mandag, november 08, 2010

Niels Christensen: Montmartre i Nørregade - Mig og Monten (People's Press) Bog

Historien om Montmartre i Nørregade
Endnu en bog om Montmartre. For et par år siden udkom Frank Büchmann Møllers monumentale værk Montmartre. Den nye udgivelse handler dog om Montmartre i Nørregade og er forfattet af førstehåndvidnet Niels Christensen.
Unge Niels var som militærnægter ansat hos Arnvid Meyer i det danske jazzcenter i Rønnede. Da man i 1976 åbnede Montmartre i Nørregade i det gamle Adlon, brugte man Arnvid Meyer som hjælp til at hyre jazzmusikere. En af indehaverne Kay Sørensen havde fidus til Niels Christensen, der kort tid efter blev ansat som musikchef. En stilling der indebar at han skulle stå for programlægning, pressearbejde og meget andet. Lydmand og DJ var også noget der snart kunne føjes til CV'et.
Niels Christensen viderebragte og udbyggede hurtigt legenden om Montmartre. Han forlod formularen med en fast dansk gruppe, der bakkede en ældre amerikansk stjerne op. Han tog endda rockmusikken indenfor dørene. I 1978 udløste koncerten med Shit & Chanel en indkaldelse til en kammeratlig samtale hos den danske jazzkreds, hvor han blev spurgt om hvad fanden han havde gang i? Bogen Mig og Mont'en fortæller indsigtsfuldt om hvad fanden Niels Christensen havde gang i.
Der er afsat en masse plads til, at fortælle om nogle af de markante kunstnere på Montmartre. Store og forskellige jazznavne som Tania Maria, Stan Getz, Tom Waits, Sonny Rollins, Pat Metheny, Cecil Taylor, Oscar Peterson, Miles Davis, James Brown, Gil Evans, Jaco Pastorius, Michel Camilo, Kenny G og Last Exit vidner om bredden som Niels Christensen fik lagt i programmet. Et program der op gennem 80'erne fik endnu mere rock på, bla. alle de daværende store danske navne.
Det er underholdende at læse alle røverhistorierne, som Niels Christensen har været god til at få med i en levende og personlig fortællestil.
Styrken ved bogen er netop det personlige. Det her er Niels Christensens egen historie, hvor specielt forholdet mellem den unge musikchef og den gamle garvede restauratør Jazz-Kay - der ikke vidste en bønne om jazz, men en hel del om restaurationslivet er spændende læsning. Da Jazz-Kay dør - kun 50 år gammel - havde forholdet mellem de to allerede knirket i nogle år. Sammenstød havde der været mange af, men Jazz-Kays eskalerende alkoholmisbrug gjorde at samarbejdet udviklede sig til et fornuftsægteskab på godt og ondt. Niels Christensen får mange af de besværlige situationer beskrevet troværdigt.
Bogen giver et indblik i en musikscene, der var markant anderledes i forhold til dagens musikscene. Her var det ikke offentlige støttekroner der sikrede flere ugentlige jazz- og rockkoncerter. Det var en frisk og modig musikchef der sammen med en restauratør der havde forstand på at sælge de våde varer i over 12 år skrev endnu et fantastisk kapitel i legenden om Montmartre.
Mig og Monten er en uomgængelig bog for musiknørder med interesse for levende musik. Men kan også anbefales til andre, da den får sat musikken og det der skete ind i den rette kontekst, med blik for hvordan musikscenen og dagens Danmark så ud i 1976-1989.

1 kommentar:

  1. For alle der kom i "Monten" er denne bog en herlig måde at rejse til bage til 70'erne og 80'erne. En tif hvor musikken blomstrede i København, folk gik i byen for at opleve, og racisme og fremmedhad var langt borte. Køb den og drønm dig tilbage.

    SvarSlet