torsdag, januar 14, 2010

Ed Thigpen er død

Trommeslageren Ed Thigpen er død, han blev 79 år. Han døde d. 13. januar. Allerede som 20 årig i 1948 blev han professionel musiker hos Buddy Collette. Han bosatte sig i 1972 i Danmark, hvor hans indflydelse på den danske jazzscene og hos danske jazzmusikere blev stor. Både som musiker og underviser. Hans spil med viskere er specielt berømt. Så meget at han har lavet undervisningsbøger og DVD om at spille med viskere.
Thigpens diskografi er imponerende. Selvfølgelig er hans medvirken på Oscar Petersons Night Train i særklasse, da den har åbnet ørerne hos mange vordende jazzlyttere. Han spillede sammen bassisten Ray Brown hos Oscar Peterson fra 1959-1965, i en periode hvor trioen var ekstremt produktiv.
I Danmark lavede han i eget navn bla. pladerne Action-re-action sammen med bla. Palle Mikkelborg og Mads Vinding i 1974, Resource i 1973 sammen med Svend Asmussen. Herefter plader sammen med bla. Thad Jones og Ernie Wilkins Almost Big Band.
I de senere år lavede han feks. plader med Rhythm Features og Scantet, hvor han også sammen med de medvirkende danske musikere, bla. Jesper Bodilsen og Carsten Dahl også turnerede i USA.
Ed Thigpen: www.edthigpen.com
Mindegruppe på Facebook

Ingen kommentarer:

Send en kommentar