Funky Nikolaj
Det er ikke så lang tid siden, at han højst overraskende gav den som crooner alene ved pianoet med 12 sange til modne elskere. Nu er han tilbage i det element hvor han gennem årene har fået mange fans på landets koncertscener. I spidsen for Bentzon Brotherhood på keyboard og vokal er Nikolaj Bentzon one of a kind herhjemme. Med fødderne plantet solidt i 70'ernes funky jazz - hvor jazzede folk med megaafro og store solbriller var virkeligt hippe (læs: Herbie Hancock). Bentzon kan sin Hancock og smider på pladens andet nummer Mr. Turn Coat (og mange andre steder) en elpiano solo som var den snydt ud af næsen på Hancock - og da jeg er mere end almindeligt glad for Hancock - glider den lige så ubesværet ned som var det en Old Gambrinus Dark (fra Hancock Bryggeriet - knapt så funky, men det smager godt).
Herefter skifter Bentzon fokus og leger med mere nutidige klubrytmer på Techno Inferno - med umanerligt meget gang i den. Pladen afsluttes med et remix af nummeret og det er en skam at Bentzon ikke har ladet en anden remixe nummeret - for den er ikke vanvittigt anderledes fra originalen. Nikolaj Bentzon er jo jazzmand og har lavet en umanerligt smooth udgave af Mingus' Good Bye Pork Pie Hat - ikke noget for jazzpolitiet - men meget Nikolaj Bentzon-agtigt.
Musikken på pladen er pånær 2 numre fra en næsten 5 år gammel studieindspilning. De to nye numre viser at Bentzon Brotherhood er på vej i en ny retning, der stadig er lige så funky som den plejer.
Iøvrigt medvirker legenden og guitaristen Wah Wah Watson på enkelte af numrene.
Bonusinfo:
Bentzon Brotherhood spiller Karens Minde Kulturhus d. 5. juli kl 19.00
Nikolaj Bentzon: nikolajbentzon.com
Det er ikke så lang tid siden, at han højst overraskende gav den som crooner alene ved pianoet med 12 sange til modne elskere. Nu er han tilbage i det element hvor han gennem årene har fået mange fans på landets koncertscener. I spidsen for Bentzon Brotherhood på keyboard og vokal er Nikolaj Bentzon one of a kind herhjemme. Med fødderne plantet solidt i 70'ernes funky jazz - hvor jazzede folk med megaafro og store solbriller var virkeligt hippe (læs: Herbie Hancock). Bentzon kan sin Hancock og smider på pladens andet nummer Mr. Turn Coat (og mange andre steder) en elpiano solo som var den snydt ud af næsen på Hancock - og da jeg er mere end almindeligt glad for Hancock - glider den lige så ubesværet ned som var det en Old Gambrinus Dark (fra Hancock Bryggeriet - knapt så funky, men det smager godt).
Herefter skifter Bentzon fokus og leger med mere nutidige klubrytmer på Techno Inferno - med umanerligt meget gang i den. Pladen afsluttes med et remix af nummeret og det er en skam at Bentzon ikke har ladet en anden remixe nummeret - for den er ikke vanvittigt anderledes fra originalen. Nikolaj Bentzon er jo jazzmand og har lavet en umanerligt smooth udgave af Mingus' Good Bye Pork Pie Hat - ikke noget for jazzpolitiet - men meget Nikolaj Bentzon-agtigt.
Musikken på pladen er pånær 2 numre fra en næsten 5 år gammel studieindspilning. De to nye numre viser at Bentzon Brotherhood er på vej i en ny retning, der stadig er lige så funky som den plejer.
Iøvrigt medvirker legenden og guitaristen Wah Wah Watson på enkelte af numrene.
Bonusinfo:
Bentzon Brotherhood spiller Karens Minde Kulturhus d. 5. juli kl 19.00
Nikolaj Bentzon: nikolajbentzon.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar