lørdag, november 10, 2007
DR Jazz R.I.P.
I den forgangne uge viste DR2 intet mindre end tre programmer om og med jazzmusik. Tirsdag og onsdag var der to halvtimes programmer fra sommerens Copenhagen Jazz Festival. Begge programmer havde det til fælles at de ikke var produceret af DR. Torsdag viste de dokumentarfilmen om Marilyn Mazur, som Chr. Braad Thomsen havde lavet sidste år. Det er dejligt at Danmarks Radio viser nogle programmer om en musikstilkart, som de har været verdensførende indenfor. Men behøver programmerne at blive vist om eftermiddagen, før man har fået fri fra arbejde??? Man signalerer ihvertfald at man synes at jazzen er ret ligegyldig.
Danmarks Radio er ikke længere verdensførende indenfor optagelse og dokumentation af jazzscenen, og bliver det nok heller aldrig igen. Skal vi græde snot over det? Ja og nej.
Ja, fordi DR har et fantastisk arkiv over dansk jazz fra de sidste over 40 år, og tilsyneladende ikke får det over de næste 40 års dansk jazz.
Nej, fordi jazz- og musikscenen har ændret sig så meget de sidste 5 år, hvor DR overhovedet ikke har formået at følge med. Dvs. det gjorde de faktisk engang. For 3-4 år siden havde de feks. et ganske udemærket DR Jazz site, hvor der var artikler, interviews, musikeksempler og anmeldelser. Det blev sidenhen droslet ned, til kun at omfatte pladeanbefalinger. I denne uge blev DR Jazz sitet endegyldigt lukket ned. Nu henvises man til P2's programside for jazz, hvor der reklameres for programmer med for længst afdøde musikere og et fem måneder gammelt DMA Jazz Awards 2007 program.
I guder, hvor er det sølle!
-og så har jeg ikke en gang nævnt at DR Jazz live er lukket :-(
Billedet er hentet fra en japansk Herbie Hancock plade, han kan ihvertfald tillades at blive tituleret DR. JAZZ......
PS: Efter jeg havde skrevet ovenstående, kom jeg i tanke om archive.org hvor man kan finde for længst hedengangne sider fra internettet, og altså også www.dr.dk/jazz. Det er en nedslående oplevelse at besøge, jeg havde helt glemt, hvor gode nogle sider de lavede en gang.
Prøv selv at kigge her: http://web.archive.org/web/*/http://www.dr.dk/jazz
Jeg har lyst til at sige noget, men er helt stum. Hvor er det trist, trist, trist. Så meget desto endnu vigtigere bliver "JazzNyt" i fremtiden. Keep up the good work
SvarSletHej Jesper
SvarSletTak skal du have.
-og du kan stole på at jeg fortsætter, men om det bliver i 40 år kan jeg ikke love ;-)