hamiltons moderne swing.
www.jazz6000.dk
Søren Lampe: Get Loose (Calibrated)
En tændt Lampe
Der er kul på med det samme, Get loose synger han, og lige præcis dét er han god til, at være loose. Det drejer sig om den, for de fleste, fuldstændigt ukendte danske jazzsanger Søren Lampe.
Stemmen er original og charmerende, Lampe synger ikke som nogen anden, en meget upræcis beskrivelse er at han lyder som en blanding af Billy Eckstine (Lampe er ikke lige så affekteret) og Frede "Fup" Nordbrink (Lampe er bedre til at synge på engelsk). Stilen er tilbagelænet jazz med stænk af blues og pop. Han kaster sig over jazzkendinge som My foolish heart og Almost like being in love, men også Hendrix's Angel og Dylan's Just like a woman er der blevet plads til. Desuden har han selv skrevet tekst til fire af pladens numre.
Vi har ikke mange mandlige jazzvokalister herhjemme (der går vel 50 kvindelige på en mandlig jazzvokalist), så når der endelig dukker en op, er det spændende hvad han har på hjertet. Lampe har en god chance for at kunne blive populær på koncertscenerne. Det lyder til at der er fest og farver i manden. Men ifølge hans My Space er der ikke koncerter i farvandet.
Lampe har fået de allerbedste startbetingelser. En flok meget erfarne jazzmusikere er med på pladen. Kasper Villaume spiller piano og har produceret. Herudover møder vi Morten Lund (trommer), Thomas Fonnesbæk (bas), Jeppe Tuxen (hammond), Per Gade (guitar), Thomas Maintz (guitar), Anders Gaardmand (baryton sax), Claus Waidtløw (tenor sax), Steen Hansen (basun), Gunnar Halle (trompet) og Anders Ørsager (kor). De får heldigvis plads til diverse soli som er strøet med rund hånd ud over hele pladen.
Pladen udgives af Calibrated Records
Bonusinfo:
Søren Lampe har været sanginstruktør på både Brandbjerg og Engelsholm musikstævnerne.
My Space: www.myspace.com/sorenlampe
Der er kul på med det samme, Get loose synger han, og lige præcis dét er han god til, at være loose. Det drejer sig om den, for de fleste, fuldstændigt ukendte danske jazzsanger Søren Lampe.
Stemmen er original og charmerende, Lampe synger ikke som nogen anden, en meget upræcis beskrivelse er at han lyder som en blanding af Billy Eckstine (Lampe er ikke lige så affekteret) og Frede "Fup" Nordbrink (Lampe er bedre til at synge på engelsk). Stilen er tilbagelænet jazz med stænk af blues og pop. Han kaster sig over jazzkendinge som My foolish heart og Almost like being in love, men også Hendrix's Angel og Dylan's Just like a woman er der blevet plads til. Desuden har han selv skrevet tekst til fire af pladens numre.
Vi har ikke mange mandlige jazzvokalister herhjemme (der går vel 50 kvindelige på en mandlig jazzvokalist), så når der endelig dukker en op, er det spændende hvad han har på hjertet. Lampe har en god chance for at kunne blive populær på koncertscenerne. Det lyder til at der er fest og farver i manden. Men ifølge hans My Space er der ikke koncerter i farvandet.
Lampe har fået de allerbedste startbetingelser. En flok meget erfarne jazzmusikere er med på pladen. Kasper Villaume spiller piano og har produceret. Herudover møder vi Morten Lund (trommer), Thomas Fonnesbæk (bas), Jeppe Tuxen (hammond), Per Gade (guitar), Thomas Maintz (guitar), Anders Gaardmand (baryton sax), Claus Waidtløw (tenor sax), Steen Hansen (basun), Gunnar Halle (trompet) og Anders Ørsager (kor). De får heldigvis plads til diverse soli som er strøet med rund hånd ud over hele pladen.
Pladen udgives af Calibrated Records
Bonusinfo:
Søren Lampe har været sanginstruktør på både Brandbjerg og Engelsholm musikstævnerne.
My Space: www.myspace.com/sorenlampe
fredag, august 24, 2007
Nicolai Munch-Hansen: Wanna do right, but not right now (Loveland/Pladekisten)
Nicolai Munch-Hansen vil gerne gøre det rigtige
Når Tim Christensen, Jens Unmack og Dicte mangler en bassist ringer de til ham, så på trods af hans store talent som jazzbassist har han aldrig nået at lave en soloplade før nu. Der har altid lige været et rockband som kunne bruge ham. Men heldigvis er Nicolai Munch Hansen også kendt som bassisten i de musikalske projekter som omkranser Jakob Bro's Beautiful Day og Jeppe Gram's Gramski Beat.
Nu er der så kommet en soloplade fra Munch Hansen. Den blev allerede indspillet i marts 2005, iøvrigt med bassistkollegaen Anders Christensen i producerstolen. Pladen hedder Wanna do right, but not right now, og kender man de jazzprojekter som Munch Hansen ellers har været involveret bliver man ikke overrasket negativt. Jakob Bro spiller guitar på tre numre, Mads Hyhne (basun), Ned Ferm (sax) og Jakob Høyer (trommer) udgør grundstammen på pladen. Jakob Høyer er mest kendt for at spille i The Raveonettes. De fire musikere fylder meget, men på trods af både Høyers og Munch Hansens jobs i rockverdenen er det hverken beskidt eller hårdtslående. Det er ligefrem småelegant, Hyhne er selvfølgelig altid lidt utilregnelig, men ellers holder de sig i skindet og spiller op til og med hinanden. Ned Ferm på saxofonen er ikke Danmark længere, han tog til USA efter at han var færdig på rytmekons. Gad vide om Hyhne ikke savner ham. De to musikere forstod i den grad at kommunikere med hinanden, og nåede at gøre det i mange andre sammenhænge.
Pladen udgives af Jakob Bro's Loveland Records, der distribueres af pladekisten.dk
Bonusinfo:
Nicolai Munch Hansens bror, Christian Munch Hansen er jazzanmelder på dagbladet Information.
Loveland Records: www.lovelandrecords.dk
Når Tim Christensen, Jens Unmack og Dicte mangler en bassist ringer de til ham, så på trods af hans store talent som jazzbassist har han aldrig nået at lave en soloplade før nu. Der har altid lige været et rockband som kunne bruge ham. Men heldigvis er Nicolai Munch Hansen også kendt som bassisten i de musikalske projekter som omkranser Jakob Bro's Beautiful Day og Jeppe Gram's Gramski Beat.
Nu er der så kommet en soloplade fra Munch Hansen. Den blev allerede indspillet i marts 2005, iøvrigt med bassistkollegaen Anders Christensen i producerstolen. Pladen hedder Wanna do right, but not right now, og kender man de jazzprojekter som Munch Hansen ellers har været involveret bliver man ikke overrasket negativt. Jakob Bro spiller guitar på tre numre, Mads Hyhne (basun), Ned Ferm (sax) og Jakob Høyer (trommer) udgør grundstammen på pladen. Jakob Høyer er mest kendt for at spille i The Raveonettes. De fire musikere fylder meget, men på trods af både Høyers og Munch Hansens jobs i rockverdenen er det hverken beskidt eller hårdtslående. Det er ligefrem småelegant, Hyhne er selvfølgelig altid lidt utilregnelig, men ellers holder de sig i skindet og spiller op til og med hinanden. Ned Ferm på saxofonen er ikke Danmark længere, han tog til USA efter at han var færdig på rytmekons. Gad vide om Hyhne ikke savner ham. De to musikere forstod i den grad at kommunikere med hinanden, og nåede at gøre det i mange andre sammenhænge.
Pladen udgives af Jakob Bro's Loveland Records, der distribueres af pladekisten.dk
Bonusinfo:
Nicolai Munch Hansens bror, Christian Munch Hansen er jazzanmelder på dagbladet Information.
Loveland Records: www.lovelandrecords.dk
Katrine Madsen: Live in Concert (SoWhat)
Katrine Madsen på DVD
I løbet af efteråret optages 8 jazzkoncerter på Gimle i Roskilde, med henblik på at få billeddokumenteret den danske jazzscene. Da DR TV ikke er forpligtet til at bringe kvalitesmusik og ej heller er interesseret i det, finansieres optagelserne af Dansk Jazzforbund. Optagelserne kan bands'ene så senere udgive på DVD.
Men der findes allerede danske jazz DVD'er. So What Film er klar med deres 4. udgivelse. Det drejer sig om en koncertoptagelse fra Copenhagen Jazhouse med Katrine Madsen. Hun har efterhånden 9 CD udgivelser på samvittigheden og et utal af koncerter landet over. Det er det sidste som bringes i fokus her. Med hendes altid veloplagte trio bestående af Henrik Gunde på piano, Jesper Bodilsen på bas og Jonas Johansen på trommer præsenteres vi for en række numre, som mange kender fra hendes koncerter, bla. den selvskrevne When night birds sing, Ellingtons In a sentimental mood og Lennon/McCartneys Can't buy me love.
Vi kommer tæt på Katrine og trioen via DVD'ens ekstramateriale. Katrine lukker os ind i den verden og de tanker der er med til at skabe hende som sanger (-eller musiker, som hun fortrækker at blive kaldt) i et interessant interview. Trioen får også lov til at komme til orde. Her fortæller de om den musikalske udvikling som trioen og Katrine Madsen har været igennem.
Katrine Madsen brænder igennem, når hun står på scenen. Hun er en sammenfletning af performer og ægthed. Der er sjæl, smerte, skønhed og frem for alt, det som gennemsyrer Katrine Madsen og trioen; et vanvittigt højt teknisk niveau, som næppe kan matches herhjemme. I forbindelse med en koncert i Rockport, USA siger Jesper Bodilsen at arrangøren gerne vil sammenligne Katrine med Diana Krall, men Bodilsen hælder mere til Shirley Horn, hvis der endelig skal nævnes nogen. Det kan han have ret i. Katrine Madsen trækker på de store sangerinder som var engang, men hun er idag i kraft af hendes store erfaring gået hen og blevet sig selv -mon ikke Bodilsen er enig? ;-)
Koncertdelen på DVD'en indeholder 8 numre og der er 40 minutters bonusmateriale.
Katrine Madsen: www.katrine-madsen.dk
I løbet af efteråret optages 8 jazzkoncerter på Gimle i Roskilde, med henblik på at få billeddokumenteret den danske jazzscene. Da DR TV ikke er forpligtet til at bringe kvalitesmusik og ej heller er interesseret i det, finansieres optagelserne af Dansk Jazzforbund. Optagelserne kan bands'ene så senere udgive på DVD.
Men der findes allerede danske jazz DVD'er. So What Film er klar med deres 4. udgivelse. Det drejer sig om en koncertoptagelse fra Copenhagen Jazhouse med Katrine Madsen. Hun har efterhånden 9 CD udgivelser på samvittigheden og et utal af koncerter landet over. Det er det sidste som bringes i fokus her. Med hendes altid veloplagte trio bestående af Henrik Gunde på piano, Jesper Bodilsen på bas og Jonas Johansen på trommer præsenteres vi for en række numre, som mange kender fra hendes koncerter, bla. den selvskrevne When night birds sing, Ellingtons In a sentimental mood og Lennon/McCartneys Can't buy me love.
Vi kommer tæt på Katrine og trioen via DVD'ens ekstramateriale. Katrine lukker os ind i den verden og de tanker der er med til at skabe hende som sanger (-eller musiker, som hun fortrækker at blive kaldt) i et interessant interview. Trioen får også lov til at komme til orde. Her fortæller de om den musikalske udvikling som trioen og Katrine Madsen har været igennem.
Katrine Madsen brænder igennem, når hun står på scenen. Hun er en sammenfletning af performer og ægthed. Der er sjæl, smerte, skønhed og frem for alt, det som gennemsyrer Katrine Madsen og trioen; et vanvittigt højt teknisk niveau, som næppe kan matches herhjemme. I forbindelse med en koncert i Rockport, USA siger Jesper Bodilsen at arrangøren gerne vil sammenligne Katrine med Diana Krall, men Bodilsen hælder mere til Shirley Horn, hvis der endelig skal nævnes nogen. Det kan han have ret i. Katrine Madsen trækker på de store sangerinder som var engang, men hun er idag i kraft af hendes store erfaring gået hen og blevet sig selv -mon ikke Bodilsen er enig? ;-)
Koncertdelen på DVD'en indeholder 8 numre og der er 40 minutters bonusmateriale.
Katrine Madsen: www.katrine-madsen.dk
fredag, august 17, 2007
Consul Pepsi & The Sweet Thunder Poetry Parade (Longlife Records/Pladekisten)
Poesiplade parade
Peter Laugesen er beatpoet.
Beat som i Ginsbergs beatgeneration,
Beat som i at holde beatet
Rytme og jazz og digte
Svingende poetisk jazz-fra En mening om Peter Laugesen (Niels Overgård)
En negerdreng i sneen
med bourdeaux rød vindjakke
Olivengullig strikket tophue
og reklamerne i to store orange tasker
på en kanariegul cykel
-fra Et halvfjerdsindstyvende forår (Peter Laugesen)
Peter Laugesen er digteren og manden med ordene i Consul Pepsi & The Sweet Thunder Parade, som også er ny plade med digte og jazz. Laugesen har tidligere samarbejdet med bla. Mindspray og Singvogel. Denne gang er den musikalske stil i høj grad inspireret af 60'ernes 50'ernes amerikanske jazz (Coltrane og Miles). Jakob Buchanan (trompet og flygelhorn) er en af de skyldige i stilen. Han har komponeret 5 af pladens 12 numre. Nummeret Et halvfjerdsindtyvende forår er modaljazz. Hundedigt 1 og 2 er mere Coltrane, eller for at være mere retfærdig John Tchicai.
Det er ikke helt tilfældigt, For Tchicai medvirker nemlig på pladen. Samarbejdet kom i stand efter at Tchicai i 2005 fik den århusianske jazzpris Gaffelprisen, og her spillede han sammen med Jakob Buchanan og Peter Laugesen var special guest. I maj 2006 indspillede de pladen i en 1000 år gammel kirke i Pyrenæerne, den er indspillet af Johannes Hejl der står bag One Mic. Det er også ham der spiller kontrabas i Consul Pepsi, der også består af Madsole på sax, Anders Holm på trommer, udover de førnævnte Tchicai og Buchanan.
Musikerne i Consul Pepsi har forskellig musikalsk baggrund. John Tchicai er saxstjerne i avantgarden, Madsole er første altsax i Ib Glindemanns Orkester, Anders Holm spiller trommer i Hush og Michael Blichers Radiostar, Johs. Hejl er udover at være ejer af One Mic også bassist i Klondyke, Antophones og Sorten Muld, Jakob Buchanan er med i Pauseland og udgav i 2006 med Jakob Buchanan Sextet pladen "i"
Peter Laugesen er en mester, sansen for ordene, rytmikken og timingen er suveræn. Han er ikke reduceret til en mand, der bare læser højt, han er lige så meget med i bandet, som de andre.
Spørgsmålet er om digte og jazz kan være mere sammensmeltede end de er her? Det kan de næppe!
Pladen udgives af Buchanan Records, der distribueres af Pladekisten.dk
Peter Laugesen er beatpoet.
Beat som i Ginsbergs beatgeneration,
Beat som i at holde beatet
Rytme og jazz og digte
Svingende poetisk jazz-fra En mening om Peter Laugesen (Niels Overgård)
En negerdreng i sneen
med bourdeaux rød vindjakke
Olivengullig strikket tophue
og reklamerne i to store orange tasker
på en kanariegul cykel
-fra Et halvfjerdsindstyvende forår (Peter Laugesen)
Peter Laugesen er digteren og manden med ordene i Consul Pepsi & The Sweet Thunder Parade, som også er ny plade med digte og jazz. Laugesen har tidligere samarbejdet med bla. Mindspray og Singvogel. Denne gang er den musikalske stil i høj grad inspireret af 60'ernes 50'ernes amerikanske jazz (Coltrane og Miles). Jakob Buchanan (trompet og flygelhorn) er en af de skyldige i stilen. Han har komponeret 5 af pladens 12 numre. Nummeret Et halvfjerdsindtyvende forår er modaljazz. Hundedigt 1 og 2 er mere Coltrane, eller for at være mere retfærdig John Tchicai.
Det er ikke helt tilfældigt, For Tchicai medvirker nemlig på pladen. Samarbejdet kom i stand efter at Tchicai i 2005 fik den århusianske jazzpris Gaffelprisen, og her spillede han sammen med Jakob Buchanan og Peter Laugesen var special guest. I maj 2006 indspillede de pladen i en 1000 år gammel kirke i Pyrenæerne, den er indspillet af Johannes Hejl der står bag One Mic. Det er også ham der spiller kontrabas i Consul Pepsi, der også består af Madsole på sax, Anders Holm på trommer, udover de førnævnte Tchicai og Buchanan.
Musikerne i Consul Pepsi har forskellig musikalsk baggrund. John Tchicai er saxstjerne i avantgarden, Madsole er første altsax i Ib Glindemanns Orkester, Anders Holm spiller trommer i Hush og Michael Blichers Radiostar, Johs. Hejl er udover at være ejer af One Mic også bassist i Klondyke, Antophones og Sorten Muld, Jakob Buchanan er med i Pauseland og udgav i 2006 med Jakob Buchanan Sextet pladen "i"
Peter Laugesen er en mester, sansen for ordene, rytmikken og timingen er suveræn. Han er ikke reduceret til en mand, der bare læser højt, han er lige så meget med i bandet, som de andre.
Spørgsmålet er om digte og jazz kan være mere sammensmeltede end de er her? Det kan de næppe!
Pladen udgives af Buchanan Records, der distribueres af Pladekisten.dk
Max Roach er død
En af allerstørste indenfor jazzen er død. Trommeslageren og stilskaberen Max Roach blev 83 år. Han døde på et hospital på Manahattan, sent onsdag aften efter lang tids sygdom.
Han var med ved fødslen af beboppen. I 1942 var han begyndt at spille med Dizzy Gillespie og Charlie Parker ved jam sessions i New York. I 1944 var han med i dannelsen af en af de første bopgrupper sammen med Oscar Pettiford og Dizzy Gillespie.. I 1947 var han med i Charlie Parkers kvintet og de spillede siden sammen ved mange lejligheder, bla. på Jazz at Massey Hall fra 1953. I 1954 dannede han sammen med Clifford Brown en kvintet, der skulle blive en af de mest stildannende. Han medvirkede på en lang række af de vigtigste jazzplader fra 50'erne (med bla. Thelonious Monk, Sonny Rollins og Charles Mingus)
I 1960 begyndte han at bruge sine musikalske evner politisk og lavede sammen med Abbey Lincoln (som han var gift med fra 1962-1970) pladen We insist- Freedom now suite. I 1970 dannede han det 10 mand store percussionenesemble M'Boom, senere i 70'erne arbejdede han sammen med Anthony Braxton, Cecil Taylor og Dizzy Gillespie.
Max Roach blev i løbet af sin karriere hædret med mange priser og inkluderet i diverse Hall of fame.
Max Roach søgte aldrig den letteste vej i trommespillet og ved hjælp af hans store virtuositet blev han den mest innovative trommeslager jazzen nogensinde har hørt.
(tak til Martin Ramsgård for tippet)
Jazz i Herning
Jazzklubben Moor Jazz holder til på det regionale spillested Fermaten i Herning, der på andet år er igang med en ombygning. Det afholder dog ikke jazzklubben fra at afholde koncerter. Alle koncerterne afholdes på den intime Scene 2 midt i Herning. Dette efterår har Moor Jazz et af de mest ambitiøse programmer til dato. De starter d. 19. september med trommeslageren Antonio Sanchez (kendt fra Pat Metheny Trio, Joshua Redman Trio og Chick Corea) der kommer i selskab med Søren Møller (piano), Morten Ramsbøl (bas) og Fredrik Kronkvist (sax), de vil spille musik af John Coltrane.
Herefter følger koncerter med Jazzkamikaze, Mais Uma feat. DJ Master Fatman, Emil de Waal+, Ginman feat. Jimmy Jørgensen og Scott Hamilton Scandinavian Five.
På frokostjazzprogrammet kan man møde så habile folk som Hugo Rasmussen Allstarz, Birgitte Laugesen, The Jaazzz feat. Nulle, Fessor og Jesper Riis og Bourbon Street Jazzband.
Moor Jazz: www.moorjazz.dk
Stjernesur Keith Jarrett
Nu er mr. Jarrett jo ikke ligefrem kendt for at være en Otto Leisner i alfaderlig imødekommenhed. Men hvis du stadig tvivlede og troede at de eneste ord som kom ud af Jarrets mund under koncerterne var et grynt i ny og næ, så kan man godt tro om igen. På You Tube kan man for tiden se en amatøroptagelse fra den italienske jazzfestival, denne sommer, hvor Keith Jarrett's trio optrådte. Han anvender meget grimme gloser om dem, som har brugt kamera under koncerten, truer med at forlade scenen og mener iøvrigt det er et privilegium for publikum at få lov til at være til koncert med ham.
Ifølge Howard Mandels blog Jazz beyond jazz, udtalte den kunstneriske leder Carlo Pagnotta, at byen Perugia, der er vært for Umbria Jazz, ikke ville have noget med Keith Jarrett at gøre i fremtiden, de klarer sig uden hans musik.
www.youtube.com/watch?v=BB9mMABRM0c
Har du lyst til, at se en koncertoptagelse fra før Jarrett blev alt for muggen, kan du opleve ham sammen med Miles Davis på Isle og Wight festivalen i 1970 på CNET, med nummeret Call it anything
http://www.cnettv.com/9742-1_53-7507.html
Coltrane hyldest
To kapelmestre fra det danske jazzmiljø og en svensk saxofonist går nu sammen om at danne en kvartet med internationalt format og ambitioner. Med den mexicanske trommeslager Antonio Sanchez som energisk inspirator, den svenske altsaxofonist Fredrik Kronkvist helt i front, samt pianisten Søren Møller og bassisten Morten Ramsbøl, er der lagt op til en række koncerter med jazz af høj international klasse.
Kvartettens tilblivelse vil blive markeret ved en række koncerter i Danmark og Sverige, samt udgivelsen af cd’en A TRIBUTE TO TRANE. John Coltrane ville i år være fyldt firs. CD’en indeholder numre man normalt forbinder med John Coltranes Quartet, samt egne kompositioner af Søren Møller og Fredrik Kronkvist, der bygger videre på Coltranes ideer og bringer musikken up to date.
Antonio Sanchez er en stjerne på den internationale jazzhimmel og har igennem hans samarbejder med Pat Metheny Group, Joshua Redman og Chick Corea skabt en sammensmeltning mellem hans latinamerikanske rødder og den moderne amerikanske jazz. Med denne nye internationale kvartets tilblivelse, får det danske og det svenske publikum en helt unik mulighed for at høre denne mestertrommeslager i mere intime omgivelser end normalt. En fantastisk mulighed for at komme helt tæt på en af jazzens mest respekterede trommeslagere.
Ramsbøl, Kronkvist, Møller og Sanchez præsenterer en musik der lægger vægt på høj energi og smittende rytmer. Men mon ikke kvartettens overvejende skandinaviske tilhørsforhold vil bringe de melodiske ideer og de nordiske vider frem i de fire musikere.
De kan i september måned opleves i Herning (19.), Skive Jazzklub (22.), Copenhagen Jazzhouse (23.) og på Huset i Ålborg (25.)
Søren Møller: www.sorenmoller.com
Jazz i Svendborg
Giant Steps er ikke kun en meget populær plade med John Coltrane, det er også navnet på jazzklubben i Svendborg. Efterårets program starter med d. 6. september med sangeren Benni Chawes, herefter følger koncerter med TadsTaTour (under ledelse af P2 prisvinderen Mads la Cour), Return To Forever Tribute (med Thomas Clausen), Drums Across feat. Carsten Dahl og Lennart Ginman, Makiko Hirabayashi Trio (med Marilyn Mazur), Radio Bevort, Peter Vuust Quartet feat. Veronica Mortensen, Etienne Mbappe, Tango Orkestret, Ginman feat. Jimmy Jørgensen og flere andre. Efteråret sluttes af med den årligt tilbagevendende Giant Steps Dream Jam, hvor man kan opleve danske jazzmusikere i en helt ny sammenhæng.
Giant Steps: www.giantsteps.dk
onsdag, august 15, 2007
Spring: Spring (ILK)
På Spring
Den norske saxofonist Torben Snekkestad, der er bosiddende i København og nok er mest kendt for sit spil i det norske Tri O' Trang og det klassiske Copenhagen Saxophone Quartet har indledt et samarbejde med tre danske jazzmusikere, hvor to af dem er medlem af kollektivet bag pladeselskabet ILK, hvilket gør det naturligt at de udsender deres debutcd på selvsamme selskab. Kvartetten kalder sig Spring. Udover Snekkestad er det Anders Banke på tenorsax og klarinet, Jonas Westergaard på bas og Peter Bruun på trommer.
Spring er en free jazz kvartet med rødder i 70ernes freejazz. Der er power og energi i musikken, der er komponeret af gruppen i fællesskab. Musikken er ikke løs i fugerne, selvfølgelig lader de .musikken falde fra hinanden ind imellem, men den bliver hurtigt samlet op. På eksempelvis åbningsnummeret arbejder de omkring en stram minimalistisk figur, spillet af Banke på klarinetten, bakket godt op af Bruun på trommerne. Snekkestads rolle er at skabe uroen og spændingen i nummeret, Westergaard stryger vildt på bassen, men er tonet ned i lydbilledet, så der skabes et medspillende underspil til Snekkestads sax.
Dette er meget betegnende for pladen, hvor de skiftes til at lave de vilde ting. Der er indføling og de er gode til at give plads til hinanden. Spring har lavet en meget stærk free jazz plade, der er godt på vej ind på min liste over 2007's bedste jazzplader.
Torben Snekkestad: www.torbensnekkestad.com
ILK: www.ilkmusic.com
Den norske saxofonist Torben Snekkestad, der er bosiddende i København og nok er mest kendt for sit spil i det norske Tri O' Trang og det klassiske Copenhagen Saxophone Quartet har indledt et samarbejde med tre danske jazzmusikere, hvor to af dem er medlem af kollektivet bag pladeselskabet ILK, hvilket gør det naturligt at de udsender deres debutcd på selvsamme selskab. Kvartetten kalder sig Spring. Udover Snekkestad er det Anders Banke på tenorsax og klarinet, Jonas Westergaard på bas og Peter Bruun på trommer.
Spring er en free jazz kvartet med rødder i 70ernes freejazz. Der er power og energi i musikken, der er komponeret af gruppen i fællesskab. Musikken er ikke løs i fugerne, selvfølgelig lader de .musikken falde fra hinanden ind imellem, men den bliver hurtigt samlet op. På eksempelvis åbningsnummeret arbejder de omkring en stram minimalistisk figur, spillet af Banke på klarinetten, bakket godt op af Bruun på trommerne. Snekkestads rolle er at skabe uroen og spændingen i nummeret, Westergaard stryger vildt på bassen, men er tonet ned i lydbilledet, så der skabes et medspillende underspil til Snekkestads sax.
Dette er meget betegnende for pladen, hvor de skiftes til at lave de vilde ting. Der er indføling og de er gode til at give plads til hinanden. Spring har lavet en meget stærk free jazz plade, der er godt på vej ind på min liste over 2007's bedste jazzplader.
Torben Snekkestad: www.torbensnekkestad.com
ILK: www.ilkmusic.com
tirsdag, august 14, 2007
Mais Uma: Caminho do norte (Gateway)
Den varme vej til nord
Mai Seidelin står i spidsen for Mais Uma, der spiller brasiliansk inspireret jazz. Mai synger på portugisisk, Pelle Fridell spiller sax og fløjte og har skrevet flere af numrene, der udelukkende består af nyskreven musik udover Jobim's Agua de beber. Musikken er kendetegnet ved at musikerne har deres baggrund i jazzen, udover Fridell er det Morten Ankerfeldt på bas, Carsten Kær på piano og Janus Templeton på trommer. Desuden er brasilianske Bernardo Aguiar på percussion med som gæst. Mais Uma lander med et stort plask ude midt i Atlanten. For nok er stilen brasiliansk (mere samba end bossa), men de drog afsted fra Brasilen og ville nok gerne have taget turen til USA, hvor der blev tilsat noget jazz, men inden de kom så langt trak Danmark og norden alligevel så meget i dem at de også fik noget af det nordiske med. Pladen der udgives af Gateway Music hedder meget passende Caminho do norte, der betyder vejen til nord.
Mai Seidelin er dygtig til at styre og arbejde med stemmen og der er overskud og energi i bandet. Vigtigst af alt; CD'en spreder varme og lækker stemning i stuen. Her kan rystes med bagdelen og vippes med foden.
Bonusinfo:
Mais Uma spiller flere koncerter i løbet af efteråret, d. 18. og 19. oktober er det i henholdsvis Herning og Tversted. Her medbringer de Master Fatman, der vil varme publikum op som DJ og i det hele taget hygge om publikum.
Mais Uma: www.maisuma.dk
Mai Seidelin står i spidsen for Mais Uma, der spiller brasiliansk inspireret jazz. Mai synger på portugisisk, Pelle Fridell spiller sax og fløjte og har skrevet flere af numrene, der udelukkende består af nyskreven musik udover Jobim's Agua de beber. Musikken er kendetegnet ved at musikerne har deres baggrund i jazzen, udover Fridell er det Morten Ankerfeldt på bas, Carsten Kær på piano og Janus Templeton på trommer. Desuden er brasilianske Bernardo Aguiar på percussion med som gæst. Mais Uma lander med et stort plask ude midt i Atlanten. For nok er stilen brasiliansk (mere samba end bossa), men de drog afsted fra Brasilen og ville nok gerne have taget turen til USA, hvor der blev tilsat noget jazz, men inden de kom så langt trak Danmark og norden alligevel så meget i dem at de også fik noget af det nordiske med. Pladen der udgives af Gateway Music hedder meget passende Caminho do norte, der betyder vejen til nord.
Mai Seidelin er dygtig til at styre og arbejde med stemmen og der er overskud og energi i bandet. Vigtigst af alt; CD'en spreder varme og lækker stemning i stuen. Her kan rystes med bagdelen og vippes med foden.
Bonusinfo:
Mais Uma spiller flere koncerter i løbet af efteråret, d. 18. og 19. oktober er det i henholdsvis Herning og Tversted. Her medbringer de Master Fatman, der vil varme publikum op som DJ og i det hele taget hygge om publikum.
Mais Uma: www.maisuma.dk
mandag, august 13, 2007
Phil Parnell: Closer than you think (Village Studio)
Phil Parnell går electronica
Phil Parnell har lige udsendt pladen Closer than you think på sit eget eget pladeselskab Village Studio Records. Det er en elektronisk plade, der genremæssigt er beslægtet med Matthew Herbert (som han også har samarbejdet med). Dog er musikken ikke klippet så meget i småbidder som hos Herbert. Parnell har skabt et musikalsk flow, der placerer sig et sted mellem house og lounge. Han er egentlig jazzpianist og det er som sådan han er mest kendt i Danmark, hvor han hvert år i januar måned er på turné med Lillian Boutté og Finn Burich. På den nye plade er der ikke meget jazz tilbage og dog... Han er gået nogle skridt længere ud, end han er på triopladen med Phil Parnell 3, hvor der også er indblandet elektroniske elementer. Han eksperimenterer og leger, men ikke mere end, at flere af numrene egner sig lige så godt til dansegulvet som sofaen. Lillian Boutté synger på tre numre og hurra for det, for det fungerer effektivt sammen med Parnells lydlandskaber. Desuden synger Clare Shaw og Liz Fletcher hver to numre.
Jazznyts MP3 download anbefaling: That's what I was after (med Lillian Boutté)
Phil Parnell: www.philparnell.com
Phil Parnell har lige udsendt pladen Closer than you think på sit eget eget pladeselskab Village Studio Records. Det er en elektronisk plade, der genremæssigt er beslægtet med Matthew Herbert (som han også har samarbejdet med). Dog er musikken ikke klippet så meget i småbidder som hos Herbert. Parnell har skabt et musikalsk flow, der placerer sig et sted mellem house og lounge. Han er egentlig jazzpianist og det er som sådan han er mest kendt i Danmark, hvor han hvert år i januar måned er på turné med Lillian Boutté og Finn Burich. På den nye plade er der ikke meget jazz tilbage og dog... Han er gået nogle skridt længere ud, end han er på triopladen med Phil Parnell 3, hvor der også er indblandet elektroniske elementer. Han eksperimenterer og leger, men ikke mere end, at flere af numrene egner sig lige så godt til dansegulvet som sofaen. Lillian Boutté synger på tre numre og hurra for det, for det fungerer effektivt sammen med Parnells lydlandskaber. Desuden synger Clare Shaw og Liz Fletcher hver to numre.
Jazznyts MP3 download anbefaling: That's what I was after (med Lillian Boutté)
Phil Parnell: www.philparnell.com
lørdag, august 11, 2007
Zawinul indlagt på sygehus i Wien
Joe Zawinul leverede efter manges mening (specielt dem som var tilstede) den bedste koncert under årets Copenhagen Jazz Festival, med Zawinul Syndicate. Men nu har han ifølge Associated Press været indlagt på Wiens Wilhelmina Clinic siden d. 4. august. Zawinul, der fyldte 75 år d. 7. juli ønsker ikke at offentligheden får noget at vide om, hvor alvorligt det er. Ifølge en journalist fra det østrigske TV-selskab ORF er det alvorligt, men det kan altså hverken be- eller afkræftes på nuværende tidspunkt.
D. 12. november står Zawinul Syndicate på Musikhusets scene i Århus, ifølge Musikhusets hjemmeside, og skal vi ikke håbe at det holder?
torsdag, august 09, 2007
Lillebror Fryland kan også
Trompetisten Thomas Fryland har været et kendt navn på den danske jazzscene i mange år. Knap så kendt er det, at lillebror Andreas også bekender sig til musikken som trommeslager. Det kunne publikum på cafe Sorte Hest i aftes imidlertid konstatere. Her optrådte Thomas Fryland nemlig med lillebror på stikkerne.
Sådan skrev Politikens Jazz Live 8. juli under Copenhagen Jazzfestival og tilføjede, at Andreas Fryland, 23 år, er ved at uddanne sig på Det kongelige Musikkonservatorium i Den Haag, Holland – samme sted som hans 14 år ældre storebror i 1992 blev uddannet fra. Til september tager Andreas hul på sit fjerde år på konservatoriet, men har valgt at gøre det som udvekslingsstudent i Malmø, så han kan være lidt tættere på Danmark og skabe sig nogle kontakter i jazzverdenen.
Siden festivalen i København har Andreas haft travlt med at spille dels på jazzfestivalen i Ribe i et band sammen med musikerkolleger fra Holland og på Ærø jazzfestival, hvor han gjorde sig bemærket ved de sene aften jam sessions, og han er nu også at finde midt i det københavnske jazzmiljø.
My Space: www.myspace.com/andreasfryland
Marcus Miller til Esbjerg
Den amerikanske stjernebassist Marcus Miller kommer til Esbjerg d. 30. oktober, hvor han spiller på Tobakken. Han medbringer Poogie Bell (trommer), Patches Stewart (trompet), Keith Anderson (sax), Bobby Sparks (keyboards) og Gregoire Maret (mundharmonika). Miller var med til, at sætte sit præg på Miles Davis' musik, som han spillede med fra 1981 og frem til Davis' død. Marcus Miller har desuden produceret et hav af plader indenfor diverse genrer. Denne sommer var han vært på den første europæiske jazzcruise. Der er en meget lang, men også meget god og underholdende artikel om dette jazzcruise tilgængelig på www.allaboutjazz.com
Marcus Miller: www.marcusmiller.com
Kresten Osgood og Mungo Park i nyt musikalske samarbejde.
Mungo Park og Kresten Osgood lancerer i slutningen af august tre intimkoncerter på det Nordsjællandske teater. Koncerterne bliver optaget med henblik på udgivelse senere. Kresten Osgood får til koncerterne selskab af højt profilerede navne som Nikolaj Nørlund, Hugo Rasmussen, Nanna og Prins Nitram. Desuden vil der til alle tre koncerter være mulighed for at stifte bekendtskab med verdensstjerne bratchisten Ladonna Smith, der ikke bare er en kæmpe navn på den internationale scene men også en af Kresten Osgood personlige favoritter.
"Det er fantastisk at jeg har fået mulighed for at præsentere en af mine yndlings musikere i hele verden, nemlig violinisten/bratchisten LaDonna Smith. Hun kommer hele vejen fra Alabama og spiller eksklusivt på Mungo Park. Det er en verdensstjerne vi har at gøre med her... intet mindre" fortæller Kresten Osgood og fortæller videre om programmet på Mungo Park: "De der kommer til Mungo Park den 23-24-25. august kommer til at se hvor bred den danske musikscene er. Jeg er mest kendt som jazzmusiker, men jeg elsker al slags musik og med mit samarbejde med Mungo Park er der en chance for at præsentere det hele på en gang. Jazzmusikere der spiller med rockmusikere og improviserer sammen med den enkelte aftens gæstesololister. Det bliver fedt og jeg kan garantere dig, at det bliver underholdende. Vi kan godt finde på at spille et Justin Timberlake nummer i kølvandet på et Llorca digt"
Mungo Park: www.mungopark.dk
Niels-Henning Ørsted Pedersen: The unforgettable NHØP Trio Live
Liveplade med NHØP trioen
Den kom ikke, mens han levede, men bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Det tyske pladeselskab ACT udsender d. 31. august pladen The Unforgettable NHØP Trio Live. Det drejer sig om en live plade med Niels Henning Ørsted Pedersens Trio, der udover NHØP bestod af Jonas Johansen på trommer og Ulf Wakenius på guitar. Trioen optrådte med stor succes ved koncerter over hele landet, men også i udlandet. Begge dele er repræsenteret på den aktuelle udgivelse. De første fem numre på pladen er fra en koncert på Aalborg Kunstmuseum i 1999, mens de sidste seks er fra en koncert i Rolf-Liebermann Studio, NDR, Hamburg optaget d. 11. marts 2005, lidt over en måned før NHØP døde. Materialet på pladen består af NHØP's elskede standards og et par danske sange.
Den kom ikke, mens han levede, men bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Det tyske pladeselskab ACT udsender d. 31. august pladen The Unforgettable NHØP Trio Live. Det drejer sig om en live plade med Niels Henning Ørsted Pedersens Trio, der udover NHØP bestod af Jonas Johansen på trommer og Ulf Wakenius på guitar. Trioen optrådte med stor succes ved koncerter over hele landet, men også i udlandet. Begge dele er repræsenteret på den aktuelle udgivelse. De første fem numre på pladen er fra en koncert på Aalborg Kunstmuseum i 1999, mens de sidste seks er fra en koncert i Rolf-Liebermann Studio, NDR, Hamburg optaget d. 11. marts 2005, lidt over en måned før NHØP døde. Materialet på pladen består af NHØP's elskede standards og et par danske sange.
Kommende Jazz udgivelser i august og september
Vi kan se frem til en herlig strøm af spændende udgivelser. Nedenfor er der en oversigt over udvalgte udgivelser.
August
Bruce Hornsby: Camp meeting (Legacy/Sony) Hornsby (piano) spiller musik af Miles, Ornette, Jarrett, Coltrane, Monk og Powell. Han får hjælp af Jack deJohnette (trommer) og Christian McBride (bas)
Soulive: No place like soul (Stax) -nu med fast forsanger; Toussaint (ikke Allen)
Nils Landgren Funk Unit: License to funk (Act) med Ray Parker jr.
Terence Blanchard: Tale og god's will -a requiem for Katrina (Blue Note)
Antonio Sanchez: Migration (Camjazz) -han er på tur i DK i september måned med bla. Søren Møller på piano
Matthew Shipp: Piano vortex (Thirsty Ear) -denne gang er det akustisk
NHØP Trio: The unforgettable NHØP Trio Live (Act) -liveindspilninger fra 1999 og 2005
Julie Maria: På kanten af virkelighed (Playground) -med Christoffer Møller
Susanna: Sonata mix dwarf cosmos (Rune Grammofon) -uden the Magical Orchestra, men alligevel med mange spændende gæster på Susanna Wallumrøds solodebut
Dave Brubeck: Indian summer (Telarc) -solo
Jacky Terrasson: Mirror (Blue Note)
Michel Portal: Bird watcher (Emarcy)
Ketil Björnstad: Devotions (Emarcy)
Charlie Hunter Trio: Mistico (Fantasy)
Nicolai Munch Hansen: I wanna do right but not right now (Loveland)
Beautiful Day: Live at Sun Ship (Loveland)
September
John Scofield: This meets that (Emarcy) -med Bill Stewart (trommer) og Steve Swallow (bas)
Rigmor Gustafsson: Alone with you (act) -denne gang har hun selv skrevet materialet
Solveig Slettahjell: Domestic songs (Act)
Manu Katché: Playground (ECM) -med bla. Trygve Seim (sax)
Charlie Hunter & Bobby Previte as Groundtruther: Altitude (Thirsty Ear) -med John Medeski på keyboards
Gwyneth Herbert: Between me and the wardrobe (Blue Note) -produceret af Seb Rochford fra Acoustic Ladyland og Polar Bear
Diana Krall: The very best of Diana Krall (Verve)
Oz Noy: Fuzzy (Magnacarta)
Lars Winther Trio: Nordic by nature (Your Favorite)
Søren Lampe: Get loose (Calibrated) -dansk jazzvokal
Ginman feat. Jimmy Jørgensen (Universal) -fra Hotel Hunger over Taxa til Ginman
Supersilent: 8 (Rune Grammofon)
Stacey Kent: Breakfast on the morning tram (Blue Note)
Dave Douglas: Live at The Jazz Standard (Green Leaf/Koch)
søndag, august 05, 2007
DR's musikcomputer har fået hedeslag
Det er søndag eftermiddag. Sommeren er endelig kommet tilbage. Efter juli måneds usædvanligt dårlige præstation, har august endnu en gang bestemt sig for at vise hvordan den danske sommer skal se ud.Dab radioen er sat på som lydtapet og som vanligt er det DR Jazz der er valgt. Jeg ligger ikke mærke til melodierne, men lige pludselig sidder jeg og nynner med, duften af appelsiner og nelliker spreder sig i rummet og marcipanen klistrer sig fast i ganen. Det er Red Garland Trio med WINTER WONDERLAND??!
Kan DRs store musikcomputer også få hedeslag? For det er forhåbentlig ikke en menneskevalgt melodi.
Damn, hvor jeg savner en gammeldags pladevender som introducerer melodien som han vel at mærke selv har valgt. P3 dækker jo ikke ligefrem behovet, med deres uendelige båndsløjfe (eller loop, hvis du er 30 år) af hysterisk lavpandet sjoversnak.
Kan du huske dengang man på P3 kunne høre Hymn to freedom med Oscar Peterson Trio på en ganske almindelig onsdag morgen?
Jeg er tilbage på min Jazznytpind, hvor jeg vil rapportere om stort og småt fra jazzens verden.
Der kommer snart en masse nyt om efterårets mange pladeudgivelser og jazzkoncerter.
Indtil da kan du tjekke spillestedet Fermatens jazzklub, der går under navnet Moor Jazz og deres musikprogram i efteråret på www.moorjazz.dk
Niels Lan Doky på DVD
I slutningen af juni måned blev der udsendt nogle jazzDVD'er, som er interessante med danske øjne og ører. Selskabet Wienerworld har udsendt to DVD'er, hvor Niels Lan Doky sammen med trommeslageren Alvin Queen og bassisten Pierre Boussaguet er backing for nogle af jazzens hot shots. Den ene er med den afdøde saxofonist Bob Berg og den anden er med trompetisten Randy Brecker, som lige har spillet i Danmark sammen med Niels Lan Doky. Begge koncerter stammer fra en jazzfestival i Geneve i 1994. Titlerne er henholdsvis Bob Berg Quartet: The Geneva Concert og Randy Brecker Quartet: The Geneva Concert.
Trommeslageren Billy Cobham har i nogle år haft den danske guitarist Per Gade, som medlem af sit Culturemix, det kan opleves på koncertDVD'en Billy Cobham - Culture Mix: The Paris Concert, som er en koncert fra jazzklubben New Morning i Paris i 2002.
www.wienerworld.com/wworld.php
Skal Wesley Snipes spille Monk?
Ifølge MTV's movieblog er Wesley Snipes et af emnerne til, at spille hovedrollen som Thelonious Monk i en film om pianistens liv. Instruktøren Leon Ichaso har netop haft premiere i USA på filmen El Cantante om salsasangeren Hector Lavoe. Ichaso har tidligere samarbejdet med Snipes på filmen Sugar Hill fra 1994. Denzel Washington har også været blandt emnerne som Monk.
Jazz i Holbæk
Holbæk Jazz Klub der for et par år siden passerede de 50 år frister endnu en gang med et program der tør kigge ud i verden. Den første koncert i efteråret afholdes d. 15. september og er med Bülow/Besiakow Quartet feat. Bernt Rosengren. Tenorsaxofonisten Bernt Rosengren fra Sverige er en veteran på den europæiske jazzscene.
Jazzklubbens World Jazz Festival præsenterer Mais Uma, Thomas Clausen med Celia Malheiros og Carlos Malta fra Brasilien, World on a String og Fra De Varme Lande.
Desuden er der koncerter med Mikkel Ploug Group feat. Mark Turner, Erling Kroners New Music Orchestra feat. Helle Hansen og en aften med "Upcoming Bands" Lars Winther Trio og EXIL.
Sæsonen sluttes af med en julekoncert med DR Big Band med Eivør Palsdottir og Bobo Moreno.
Holbæk Jazz Klub: www.holjazz.dk