søndag, april 13, 2008
Jazznyt fylder 4 år idag
Nærværende jazzblog har nu været i gang i 4 år. I løbet af den tid er der selvfølgelig sket forandringer på den danske jazzscene. Den nok allerstørste er, at DR for 4 år siden var en vigtig medspiller på dansk jazz, det er de ikke længere. Det er selvfølgelig en skam, og noget man kan bruge meget tid på at græde over. Men DR har åbenbart besluttet sig for, at de ikke vil være en del af det danske åndsliv længere (her tænker jeg selvfølgelig ikke kun på jazzen). De vil ikke være med til at opdrage eller vække undren og nysgerrighed hos brugerne af deres medier. De vil underholde...med X-Faktor. Et eller andet sted skær det sgu' i hjertet, når de disker op med koncert på Rådhuspladsen midt i København, hvor Laura og Martin kastes for folket. Er det virkelig DR's opgave at arrangere middelmådige koncerter, der kvalitetsmæssigt kan måle sig med det, man kan møde på Herning Centrets intermistiske scene torsdag eftermiddag i indkøbstravlheden. DR har altid været istand til at lave lorteprogrammer og det må de gerne blive ved med. Men det gør ondt, når man ved, at produktionsomkostningerne på en enkelt Rådhuspladskoncert kunne finansiere Jazzlive i helt et år. Alle pengene behøver da ikke, at gå til promovere en teenager fra Ørum, som alle har glemt om et år.
Mens DR's dækning af dansk jazz er blevet mindre og mindre, er der kommet mere og mere af den. Der er koncerter overalt i det ganske land med dansk kvalitetsjazz. Der udgives hver uge 2-3 danske jazz CD'er. Ikke alle er af højeste kvalitet. Men rigtigt mange af dem er så gode at de fortjener en bedre skæbne end bare at blive udsendt. De fortjener at blive omtalt, så den almindelige jazzforbruger/ elsker/ nyder kan blive orienteret om, hvad der sker på den danske jazzscene.
Det er det jeg forsøger at gøre noget ved på denne blog, som er stort set alene om, at skrive om dansk jazz på nettet. Jeg skriver det hele på bloggen selv. Jeg får heldigvis en masse materiale tilsendt, så der er konstant nye plader der skal lyttes af og skrives om. Der kommer emails om koncerter og lignende. Desuden finder jeg også selv noget, når jeg læser på andre jazznyhedssider på nettet. Nogle af dem finder du på linklisten ude i siden.
Tak fordi du besøger min jazzblog.
Hej Niels
SvarSletTil lykke med føsdagen. Jeg er en ivrig bruger af din blog. Det er fanme godt gået med 4 år - og kvaliteten er i top!!!
Ærgerligt at mødet blev flyttet - det var sgu da noget rod - altid farligt at flytte rundt med mange folks kalendere....
Men keep the cool jazzblogspirit
Mvh Pjotr
www.giantsteps.dk
www.jakadaba.dk
Tommel meget højt op. Hurra, congrats
SvarSlet