Jeg elsker den her plade! Intet mindre. Jeg kunne sagtens rulle ud med alle forbeholdene om, hvorfor jeg ikke skulle elske denne plade. Jeg er jazzblogger - endda af den progressive slags, bilder jeg ofte mig selv ind - og kan godt lide at være fremme i skoen. Så kommer der en plade med fire musikere der aldersmæssigt er at finde i efterløns-segmentet og som spiller jazz så gammelt som Charlie Parker!
Det siver ud af højttalerne med kærlighed til ren og uspoleret jazz. Jazz som er hørt tusinde gange før. Der er intet nyt på tapetet her. Men! Det er en plade der fungerer på trods af alle forbeholdene. Først og fremmest fordi de spiller godt. Det er der selvfølgelig så mange der gør. Der hvor pladen for alvor viser tænder er, at den overhovedet ikke viser tænder. De skal ikke bevise noget for nogen (andet end dem selv), det er ikke nødvendigt. De spiller fordi de ikke kan lade være. Kapelmesteren har siden 60'erne gang på gang fremvist sine store musikalske evner. Bare aldrig med det han startede med, at spille og siden har spillet hver eneste gang han øvede.
Charlie Parker, med et drys af Paul Desmond, Ornette Coleman og Eric Dolphy.
Karsten Vogel på altsax har sammen med The Jam Trioen lavet en hyldest til den jazz som startede det hele for Vogel, da han som 14 årig fik en EP med Charlie Parker, hvor nummeret My old flame var blandt. Ole Matthiesen på klaver, Henrik Dhyrbye på bas og Ole Streenberg på trommer leverer kvalificeret medspil til Vogel, der med sin åbne og klare tone er en jazzforårsbebuder. Numre som All the things you are, Yesterdays, Yardbird suite og Billie's Bounce er med på en plade, der kan anbefales til alle der kan lide old school jazz spillet med kærlighed.
Karsten Vogel: www.karstenvogel.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar