mandag, marts 07, 2011

KortJazzNyt Uge 10 2010

Lidt gratis musik skal der også til en gang i mellem.
Så her er nogle meget hotte downloadtips.
Da Robert Glasper Experiment og Lupe Fiasco spillede på klubben Blue Note i New York forrige weekend var det med nogle prominente gæsteoptrædende. Rapperne Mos Def og Kanye West crashede festen, hvordan det lød kan du høre her:
www.cisconyc.com/2011/03/due-to-overwhelming-demand-from-my.html

Den næste er en gratis sampler med 9 numre fra Impossible Ark Records bagkatalog. Pladen er sammensat af selskabets A&R mand Ben Lamdin, der også står bag projektet Nostalgia 77 som der findes to numre med på sampleren.
impossiblearkrecords.bandcamp.com/album/impossible-ark-label-compilation

Palle Mikkelborg er lige blevet 70 år. For nogle få måneder siden spillede han i Baden Baden sammen med Terje Rypdal. Her blev de musikalsk udfordret af den tyske gruppe Zeitkratzer, der tidligere har lavet noise-eksperimenter med japaneren Merzbow og genopført Lou Reed's vanvittige feedbackalbum Metal Machine Music. Her er de noget mere afdæmpede i optagelsen fra den tyske radiostaion SWR: bogardjazz.blogspot.com/2011/02/zeitkratzer-vs-terje-rypdal-palle.html

All About Jazz New York har ændret navn til New York City Jazz Record. Det er her du kan downloade magasinet, hvor der står en masse om hvad det sker i jazzens hovedstad. Ligeledes er der masser af anmeldelser i magasinet. I det seneste nummer finder man feks. anmeldelser af plader med Dahl/Vinding/Riel, Niels Præstholm og Ulrik/Mogensen/Bodilsen/Colligan.
nycjazzrecord.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar