I tirsdags startede serien der sætter fokus på nogle centrale personer i dansk jazz. Hvad er favoritterne, når det bliver helt personligt. I dag er turen kommet til en af de nye jazzanmeldere herhjemme. Han startede sitet jazzstjerner.dk i forsommeren i år, efter en voksende frustration over manglende anmeldelser af nye danske jazzudgivelser. Han havde selv udgivet pladen It's swing, not rocketscience i foråret og anmeldelserne væltede ikke ind, på trods af at den forrige udgivelse havde fået en Danish Music Award. Et halvt år efter udgivelsen er den endelig blevet anmeldt af de fleste, der plejer at anmelde jazzplader. Han er pianist, komponist og orkesterleder.
Martin Lutz 37 år (om fem dage)
Når man dag efter dag beskæftiger sig med musik på alskens forskellige måder og niveauer både professionelt og som hobby, som musiker, som lytter, som kritiker og ikke mindst som fan, kan det virke både uoverskueligt og nærmest lettere provokerende at stille sig selv opgaven at finde 10 favoritplader. Det jeg lytter til og elsker den ene dag er ikke nødvendigvis det jeg sætter på anlægget dagen efter, ligesom plader, der i perioder fylder meget pludselig mister deres ”plads” i bevidstheden. De nedenstående udgivelser er dog alle nogle, der har gjort et vedvarende indtryk på mig både professionelt hvor de i visse henseender tjener som forbilleder eller idealmål og personligt fordi de bevæger mig og rør ved mig. De emmer alle af nødvendighed, sjæl, ægthed, humor, kreativitet, teknisk overskud og unik musikalitet og repræsenterer således alle de ”kæpheste” jeg har fået efter mange efterrationaliseringer på min egen musikopfattelse og –forståelse. Jeg kan se kvaliteter i al slags musik hvis jeg søger (og det gør jeg som regel), men der er et stykke mellem de udgivelser, der lader mig lukke alt andet ude end musikken og nuet. Den evne har den nedenstående samling.
Mine 5 danske:
Hans Ulrik – Jazz And Mambo (Stunt 1998)
NHØP – The Eternal Traveller (Pablo 1984)
Mads Vinding Trio – The Kingdom (where nobody dies) (Stunt 1997)
Sinne Eeg – Waiting For Dawn (Calibrated 2007)
Christina Von Bülow Trio – Solitude (Music Mecca 1997)
Mine 5 danske (alternativ)
Djanzz – Junglejazz For Børn (Djanzz 2002)
Mads Vinding Trio – Six Hands, Three Minds, One Heart (Stunt 2000)
Cæcilie Norby – Cæcilie Norby (Blue Note 1995)
Jan Kaspersen Sextet – Blues For A Hip King (Olufsen 2006)
Søren Bebe Trio – From Out Here (Your Favourite Jazz 2010)
Mine 5 internationale:
Dollar Brand (Abdullah Ibrahim) – African Marketplace (Discovery 1979)
Monica Zetterlund/Bill Evans – Waltz For Debby (Philips 1964)
Pat Metheny Group – Speaking Of Now (Warner 2002)
Toots Thielemans/Kenny Werner - Toots Thielemans/Kenny Werner (Universal 2001)
Michel Camillo – One More Once (Columbia 1994)
Mine 5 internationale (alternativ):
Brad Mehldau – Elegiac Cycle (Warner 1999)
Herbie Hancock – Cantaloupe Island (Blue Note 1994)
Keith Jarret Trio – The Out Of Towners (ECM 2004)
Jan Johansson – Jazz På Svenska (Megafon 1964)
Dr. John – In A Sentimental Mood (Warner 1989)
Martin Lutz 37 år (om fem dage)
Når man dag efter dag beskæftiger sig med musik på alskens forskellige måder og niveauer både professionelt og som hobby, som musiker, som lytter, som kritiker og ikke mindst som fan, kan det virke både uoverskueligt og nærmest lettere provokerende at stille sig selv opgaven at finde 10 favoritplader. Det jeg lytter til og elsker den ene dag er ikke nødvendigvis det jeg sætter på anlægget dagen efter, ligesom plader, der i perioder fylder meget pludselig mister deres ”plads” i bevidstheden. De nedenstående udgivelser er dog alle nogle, der har gjort et vedvarende indtryk på mig både professionelt hvor de i visse henseender tjener som forbilleder eller idealmål og personligt fordi de bevæger mig og rør ved mig. De emmer alle af nødvendighed, sjæl, ægthed, humor, kreativitet, teknisk overskud og unik musikalitet og repræsenterer således alle de ”kæpheste” jeg har fået efter mange efterrationaliseringer på min egen musikopfattelse og –forståelse. Jeg kan se kvaliteter i al slags musik hvis jeg søger (og det gør jeg som regel), men der er et stykke mellem de udgivelser, der lader mig lukke alt andet ude end musikken og nuet. Den evne har den nedenstående samling.
Mine 5 danske:
Hans Ulrik – Jazz And Mambo (Stunt 1998)
NHØP – The Eternal Traveller (Pablo 1984)
Mads Vinding Trio – The Kingdom (where nobody dies) (Stunt 1997)
Sinne Eeg – Waiting For Dawn (Calibrated 2007)
Christina Von Bülow Trio – Solitude (Music Mecca 1997)
Mine 5 danske (alternativ)
Djanzz – Junglejazz For Børn (Djanzz 2002)
Mads Vinding Trio – Six Hands, Three Minds, One Heart (Stunt 2000)
Cæcilie Norby – Cæcilie Norby (Blue Note 1995)
Jan Kaspersen Sextet – Blues For A Hip King (Olufsen 2006)
Søren Bebe Trio – From Out Here (Your Favourite Jazz 2010)
Mine 5 internationale:
Dollar Brand (Abdullah Ibrahim) – African Marketplace (Discovery 1979)
Monica Zetterlund/Bill Evans – Waltz For Debby (Philips 1964)
Pat Metheny Group – Speaking Of Now (Warner 2002)
Toots Thielemans/Kenny Werner - Toots Thielemans/Kenny Werner (Universal 2001)
Michel Camillo – One More Once (Columbia 1994)
Mine 5 internationale (alternativ):
Brad Mehldau – Elegiac Cycle (Warner 1999)
Herbie Hancock – Cantaloupe Island (Blue Note 1994)
Keith Jarret Trio – The Out Of Towners (ECM 2004)
Jan Johansson – Jazz På Svenska (Megafon 1964)
Dr. John – In A Sentimental Mood (Warner 1989)
Bonusinfo:
Musikeren Martin Lutz: martinlutz-music.dk
Musikeren Martin Lutz: martinlutz-music.dk
Anmelderen Martin Lutz: jazzstjerner.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar