lørdag, september 11, 2010

Skjult: De Sy7 Dødssynder (Skjult Recordings)

Teatralske synder
For nogle måneder siden skrev jeg om en EP, som den århusianske guitarist Jonas Kappel havde udgivet. Den indeholdte som bonus, nogle numre fra den kommende plade med Kappels gruppe Skjult. Jeg skrev at musikken havde potentiale til, at blive et undergrundshit. Nu er hele albummet klart og når jeg nu havde skrevet så pænt om musikken, så er det vel ganske logisk at der følges op på det. 


Skjult er ikke jazz. Hovedmanden Jonas Kappel har en fortid i jazzkvintetten Aurora, hvor fokus var Kappels kompositioner. Et par af medlemmerne i Skjult har da også betrådt jazzen, som feks. tangentspilleren Lars Fiil, der tidligere i år vandt Ung Jazz konkurrencen. Sophie Kronsted tager sig vokalen og det er med en tydelighed der er med til, at give musikken et særkende, der leder hen ad det teatralske. 


Kappels store interesse for filmmusik er tydelig i det kompositoriske og arrangementsmæssige arbejde, hvor der ikke spares på musikalske virkemidler og stemninger. Mellem de syv numre der handler om dødsynderne, ligefra Begær til Vrede er nogle små interludes - korte numre, der er med til at aflade og bygge op til næste nummer. Kappel har haft en masse elementer i spil og han kan styre dem. Det er et sammenhængende album, der vil en masse og overholder det meste.

Skjult: skjult.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar