Velspillet og charmerende banalt
Fusionsjazzen er ikke død. Det har jeg konstateret flere gange indenfor det seneste år her på bloggen. Udgivelser med Aske Bentzon, Mikkel Nordsø, Jens Haack, Nikolaj Bentzon, Henrik Andersen og Carsten Sindvald har været at finde blandt mine anmeldelser. Det er alle musikere der som jeg har passeret de fyrre år (og lidt til). Det forklarer passionen for fusionsjazzen. Den stagnerede vel mere eller mindre i midten af firserne? Derfor er det interessant når et projekt som Humann'O'Project dukker op. Musikerne er alle i tyverne og de spiller fusionsjazz af den klassiske melodiske slags. Jeg bliver blød, når jeg hører fusionsjazz spillet så friskt og ligetil som de gør. Enkelte gange hænger der en tung firserånde ind over musikken. Men det står ikke i vejen for dem og bruges kun som et element i en større sammenhæng. Lyden er mere nutidig og organisk end den man blev præsenteret for i 80'erne.
Det er bassisten Christian Houmann der står i spidsen for Humann'O'Project. Han har skrevet al musikken. Han omgiver sig blandt andet med Samuel Hejslet på sax og EWI (selvfølgelig), Scott Westh på trompet og flugelhorn og Mikkel Leth-Nissen på piano og Rhodes. De har alle andel i at pladen falder så flot ud. Trompetisten Scott Westh får vist sine flotte solistevner flere gange, lyt feks. til den smukke titelmelodi. Pladen kunne såmænd godt være lavet for 20 år siden eller tidligere. Der er feks. nummeret One 2 go der kunne lyde som introen til et lørdags-underholdningsprogram fra midten af 80'erne med Jarl Friis Mikkelsen som vært. Charmerende og banalt og jeg kan ikke stå for det. Specielt fordi det er velspillet og håndværksmæssigt i orden. Havde det været i 80'erne, havde alle musikerne været efterspurgte studiemusikere.
christianhoumann.dk
Fusionsjazzen er ikke død. Det har jeg konstateret flere gange indenfor det seneste år her på bloggen. Udgivelser med Aske Bentzon, Mikkel Nordsø, Jens Haack, Nikolaj Bentzon, Henrik Andersen og Carsten Sindvald har været at finde blandt mine anmeldelser. Det er alle musikere der som jeg har passeret de fyrre år (og lidt til). Det forklarer passionen for fusionsjazzen. Den stagnerede vel mere eller mindre i midten af firserne? Derfor er det interessant når et projekt som Humann'O'Project dukker op. Musikerne er alle i tyverne og de spiller fusionsjazz af den klassiske melodiske slags. Jeg bliver blød, når jeg hører fusionsjazz spillet så friskt og ligetil som de gør. Enkelte gange hænger der en tung firserånde ind over musikken. Men det står ikke i vejen for dem og bruges kun som et element i en større sammenhæng. Lyden er mere nutidig og organisk end den man blev præsenteret for i 80'erne.
Det er bassisten Christian Houmann der står i spidsen for Humann'O'Project. Han har skrevet al musikken. Han omgiver sig blandt andet med Samuel Hejslet på sax og EWI (selvfølgelig), Scott Westh på trompet og flugelhorn og Mikkel Leth-Nissen på piano og Rhodes. De har alle andel i at pladen falder så flot ud. Trompetisten Scott Westh får vist sine flotte solistevner flere gange, lyt feks. til den smukke titelmelodi. Pladen kunne såmænd godt være lavet for 20 år siden eller tidligere. Der er feks. nummeret One 2 go der kunne lyde som introen til et lørdags-underholdningsprogram fra midten af 80'erne med Jarl Friis Mikkelsen som vært. Charmerende og banalt og jeg kan ikke stå for det. Specielt fordi det er velspillet og håndværksmæssigt i orden. Havde det været i 80'erne, havde alle musikerne været efterspurgte studiemusikere.
christianhoumann.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar