søndag, november 15, 2009

Jamie Cullum: The Pursuit (Decca/Universal)

Stadig i godt humør
 
Der er gået 5 år siden han sidst udsendte et album. Dengang affødte det adskillige hits som Mind trick og Get your way. Nu er Jamie Cullum atter klar til, at indtage højttalerne med The pursuit.
Cullum er en popsanger der også spiller jazzklaver. Han bevæger sig frit mellem de to genrer. Den nye plade er ingen undtagelse. Han indleder pladen med Just one of those things i selskab med The Count Basie Orchestra. Den bliver spillet ligeså friskt og direkte som man kender det fra Cullum, endda med en saxsolo i midten.
Hvis pladen var fortsat i sammen takter, kunne den kategoriseres som en jazz-plade. Det gør den ikke, for Cullum vil også spille pop, som han feks. gør det på det efterfølgende nummer I'm all over it, der er typisk britpop-nummer.

Der er spredt en masse jazz-vibes ud over hele pladen, læg feks. øre og krop til You and me are gone. I up-tempo humør i stil med Goodmans Sing sing sing og med en energisk pianosolo hen mod slutningen laver Cullum et fedt partynummer, der nok kan sætte gang i en fredag.

Nok er der gået 5 år, men der er ikke sket store musikalske revolutioner i det Cullum'ske hjørne og tak for det. Han har en unik plads på musikscenen, vildt musikalsk, smittende energi og underholdende.
På The Pursuit spiller han feks. også Rihanna's hit Don't stop the music og Stephen Sondheim's Not while I'm around fra Sweeney Todd.
Pladen lukkes med Music is through, hvor der er gået dance-toner i den med lidt tilsat krydret klaver. Nærmest som Cullum goes Madonna.

Bonusinfo:

Pladen er også lavet i en deluxe-version, med en lang DVD med koncertklip, samt bonusnumre på CD'en. Bla. rulletekstnummeret som Cullum lavede til Clint Eastwoods fantastiske film Gran Torino.

Jamie Cullum: www.jamiecullum.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar