Healing Jazz
Var man, som jeg helt forgabt i vibrafonisten Martin Fabricius' plade When sharks bite vil man ikke have svært ved at holde af The speed of why. Alligevel er den anderledes. Han samarbejder på pladen med en gammel studiekammerat fra Berklee College of Music, hvor de begge studerede i starten af 90'erne. Chris Lavender spillede dengang ligesom Martin Fabricius på vibrafon. I dag spiller Lavender på touch-guitar, det er en blanding mellem en bas og en guitar. Man spiller mere som på et klaver på instrumentet. Derudover er der tilføjet lidt diskret percusssion til musikken.
Fabricius har en særlig evne til at formidle melodiernes inderste væsen. Han skaber enkle rolige melodier, der smyger sig omkring kroppen og ind i hovedet og planter den samme ro som der er i musikken. Musikkens soundtrack-lignende egenskaber er med til, at løfte og understøtte følelser. Hvis jeg var filminstruktør...så!
Touch-guitaren er et finurligt instrument der placerer sig mellem lyden af et cembalo og tommelfingerbasspil. Det lyder heldigvis mindre specielt på pladen end som jeg har beskrevet det her. Den kunne let have placeret sig som et gimmick-instrument. Lavender er dog i så god musikalsk forbindelse med Fabricius at han understøtter Fabricius' helt eventyrlige vibrafonspil.
Det er en helende og smuk plade, der kan anbefales til en rolig kop kaffe mens man sidder og kigger ud af vinduet og lader skyerne glide forbi.
Martin Fabricius: martinfabricius.eu
Var man, som jeg helt forgabt i vibrafonisten Martin Fabricius' plade When sharks bite vil man ikke have svært ved at holde af The speed of why. Alligevel er den anderledes. Han samarbejder på pladen med en gammel studiekammerat fra Berklee College of Music, hvor de begge studerede i starten af 90'erne. Chris Lavender spillede dengang ligesom Martin Fabricius på vibrafon. I dag spiller Lavender på touch-guitar, det er en blanding mellem en bas og en guitar. Man spiller mere som på et klaver på instrumentet. Derudover er der tilføjet lidt diskret percusssion til musikken.
Fabricius har en særlig evne til at formidle melodiernes inderste væsen. Han skaber enkle rolige melodier, der smyger sig omkring kroppen og ind i hovedet og planter den samme ro som der er i musikken. Musikkens soundtrack-lignende egenskaber er med til, at løfte og understøtte følelser. Hvis jeg var filminstruktør...så!
Touch-guitaren er et finurligt instrument der placerer sig mellem lyden af et cembalo og tommelfingerbasspil. Det lyder heldigvis mindre specielt på pladen end som jeg har beskrevet det her. Den kunne let have placeret sig som et gimmick-instrument. Lavender er dog i så god musikalsk forbindelse med Fabricius at han understøtter Fabricius' helt eventyrlige vibrafonspil.
Det er en helende og smuk plade, der kan anbefales til en rolig kop kaffe mens man sidder og kigger ud af vinduet og lader skyerne glide forbi.
Martin Fabricius: martinfabricius.eu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar