Ekspressivt Rasmus Ehlers har sammen med sin gamle ven saxofonisten George Garzone lavet en opfølger til det otte år gamle album Brooklyn Days. De suppleres af bassisten Jonas Westergaard og trommeslageren Jakob Høyer.
Der lægges ud med det 23 minutter lange titelnummer As played by ear. Rasmus Ehlers indleder stille, nærmest undrende og spiller sig ind. Han klarer hjernen og kroppen og er rede til at møde publikum på Café Bartoff en aften under Copenhagen Jazzfestival sidste år. George Garzone kommer på, igen er der god tid. Der bygges op til en lang, vild, ekspressiv og vanvittigt velspillet saxsolo. Garzone er rundet af Coltrane-skolen og spiller så tiden står stille. Det er en af de store sjældne fornøjelser, hvor der er tid og plads til at musikerne og specielt Garzone spiller sig helt ud. Efter den lange solo fornemmes det næsten at Garzone tankes op igen, mens Ehlers spiller en meget mere fokuseret solo end det han startede med. Garzone har med sin solo spillet Ehlers frem og får fantastisk musik ud af den danske pianist.
Herefter får vi lov til at lade pulsen falde med ballade-standarden Soul Eyes, her er det ikke det vilde. Men i stedet en fokuseret saxofonist der skaber store følelser og igen spiller så man tror at det er Village Vanguard i New York og ikke Café Bartoff i København vi befinder os på. Så følger nummeret Hey open up af Garzone, der også var med på Garzone-pladen One Two Three Four fra 2007. Her er den helt anderledes, bla. i kraft af Ehlers pianospil og Westergaards effektive basspil.
Ved den netop overståede jazzfestival spillede kvartetten igen en række jobs og med denne plade får publikum en velkommen mulighed for at nyde musikken igen og igen, for det tåler den så rigeligt!
My Space: www.myspace.com/rasmusehlers
Ingen kommentarer:
Send en kommentar