Når en jazzmusiker bliver mor
Anne Mette Iversen er tilbage med sin kvartet efter at hun har fået en søn. Den danske bassist der bor Brooklyn har ladet sig inspirere musikalsk af barslen hun har haft sammen med sønnen Milo. Hun kalder derfor også det nye album Milo Songs. Det er værd at bemærke at hun holder sammen på kvartetten der lavede dobbeltalbummet Best of the west/Many Places som jeg havde med på min liste over årets bedste jazzudgivelser i 2008 og albummet This is my house fra 2005. Saxofonisten John Ellis, trommeslageren Otis Brown III og pianisten Danny Grissett er med til at garantere at Iversens melodier stort set ikke kan leveres mere professionelt. Det er immervæk en præstation at holde sammen på en kvartet i New York, hvor musikere kommer og går i en rasende fart
På det forrige album var der mere tydelige referencer til det nordiske. Denne gang virker det til, at New York (og Brooklyn) har sat sig mere og mere i den danske bassist. De smukke melodier er stadig udgangspunktet for den velspillende kvartet. Men der har indsneget sig en kant og en vildskab i Iversens musik der ikke før har været tilstede i samme grad. Hun har lagt pænheden til side og er blevet mor med al den følelsesmæssige vildskab det indeholder.
Hun snyder os ikke for jazzlækkerier som Mother's child og The Terrace, hvor musikerne spiller det smukkeste de har lært. At der også spilles mindre straight jazz som på The Storm minder os om at det ikke er alt der er lige til.
www.annemetteiversen.com
www.brooklynjazz.org
Anne Mette Iversen er tilbage med sin kvartet efter at hun har fået en søn. Den danske bassist der bor Brooklyn har ladet sig inspirere musikalsk af barslen hun har haft sammen med sønnen Milo. Hun kalder derfor også det nye album Milo Songs. Det er værd at bemærke at hun holder sammen på kvartetten der lavede dobbeltalbummet Best of the west/Many Places som jeg havde med på min liste over årets bedste jazzudgivelser i 2008 og albummet This is my house fra 2005. Saxofonisten John Ellis, trommeslageren Otis Brown III og pianisten Danny Grissett er med til at garantere at Iversens melodier stort set ikke kan leveres mere professionelt. Det er immervæk en præstation at holde sammen på en kvartet i New York, hvor musikere kommer og går i en rasende fart
På det forrige album var der mere tydelige referencer til det nordiske. Denne gang virker det til, at New York (og Brooklyn) har sat sig mere og mere i den danske bassist. De smukke melodier er stadig udgangspunktet for den velspillende kvartet. Men der har indsneget sig en kant og en vildskab i Iversens musik der ikke før har været tilstede i samme grad. Hun har lagt pænheden til side og er blevet mor med al den følelsesmæssige vildskab det indeholder.
Hun snyder os ikke for jazzlækkerier som Mother's child og The Terrace, hvor musikerne spiller det smukkeste de har lært. At der også spilles mindre straight jazz som på The Storm minder os om at det ikke er alt der er lige til.
www.annemetteiversen.com
www.brooklynjazz.org
Ingen kommentarer:
Send en kommentar