mandag, november 02, 2009

Kortjazznyt


Guitaristen Jimmy Campbell er død. Han døde lørdag d. 31. oktober efter et langt og begivenhedsrigt liv. Under 2. verdenskrig startede han Harlem Kiddies sammen med med broderen Jonny Campbell og trommeslageren Kaj Timmermann. Efter krigen blev bandet til Jonny Campbells Sextet, stadig med Jimmy som medlem. De to brødre fulgtes siden i tykt og tyndt.
Jimmy Campbell blev født d. 31. marts 1916.
Det kan anbefales at lytte til (eller meget bedre, Køb den!) Little Beat Records' udgivelse fra 2006, Jonny Campbell sextet vol. 1 1951-1962. Den indeholder mange suveræne eksempler på Jimmy's store evner som jazzguitarist.
Læs mere her: http://jazzkjeld.typepad.com/neworleansdelight/2009/11/jimmy-campbell-er-d%C3%B8d.html
Den amerikanske organist Sam Yahel kan i den kommende tid opleves i Danmark sammen med Kresten Osgood på trommer og Anders AC Christensen på bas. Den første koncert d. 17. november i Huset 1. sal er dog uden AC, men istedet med Jonas Westergaard og Jesper Løvdal er med på saxofon. Dagen efter er det atter på Huset, nu med AC. Herefter kører turen frem til d. 28. november, hvor den slutter på Paletten i Viborg.
Kresten Osgood: osgood.funky.dk

Kvartetten Spring med Torben Snekkestad på sax, Anders Banke på klarinet og sax, Peter Bruun på percussion og Jonas Westergaard på bas spiller på Jazzhouse d. 3. nov. og dagen efter i Århus på Café Lobby i Musikhuset.
My Space: www.myspace.com/musicspring

Martin Lutz sendte i 2004 en CD til Jazznyt-bloggen. Det var han faktisk den første der gjorde. Nu er CD'en genudgivet digitalt. Den kan hentes på iTunes. Den hedder Journey of the sledgedog and the camel og jeg skrev bla. dengang at det var en behagelig omgang swingende groovy og melodisk jazz.

D. 5. november er der debat på Råhuset i København V. Her debateres der under overskrifterne "Hvilken rolle spiller jazz, kompositionsmusik og andre eksperimenterende genrer fortsat i den musikalske udvikling i Danmark? Kan de smalle genrer lære noget af mainstreamen?"
I panelet sidder Jazzhouse-bossen Lennart Ginman, der på det seneste har fået sin sag for på jazzblog.dk, hvor der er en livlig debat om Jazzhouse's musikprogramlægning. Herudover er det Torben Sangild, Kenneth Bager og Frederik Thaae. Knud Romer er moderator.
www.wundergrund.dk/koncert/de-smalle-genrer-og-mainstreamen-hvem-bestemmer-kursen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar