Hjem til DanmarkNiels Lan Doky fik i den forgangne uge sat jazzen højt på mediedagsordenen, da det blev offentliggjort at han er med i den gruppe af personer der står bag genåbningen af Jazzhus Montmartre. Han skal være musikchef på stedet. Niels Lan Doky har tidligere i sin karriere kredset omkring det legendariske jazzspillested. I 2004 genåbnede han stedet i nogle få dage og indspillede både plade og film i den anledning. I 2006 lavede han en musikalsk hyldest sammen med den svenske saxofonist Tomas Franck. Tidligt i karrieren i 1987 lavede han såmænd også en liveplade på Montmartre - det var dog i Nørregade.
Samtidig med offentliggørelsen af Montmartre-åbningen i Store Regnegade udgav Niels Lan Doky også en ny plade Return to Denmark, der markerer at Doky vender tilbage til Danmark efter 29 år i udlandet. Han har allieret sig med en gammel makker, trommeslageren Alex Riel og en ny makker i form af bassisten Morten Ramsbøl.
Pladen består af 10 numre med stor betydning for Doky. Det er en blanding af standards Som Here's that rainy day, How long has this been going on og Secret love, hvor den sidste blev indspillet af Dokys mor Birthe Erichsen i 1954 sammen med Arne Lamberths orkester under den danske titel Hemmelig kærlighed. En hilsen til Dokys far er der også i form af nummeret Alhambra af Francisco Tarrega. Det var et nummer som Doky som 5 årig hørte sin far spille på guitaren. Et nummer der fik Doky til så brændende at ville spille musik. En musikalsk hilsen til Montmartre er der øvrigt også i form af et Duke Jordan medley med numrene No problem og Jordu.
Niels Lan Doky er af mange elsket - heriblandt også denne blogbestyrer for evnen til at spille og kreere nogle sangbare, smukke melodier. Dem er der heldigvis også nogle stykker af på pladen. Den nok mest kendte Children's song fra Doky Brothers albummet fra 1995 tåler så absolut et genhør sammen med titelmelodien fra Doky's 1991-album Friendship, der afslutter albummet. Et par nye Doky kompositioner har også sneget sig ind.
Pladen stritter lidt i nogle forskellige retninger, med Alhambra som afvigeren der ikke rigtig passer ind i selskabet. Dokys egne kompositioner er af den slags, hvor jeg ikke kan lade være med at ville ønske mere. Det er der han er allerbedst og jeg er ret sikker på, at det også er noget han opdager når han i den kommende tid er på turné rundt omkring i Danmark.
Bonusinfo:
Niels Lan Doky spiller seks koncerter de kommende dage i Danmark og spiller senere på måneden i Paris
Niels Lan Doky: nielslandoky.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar