onsdag, september 03, 2008
Dompan er død
I 1949 blev der afholdt en jazzfestival i Paris, som siden viste sig at være en milpæl i, ikke bare europæisk men også international jazz. Miles Davis og Charlie Parker var blandt de optrædende og det svenske orkester, der senere blev kendt som Parisorkestern, hvor bla. Putte Wickman, Alice Babs og Arne "Dompan" Domnerus var medlem.
Klarinetisten og alt-saxofonisten Dompan fik sit internationale gennembrud ved den lejlighed. Han havde allerede slået sit navn fast i fødelandet Sverige hos folk som Thore Erling. I 50'erne spillede han med Lars Gullin, Clifford Brown og Quincy Jones, i 60'erne med Georg Riedel og Jan Johanson og fra 1968 med Bengt Hallberg (ja, det er Arne Domnerus der spiller på TV-køkkenet klassikeren Truddelutter). Han ledte fra 1966-1981 det svenske Radiojazzgruppen. Han har spillet med en lang række danske jazzmusikere, som feks. Bo Stief og Jesper Thilo. Blandt hans mest kendte indspilninger er en af de mest kendte svenske jazzplader overhovedet: Jazz at The Pawnshop, der både er kendt for den fine musikalske kvalitet, men den er også en Hifi-nørd plade, pga den specielle indspilning, der opfangede en masse lyde i lokalet, bla. kasseapparatet.
Arne Domnerus er død efter længere tids sygdom, 83 år gammel.
Ovenstående billede kan købes som plakat her: www.fotolio.eu/Jazz%20Poster.html
"(ja, det er Arne Domnerus der spiller på TV-køkkenet klassikeren Truddelutter)".
SvarSletKan det mon vaere rigtigt? - Truddelutt er ganske vist af Bengt Hallberg, der spiller klaveret, men der er jo slet ingen sax i det stykke...
For helgoland da, det er jo helt rigtigt. Jeg skriver det, fordi jeg havde en senere indspilning af nummeret i tankerne, hvor Dompan spiller.
SvarSlet