The Beatles, Schönberg, noise og jazz
Måske har jeg bare nogle fjollede associationer. Men når jeg hører den finske guitarist Markus Pesonen i selskab med det elleve mand store orkester Hendectet på debutalbummet HUM, synes jeg at det lyder som en tur i en sauna. Vel at mærke inklusive koskenkorva, en nøgentur i sneen og pisk med et ris af grene. Hans musikalske referencer inkluderer både The Beatles og Schönberg. Noise og Jazz.
Der er flere højdepunkter, som feks. Sugar Rush der fungerer suverænt med en form for tæmmet vildskab. Reliver er en smuk og svævende saxofonbåret ballade. Hullun Paperit er over-the-top vanvid. Vi kommer med andre ord vidt omkring. Pladens to covernumre er musikalske fornøjelser. Charles Mingus' Goodbye Pork Pie Hat indledes smukt af Elena Setién på violin, hvorefter den store blæsersektion med tre sax'er, trompet, trombone og tuba sætter ind. Blandt blæserne finder vi blandt andet de to saxofonister fra Girls in Airports; Martin Stender og Lars Greve. Lennon/McCartney's A day in the life får lov til at lukke pladen, hvor Elena Setién synger for. En helt fantastisk afslutning på en plade, der præsenterer en lang række yngre supertalentfulde jazzmusikere. Pesonen færdiggjorde en master som musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2010. Det er tydeligt at han her har lært mange af musikerne at kende. Feks. er trompetisten Tobias Wiklund og bassisten Adam Pultz Melbye fra Maria Faust Group med i bandet. Det er ikke tilfældigt at jeg nævner Faust's gruppe. Er det en gruppe man har kendkab til og synes om, går man ikke galt i byen med Markus Pesonen Hendectet.
Til sidst vil jeg fremhæve pladecoveret, der er gennembearbejdet flot. En sand æstetisk nydelse med en lille smuk overraskelse der folder sig ud, når man åbner coveret.
markuspesonen.com
Måske har jeg bare nogle fjollede associationer. Men når jeg hører den finske guitarist Markus Pesonen i selskab med det elleve mand store orkester Hendectet på debutalbummet HUM, synes jeg at det lyder som en tur i en sauna. Vel at mærke inklusive koskenkorva, en nøgentur i sneen og pisk med et ris af grene. Hans musikalske referencer inkluderer både The Beatles og Schönberg. Noise og Jazz.
Der er flere højdepunkter, som feks. Sugar Rush der fungerer suverænt med en form for tæmmet vildskab. Reliver er en smuk og svævende saxofonbåret ballade. Hullun Paperit er over-the-top vanvid. Vi kommer med andre ord vidt omkring. Pladens to covernumre er musikalske fornøjelser. Charles Mingus' Goodbye Pork Pie Hat indledes smukt af Elena Setién på violin, hvorefter den store blæsersektion med tre sax'er, trompet, trombone og tuba sætter ind. Blandt blæserne finder vi blandt andet de to saxofonister fra Girls in Airports; Martin Stender og Lars Greve. Lennon/McCartney's A day in the life får lov til at lukke pladen, hvor Elena Setién synger for. En helt fantastisk afslutning på en plade, der præsenterer en lang række yngre supertalentfulde jazzmusikere. Pesonen færdiggjorde en master som musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2010. Det er tydeligt at han her har lært mange af musikerne at kende. Feks. er trompetisten Tobias Wiklund og bassisten Adam Pultz Melbye fra Maria Faust Group med i bandet. Det er ikke tilfældigt at jeg nævner Faust's gruppe. Er det en gruppe man har kendkab til og synes om, går man ikke galt i byen med Markus Pesonen Hendectet.
Til sidst vil jeg fremhæve pladecoveret, der er gennembearbejdet flot. En sand æstetisk nydelse med en lille smuk overraskelse der folder sig ud, når man åbner coveret.
markuspesonen.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar